Grundlovs-gys

Af Lars Hvidberg 51

Her i eftermiddag læste jeg Grundloven i sin fulde længde for første gang. Det var en underlig oplevelse. Er det en virkelig grundlov om borgerens politiske rettigheder, eller er det en tør og juridisk vedtægt for en meget stor beboerforening? De første 20 paragraffer handlede i hvert fald næsten udelukkende om kongen, der styrer og regerer alt:

§ 12 – Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.

Kongen har den øverste myndighed? Det lyder temmelig gammeldags. Hvad skal man forstå ved det? Ja, man skal blandt andet forstå følgende:

§ 14 – Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem.

Virkelig? Det lyder som om Dronning Margrethe mødes hver dag med Lars Løkke & Co. for at aftale hvilken vej, landet skal gå, og at det er dronningen, der svinger taktstokken. Men det er jo ikke rigtigt. Hvorfor står det så i Grundloven? Er der noget, jeg har misforstået? Hvad blev der af folkestyret?

Nu ved jeg godt, at vi i Danmark har Kongelige Undersøgere og dronningerunder, hvor statsministeren rent formelt skal melde sin nye regering til regenten, men det beskrevne forhold virker underligt bagvendt. Hvorfor? Fordi sådan var det faktisk indtil Påskekrisen i 1920, hvor Chr. X dummede sig. Indtil da styrede kongen mere eller mindre suverænt hvem der skulle lede landet, og således regerede Estrup i hele 19 år med noget der lignede diktatoriske beføjelser, selvom han havde flertallet i Folketinget imod sig.

Det danske demokrati blev åbenbart alligevel ikke født med Grundloven, og kongen udøvede sin magt indtil han ikke kunne længere. Men den udvikling har bare ikke rigtig sat sig spor i teksten.

Mere kongehalløj:

§ 19 Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Tager dronningen til Bruxelles? Klimatopmøder? Til de møder som Lene Espersen ikke gider at tage til? Næh, men sådan lyder det. Det oplyses dog, at kongen ikke kan starte en krig uden Folketingets godkendelse. Gudskelov for det!

Først i § 19, Stk. 3 står det udenrigspolitiske nævn omtalt – altså det der i virkeligheden tager stilling landets udenrigspolitik.

Bevares, der står også noget om mistillidsvotumer overfor ministre (§ 15) og fra § 28 og frem er der en række meget detaljerede forretningsregler for hvordan Folketinget fungerer, men jeg leder stadig forgæves efter borgeren, efter individet, den almindelige dansker. Det er konger og ministre det hele. Selv i den så højt besungne magtens tredeling har den royale regent fået hele to poster: både den lovgivende og den udøvende magt (§ 3).

Med Freud ind i Grundloven

Jeg har læst forklaret, at man i virkeligheden skal læse ”regeringen” i stedet for ”kongen” i teksten, for så bliver det tydeligt, at kongen blot er en symbolsk figur. Men det står der jo for det første ikke noget om i teksten, og for det andet giver heller ikke den læsning mening. (§ 14 ville blive til: ”Regeringen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre” – altså regeringen udnævner og afskediger sig selv. Undskyld?)

Hvad skal ubefæstede unge mennesker stille op med den slags, hvis de gerne vil sætte sig ind i, hvordan Danmark fungerer? Hvad med indvandrerne, knallertbøllerne, deltagerne i Paradise Hotel? De bliver i hvert fald næppe klogere, hvis de læser Grundloven og vil sandsynligvis stå ret hurtigt af, fordi de ikke vil kunne genkende noget som helst af nutids-Danmark i de første 20 paragraffer. Det er en tekst, der skal tolkes, som de siger i gymnasiet. Ræk mig lige Freud. En cigar er ikke bare en cigar og en grundlov er ikke bare en grundlov. Skal vi vedlægge en læsevejledning: ”PS – vi mener det ikke rigtig”?

Da jeg når til paragraf 45 ud af 89 leder jeg stadig forgæves efter noget, der for alvor begrænser magten og sætter individet i scene. Noget der klinger lige så godt som den amerikanske ”Life, Liberty and the pursuit of Happiness” fra Uafhængighedserklæringen eller ”We the people” fra starten af Forfatningen. Ja, jeg kan såmænd også nøjes med den noget mere prosaiske canadiske ”peace, order and good government” bare for at sætte et eller andet dybere formål i scene. Hvad er den Grundlov andet end forretningsordenen for et møde i antenneforeningen? Særlig sexet læsning er det godt nok ikke. Måske skulle man kalde den Folketingets grundlov, frem for folkets?

Borger med forbehold

Først tre-fjerdele gennem teksten dukker den enkelte borger op, og det kun med anseelige forbehold. Det starter dog rigtig godt:

§ 71 – Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

og senere:

Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.

Godt så! Men snart efter:

§ 72 – Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Den er god. Men der er plads til undtagelser. Og så er vi jo lige vidt. Det nytter jo ikke noget, at borgerne ikke må aflyttes uden retskendelse – bortset fra, når de godt må aflyttes uden retskendelse.

§ 73 – Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Ja ja, spørg lige dem, der får eksproprieret deres grunde til fordel for golfbaner eller private virksomheder.

§ 77 – Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

En klassiker. Men hvad betyder det egentlig i internetalderen? Hvad med censur af internetsider fra udlandet? Eller af dem der bliver klassificeret som børneporno? Det må vel være censur.

Og så er der jo ”ansvar overfor domstolene” – endnu et godt dansk forbehold: Bare fordi det ikke er ulovligt, skal du ikke tro, at det er tilladt! Blasfemi er eksempelvis stadig forbudt den dag i dag, og hensynet til sædeligheden brugtes indtil 1967 til at ulovliggøre pornografi. Det var censur, men givetvis helt i grundlovsfædrenes ånd. De mente ét – vi mener i dag noget helt andet. Men Grundloven har (næsten) helt den samme ordlyd. Det er da mærkeligt!

Der står en masse i Grundloven, som ikke har noget at gøre med, hvordan vi opfatter vores demokrati i dag – og til gengæld mangler der en masse ting, som vi regner for afgørende (f.eks. at en regering skal gå af, hvis den har et flertal imod sig). Det som vi hylder på lørdag er nok ikke så meget Grundloven, som det er tanken om en grundlov – noget der beskytter os imod magtmisbrug og noget der udgør grundlaget for vores samfund.

Der skal med andre ord fortolkes, når man læser Grundloven. Men det nytter jo ikke, at der også skal fortolkes på grundteksten – for hvilket udgangspunkt skal man så bruge til fortolkningen?

God grundlovsdag.

51 kommentarer RSS

  1. Af Martin Jensen

    -

    Hvert år, når vi nærmer os Grundlovsdag, skal vi høre på den samme klage-sang: Grundloven er svær at forstå, sproget er gammeldags osv. osv.

    Ja sproget er formelt anno 1953, og det kræver mere end et kvarters indsats at forstå Grundloven, men så er det altså heller ikke sværere.

    Lars Hvidberg nævner selv §12, hvori det hedder, at Kongen udover sin myndighed gennem ministrene – altså regeringen. I §13 hedder det tillige, at “Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.”

    Hvis man har dette in mente, når man læser resten, er det faktisk ikke så svært.

    P.S. Sproget i litterære klassiskere fra 1800-tallet er også gammeldags og kræver indsats at forstå, men det fører jo heller ikke til krav om, at disse romaner skal omskrives til nutidsdansk.

  2. Af Kristian Olesen

    -

    Jeg er helt enig i din bedømmelse af vores antikverede forfating.

    Men glem alt om modernisering så længe Dansk Folkeparti har bare det mindste at skulle have sagt.

    DF ved nemlig godt, at en revideret Grundlov ikke kan undgå at fastslå at Danmarks love og styreform er rodfæstet i universelle menneskerettigheder – og endnu værre – at vores nation indgår i internationale fællesskaber i FN og EU. Så hellere den gamle kongerøgelse, der ikke siger fremtidens danskere noget som helst relevant.

    Sørgeligt, men sandt. Et parti med en syvendedel af folketingets medlemmer holder resten af os som grundlovsgidsler.

  3. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Martin Jensen: Sproget er skam nemt nok at forstå. Det er indholdet, der er mærkeligt. Du er jo selv inde på, at det i sidste ende er kongens myndighed, det handler om. Det er vel temmelig mærkeligt set fra et nutidssynpunkt. Men det synes du måske ikke?

  4. Af Thomas Holm

    -

    Nu er den originale Danske Grundlov fra 1848 som ligger til grunde for størstedelen af 1953-versionen jo kun en halv-dårlig oversættelse af den franske version af Belgiens Grundlov fra 1930.

    Med hensyn til andre tekster rundt omkring kan jeg anbefale det tyske GrundGesetz som med god tysk orden og grundighed sætter tingene på plads.

  5. Af FarJensenJ JensenH

    -

    Er grundloven, ligesom folketinget, ikke endt med at være en demokratisk narresut? Hvad er der tilbage af folkets rettigheder og selvbestemmelse, efter at AFR hindrede at danskerne fik den af flertallet ønskede folkeafstemning om Lissabon-traktaten?

  6. Af Mads M

    -

    Hvad havde du forventet…? Det er tungt, tørt stof og en rammelov. Og hvorfor har du aldrig læst Grundloven før…? (Har du ikke gået på universitetet el.lign.?)

    Grundlove ændres historisk set, i hvert fald i Europa, som regel kun oven på en krig eller fundamental samfundsændring som revolution. (Check selv.) Afghanistankrigen er næppe stor nok… Der var et window of opportunity i Danmark i årene efter Anden Verdenskrig, som næppe er til stede længere.

  7. Af Sisyfos Sisyfos

    -

    Det mest overraskende ved Danmarks Riges Grundlov er dog hvorledes deltagelsen i EU kan harmonerer med:

    § 20
    Stk. 1.
    Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
    Stk. 2.
    Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

    [http://www.grundloven.dk/]

    Man skal være fastansat i Højesteret for at kunne få de to ting til at harmonerer – særligt formuleringen “…i nærmere bestemt omfang…” kolliderer direkte med den aktivistiske EU-retspraksis, som uddyber samarbejdet med nye kreative fortolkninger der IKKE kan forudses.

    Danmarks Riges Grundlov giver således ingen beskyttelse mod et tilfældigt flertal i Folketinget.

  8. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Mads: Jeg havde vel ventet, at rammelovgivningen var nogenlunde i overensstemmelse med de faktiske rammer.

    Nej, jeg har aldrig læst den før i sin helhed. Jeg tror ikke, at man gør det ret mange andre steder end på jura og statskundskab. De fleste danskere har nok heller ikke læst den, når det kommer til stykke. Det tager nu ikke mere end en times tid.

  9. Af Henrik Jørgensen

    -

    Det er heldigt at langt flertallet af de personer, der rent faktisk bruger grundloven er nogenlunde professionelle og har læst loven et par gange før, og ikke er lamslået over “kongens” magt eller det faktum, at materielle borgerrettigheder findes i EMRK og ikke grundloven.

    Men jo, det ville da være glædeligt med en revision, desværre, Lars, har dit borgerlige valg realistisk set udskudt denne proces på ubestemt tid på grund af en unødvendig ændring af tronfølgeloven.

  10. Af jenni christensen

    -

    Hvis du mener, at Grundloven ikke bliver overholdt, må vi jo igang med at kræve den overholdt og slæbe misdæderne for retten og få dem fyret og kræve lønnen betalt tilbage og bøde og erstatning oveni.
    A´la Søren Hansen.

    Rigsretten.

  11. Af jenni christensen

    -

    Sisyfos Sisyfos
    2. juni 2010 kl. 22:53

    ?

    Folk har jo sagt ja ved folkeafstemninger.

  12. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Hvorvidt hr. Lars Hvidberg i sin tid har skulket fra sin undervisning på Journalisthøjskolen, skal jeg ikke gøre mig klog på; men der er da endnu tid til at indhente lidt af det forsømte uden ligefrem at begynde at genopfinde den dybe tallerken. På ethvert bibliotek findes tilgængelig “Grundloven. Danmarks Riges Grundlov med kommentarer”, redigeret af Henrik Zahle. Jeg er dog enig i, at grundlovens målgruppe nok ikke først og fremmest er deltagerne i Paradis Hotel.

  13. Af Ulrik Høgsbro

    -

    At 1920 var et skelsættende år er korrekt – men på en anden måde end Hvidberg tror. Den store, demokratiske ændring kom med systemskiftet i 1901, hvor kongen for første gang udnævnte en regering i overensstemmelse med folketingsflertallet (en venstreregering). Herefter vandt parlamentarismen (flertalsstyret) præcedens. Påskekrisen 1920 var netop Christian X’ brud på denne præcedens, idet han afsatte den radikale regering. Kongen blev dog sat grundigt på plads, og siden har der ikke været problemer med kongehuset.

    Historikeren

  14. Af Niels B. Larsen

    -

    Det eneste overraskende ved bloggen er, at Lars Hvidberg er blevet så forholdsvis gammel før han fik samlet sig sammen til at læse Grundloven.

  15. Af Henrik R.

    -

    At der i grundloven står at kongen gør …. og ikke regeringen – er intet reelt problem. Fordi der blandt jurister er en klar opfattelse af at regeringen har et regeringsprærogativ hvilket er en fuldmagt til at regere.

    Det kan man mene er underligt, men det er en fordel hvis Danmark udsættes for krig eller besættelse så vil regenten kunne overtage ledelsen af landet.

    Og man tør generelt ikke tage hul på en grundlovsændring for at rette eventuelle ønsker om forbedringer af formuleringerne, da det vil slippe andre ønsker løs. Og det kræver 2 folketingssamlinger og et valg om ændringen. Så det er en tung proces for noget der ikke er noget større problem.

  16. Af Karsten Aaen

    -

    I § 1 står der at styreformen er indskrænket monarkisk. Altså intet om at Danmark er et demokrati….

  17. Af Jesper Skov

    -

    Som historiestuderende må jeg tage mig til hovedet over dette indlæg.

    Fra 1849-1901 bestemte kongen, hvem der skulle være premierminister/konseilspræsident, som det hed i den peiode. I 1901 giver Christian IX sig og vælger konseilspræsident efter princippet om folketingsparlamentarisme.

    Estrup regerede ikke i sine 19 år med noget, der ligner diktatoriske tilstande. Estrup var konseilspræsident fra 1875-1894. I 1877 kom den første provisoriske finanslov og i perioden 1885-94 blev landets finanser også klaret igennem provisoriske finanslove, ligesom der blev gennemført andre provisoriske love 1885, bl.a. en mindre indskrænkning af ytrngsfriheden.
    Selve ideen bag provisorierne blev undfanget af juraprofessor Henning Matzen og juraprofessor og Estrups justitsminister Johannes Nellemann stod også bag den. Flertallet af landets jurister var dengang enige i lovligheden af provisorierne og indirekte blev lovligheden af provisorierne også bekræftet af forskellige domsafsigelser, der havde forbindelse med de provisoriske love.

    I vore dage undrer man sig selvfølgelig lidt over den juridiske kreativitet, der lå bag provisorierne.

    Under påskekrisen var det nu snarere statsminister Zahle, der dummede sig og ikke Christian X. Vi skal også lige huske på, at folketingsparlamentarismen først blev indskrevet i grundlovsændringen fra 1953. Du kan prøve at genlæse §15.

    Grunden til, at Grundloven har bevaret mange paragraffer fra 1849 grundloven og har en noget gammeldags måde at formulere sig på, skyldes nok dels, at det politiske system fungerer glimrende på trods heraf (eller måske netop pga. heraf?) og dels, at forhandlinger om ændring af grundloven kan tage mange år. Skulle man blive enige om en gennemgående reformulering af alle grundlovens paragraffer, så kunne forhandlingerne tage årtier.

  18. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Tak til alle de skarpsindige indlæg om, at grundloven selvfølgelig ikke skal tages bogstaveligt, men skal ses som en del af en lang proces, hvor der er tusind fortolkninger og hændelser, der spiller en rolle. Det er jo sådan noget, der gør det så spændende at være historiker eller jurist. Og jeg skal da med skam i sinde nok afsløre, at jeg gør mig lidt mere uvidende i indlægget, end jeg egentlig er. Men det er jo netop pointen.

    For hvad siger Grundloven, når man læser den _uden_ al den baggrundsviden? Og hvad har det, man læser, at gøre med den måde samfundet rent faktisk kører på (som jo skyldes alle de uformelle ændringer, der er sket hen ad vejen, 1901, 1920 eksempelvis)?

    Det som er interessant er, at man som dansker kan komme til at forestille sig – når man lytter til grundlovstalerne – at det danske demokrati sprang fuldt færdigt ud af grundloven i 1849, og at man jo bare kan læse teksten. Men det kan man jo overhovedet ikke.

  19. Af B. Lund

    -

    Læs “Mikael Witte: Grundloven, Klim 1997”, den passer som fod i hose med Deres politiske holdninger.

    Ellers er andres kommentarer allerede uddybende nok.

    Man kunne jo starte med, at vores fornemste og fremmeste lov blev overholdt som den står i dag.

  20. Af Flemming Rickfors

    -

    Grundlovens ordvalg, og indhold, kræver en grundviden om hvem vi er, vor historie, omstændighederne i 1800 tallet, og de personligheder der fik sat deres aftryk på den endelige ordlyd. Det gøres der ikke meget stads af i formidlingen af Grundloven; på helt samme vis som der stadig mangler et kompendium til Saxo’s Gesta Danorum.

    Men jeg synes du springer en kende over.

    § 2

    Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.

    Sætningen af videreført fra 1849 Grundloven’s ordlyd: “§ 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig”.

    Et ”monarki”, fra det græske “monarkhia” (Enevælde, Enevoldsmagt), er naturligvis tingenes tilstand i 1848, importeret udefra i 1660. Modsat hvad stort set alle stadig synes at forsvare, siger Grundloven altså at vi IKKE er et monarki. De fleste vil være enige i at det er selvmodsigende at tale om et ”indskrænket enevælde”, men ordvalget opfindes til 1849 Grundloven som et overgangsord netop fordi vi går fra et monarki til vor oprindelige styreform, der er et ”kongedømme” (oldengelsk –cyneðóm-).

    Grundtvig gjorde opmærksom på den tåbelige negativ-formulering med brugen af ”indskrænket-monarkisk”, og har en glimrende beskrivelse af dette i flyvebladet ”Danskeren” (nr. 30, 11.10.1848, s. 465-474).

    Her gør han tykt grin med det i samtiden nyskabte politisk korrekte begreb “Det constitutionelle Monarchi med Demokratisk Grundlag”. Som han skriver: “…i hele Ramsen …..er der kun to smaa fattige Danske Ord”.

    I 1953 Grundloven er dette ordvalg helt ubegribeligt ikke tilpasset, og man fastholder en negativ ordlyd i stedet for bare at skrive “kongedømme”.

  21. Af Nicolai Klausen

    -

    At vores grundlov er utidssvarende kan der vist ikke herske tvil om. At vi kan klare os med den vi har, hvis man er tilstrækkelig kreativ kan der heller ikke herske tvil om (vi bruger den jo idag).

    Et meget mere åbent og interessant spørgsmål er, hvad vil en nutidige grundlov skulle indeholde?

    Skylder vi ikke også selv, at lave nogle seriøse overvejelse og konkrete eksempler på, hvad en ny grundlov vil skulle indeholde. Grundloven er blevet lidt lige som vejret, alle snakker om det men ingen i Danmark gør noget ved det.

    Først når vi har fortaget en velovervejet diskussion af en ny grundlov kan vi tage stilling til om vi faktisk ønsker at udskifte den. Alt hvad jeg høre og læse om ønsker til en ny grundlov forbliver på et meget overordnet plan, så som der skal stå vi har et demokrati… øøh ja, men hvad er et demokrati og i hvilken grad skal formen for demokrati låses i grundloven?

  22. Af Kjeld Flarup

    -

    Vi skal lige huske på at grundloven ikke giver staten magt, men at grundloven begrænser en magtfuldkommen stats muligheder overfor borgerne.

  23. Af Nikolaj Winther

    -

    Det værste der kan ske er en “opdatering” af grundloven. Og det skyldes, at politik i dag er så poppet og useriøst og det vil en opdateret grundlov uværgeligt komme til at bære præg af. Jeg kan lige se Margrethe og Helle sidde og komme med proletar-sex-&-the-city indlæg som alene tjener til at vinde eller fastholde regeringsmagten. Danske (klodens?) politikere formår slet ikke at sætte sig ud over deres egen regeringstid, de er historie- og visionsløse.

  24. Af Nicolai Klausen

    -

    @Nikolaj Winther

    Kunne det tænkes, at en diskussion omkring hvad en evt ny grundlov skulle indeholde, vil kunne få disse “proletar-sex-&-the-city” mennesker til at stoppe op og overveje hvilke rammer vores samfunds love skal udformes under i fremtiden?

    Netop den meget langsommelige process med først at udforme en ny grundlov dernæst trække den igennem to folketingsvalg og en folkeafstemninger. Gør det til en process for dagens pop emner ikke vil overleve. Tidshorisonten for en vedtagelse EFTER en udformning er formentlig i størrelsen orden 10 år, med udformningsarbejdet inden beslutnings processen kommer vi formentligt op på 15-20år. Der er ikke særligt meget pop der kan overleve så længe og jeg har derofr tiltro til at selv “proletar-sex-&-the-city” mennesker vil sætte sig ud over deres overfladiske holdninger og forsøge at komme med nogle mere dybe overvejelser. Alene det, at folk vil foretage disse overvejelser, vil være med til at “danne” dem som mennesker og jeg tror det vil få flere til at interresere sig for hvilken vej de ønsker vores samfund skal udvikle sig, både på den korte bane (ikke grundlov) og den lange (grundloven).

  25. Af jenni christensen

    -

    @ Kjeld Flarup
    3. juni 2010 kl. 09:34
    Vi skal lige huske på at grundloven ikke giver staten magt, men at grundloven begrænser en magtfuldkommen stats muligheder overfor borgerne.

    Nemlig.
    Og det glemmes for tit på Tinge og i Retterne.

  26. Af A Holgersen

    -

    Grundloven skal læses sammen med den grundlovsmæssige sædvaner der er udviklet siden 1849, og retspraksis. Derudover skal man huske at den suppleres af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den dertilhørende domstols praksis, der giver supplerende rettigheder og føjer til de allerede eksisterende.

    PS. Du nævner fx at “[der] mangler […] en masse ting, som vi regner for afgørende (f.eks. at en regering skal gå af, hvis den har et flertal imod sig)” – hvad så med § 15, stk. 2?

  27. Af Krister Meyersahm

    -

    Vi har en smuk Grundlov, der har placeret magten i hænderne på folket.

    Regenten og regeringen har nemlig ikke mere magt, end Folketinget udstyrer dem med.

    Det er Folketinget der har den reelle magt. Som Hørup sagde; ingen over og ingen ved siden af Folketinget, dog – indenfor Grundlovens grænser.

    Det er dog en mangel ved vores Grundlov, at Folketinget har ubegrænset hånd- og halsret over borgerne, når det gælder beskatning.

    Her burde vi indføre i Grundloven, at staten ikke må spendere flere penge i et kalenderår end man tager ind i skatter – samme år.

  28. Af georg christensen

    -

    Den danske grundlov, nok bygget på “holdbare” mursten, men kun så længe, som grundlaget holder.

    Jeg har en fornemmelse af, at (hele verden) “LIVET”,(det enkeltes liv), burde være installeret i en dansk grundlov.

  29. Af georg christensen

    -

    “Grundloven” (den danske), et gys, let at forstå.

    Livet´s mangfoldighed overses, desværre alt for ofte, på grund af “magtbegærd”.

  30. Af georg christensen

    -

    I danmark, har vi den (lovgivende, den udøvende, og den dømmede “magt”), som grundlag.

    Vi mangler bare “journalistens”, (kontrolindstandsens),(den neutrale)´s virke, over disse tre magtbegreber.

    Det er ikke nok, (i en globaliseret verden), kun at tænke “magtpollittisk”, i lokalområdet.

  31. Af Morten Bech

    -

    Er du sikker på du har læst det hele?

    Regeringens afgang ved mistillidsvotum er direkte hjemlet i § 15:
    § 15
    Stk. 1.
    Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.
    Stk. 2.
    Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.

    Det var dog en ualmindelig naiv og uoplyst blog. For det første undrer det mig, at du aldrig har læst grundloven før nu, for det andet undrer det mig, at du sætter dig ned og skriver en så ubegrundet og uholdbar kritik af den uden at sætte dig ind i selv de mest elementære statsretlige principper.

    Når det i § 13 står, at kongen er ansvarsfri, skal man læse resten med grundsætningen “magt følger ansvar” i baghovedet. Ergo har kongen ingen politisk magt.

    Man kan ikke læse en en lov der berører så mange forskellige problemstillinger på kun 89 paragraffer, og så forvente at man forstår den ud fra den ordlyd. Det kan man generelt ikke med nogen love. Det er ikke for sjov, at jeg har en lærebog i statsforfatningsret (dvs. den næsten udelukkende beskæftiger sig med grundloven) på ca. 400 sider. og det er endda kun et overblik over teorien.

    Hvad er det for en fordummende tendens, at ting der er komplicerede skal bringes ned på et niveau hvor de der ikke ønsker at sætte sig ind i tingene kan forstå det? Skal vi nu til at lovgive på en måde så dem fra paradise også kan forstå det? Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, at hive dem op på et niveau, hvor de er i stand til at forstå det som det er nu?

    I stedet for at kritisere grundloven, bør du kritisere, at man ikke lære dens rette betydning i folkeskolen.

  32. Af Gunnar Langemark

    -

    Jeg er glad for at du har læst grundloven. Der er så mange der udtaler sig om den, uden at have læst den.
    Når man læser den med jævne mellemrum, kan man godt blive lidt forstemt. For det er ikke folkets grundlov og det er ikke en særlig “demokrati-optaget” grundlov, men en anvisning på hvordan konge, regering, domstole og folketing undgår at træde hinanden over tæerne – når de skal bestemme over os andre.

  33. Af Jesper Lett

    -

    ..og fra den tyske grundlov kan også lige citeres artikel 1, stk. 1

    ” Die Würde des Menschen ist unantastbar. Sie zu achten und zu schützen ist Verpflichtung aller staatlichen Gewalt”

    “Menneskets værdighed er uantastelig. At agte og beskytte den er enhver statsmagts pligt”

  34. Af Peter B. Jensen

    -

    Jeg har aldrig anset grundloven som værdibaseret, som eksempelvis den amerikanske forfatning. Den er en grundlæggende beskrivelse af magtfordeling og beslutningsmyndighed i Danmark, som danner grundlag for alle videre love. At borgeren overhovedet nævnes skyldes at vi så har visse rettigheder som end ikke myndighederne må røre – pånær når de gør det alligevel. Og så at alle borgere også står til ansvar for staten.

    Forskellen er vel historisk. Amerikanerne (og canadierne) skulle starte en nation, og derfor lagde de deres nationale værdier ind i forfatningen. Herhjemme var nationen allerede eksisterende og borgerne havde/kendte værdier, så vores skriv blev en rettesnor for myndighederne.

    Værdierne klarer vi herhjemme med menneskerettighedskonvention, genevekonvention og de andre internationale skriv, der opstod i kølvandet på 2. verdenskrig. De er skrevet så borgeren let kan forstå sin ret og pligt.

    Grundloven er fin nok, for så vidt at den ikke er en skrivelse til lægmand men, som Flarup siger, en grænsedragning imod magtfuldkommenhed. Det er nok også meget godt at den ikke indeholder for mange detaljer om dagligdagens demokratiske udøvelse, da disse jo skifter med forholdene.

    Det kunne absolut være interessant at lave en moderne tolkning af grundloven, set i lyset af 150 års demokratisk udvikling. Den kan så forholde sig til professionaliseret spin, informationsoverflow, enkeltsagspartiers indflydelse på bred politik, internettet og de andre emner som var ukendte i kongernes tid. Men som arbejdspapir virker det gulnede papir endnu – og det er så bare op til os at holde magthaverne fast på den.

  35. Af Peter Buch

    -

    Sidder regenten, med følge, i henhold til gældende grundlovs 1953-ordlyd med domænet Danmark, såfremt dette bliver nedlagt ( hævdes nedlagt ) af politikere, andre aktører, eller udviklingen?

  36. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Morten Bech: “Det er ikke for sjov, at jeg har en lærebog i statsforfatningsret (dvs. den næsten udelukkende beskæftiger sig med grundloven) på ca. 400 sider. og det er endda kun et overblik over teorien.”

    Du kan slet ikke selv se problemet i, at man skal gå på universitetet og læse en meget tyk bog for at forstå rigets grundlov? Hvis ikke den almindelige borger med tydelighed kan se i Grundloven, hvad der er ret og hvad der er forkert, hvad er den så værd?

    Det er sikkert ikke meningen, men du bekræfter jo netop billedet af, at Grundloven er til for en lille, lærd magtelites skyld, der sandelig ikke gider høre på de dumme borgeres indvendinger. De har bare at makke ret. Det står nemlig i Grundloven (hvis man altså fortolker den rigtigt).

  37. Af FarJensenJ JensenH

    -

    Grundloven er nogle demokratisk tænkende menneskers behjertede forsøg på at beskytte folket mod magtmisbrug fra statens side. Grundloven er en vigtig og god lov, selvom den ikke er perfekt. Hvis den ignoreres, kan det blive til stor skade for borgerne.

    Desværre må man konstatere, at man i flere tilfælde, bl.a. omkring afgivelse af suverænitet til EU, har set bort fra grundloven, eller ihvertfald har ‘fortolket’ den meget frit, dvs. efter forgodtbefindende.

    Det danske folkestyre er nu så udhulet og vakkelvornt, at der er brug for en folkelig opvågnen, hvis det ikke helt skal forsvinde.

    En grundlov uden folkestyre er jo en parodi og absurditet. Men det kan være dér vi lander, hvis vi ikke passer meget på.

  38. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Nu er det jo sådan ikke meningen, at “den almindelige borger med tydelighed kan se i Grundloven, hvad der er ret og hvad der er forkert”, som hr. Lars Hvidberg noget naivt udtrykker sig 3. juni 2010 kl. 21:17. En forfatnings- eller på dansk en grundlov skal derimod regulere samspillet mellem de øverste statsorganer: regenten/regeringen, parlamentet og domstolene. Herudover skal den også indeholde de væsentlige indskrænkninger i disse organers beføjelser, der følger af borgernes såkaldte frihedsrettigheder, herunder også deres religionsudøvelse. Hvad der er ret, og hvad der er forkert, kan hr. Lars Hvidberg derimod med fordel søge oplysning om i den øvrige lovgivning, fx i straffeloven eller i hundeloven. Der findes heller ikke rulleskøjter for invalide.

  39. Af Michael Nielsen

    -

    Problemet med grundloven er at den er så åben til fortolkning at man kan læse den mere eller mindre som man vil.

    Feks ved lissabon traktaten, fandt man en vej rundt om grundloven og folkeafstemning ved at “fortolke” loven.

    Når man bruger denne slags fortolkninger, så er det jo lige som folk der bruger divs religiøse tekster til at begrunde og tillade terror handlinger – det står jo i deres tekster vil de påstå. Bla. kristene der påstod at det var deres ret og pligt at tvinge folk til at omvende til kristen dommen, mens de ødelage den ene folkefærd efter den anden.

    Vi har en god paragraf in grundloven (77 mener jeg det er), som forholder sig til Censur. Men her kan man se hvordan grundloven behandles.

    Først omgik man paragraffen mht børneporno ved at indføre et “Frivilligt” filter, den kan i realitet ikke fravælges, men den er stadigvæk “Frivillig”, derfor kunne man indføre censur uden om grundloven.

    Så indførte man en lov der gjorde det ulovligt at undersøge om censuren kun forholdte sig til dens formål – børne porno, altså listerene over censureret data blev hemmeligholdt.

    Nu er censur så indfaset, og man begynder nu at sætte ting ind som er imod hvisse private virksomhederes interesser (IFPI – piratkopiering), og forbyder (censurere) lovlige sider fra udlandet, feks allOfMp3, som sælger en lovlig vare (lovligt at eje i Danmark), ganske lovligt (efter russiske regler), men den er blevet “censureret”, fordi at musik industrien i Danmark mener at det er ulovligt, til trods for det ikke har lykkes dem at bevise dette i en Russisk domstol, og en dom var udsagt i Danmark hvor ikke allofmp3 var sigtet, men ISPerne, som blev dømt fordi at ISPerne lavede midlertidige kopier i deres routere, af segmenter af musik stykkerne, for bare 1-2 micro sekunder.

    Derefter Pirate Bay som er en søge maskine, hvor man bla. Kan finde oprethavs beskyttede værker, men også andre ting. (lige som google, men pirate bay er bare et uheldig navne valg)

    Nu har staten så fået i hovedet at udenlandske spille sider der ikke betaler “afgifter” til staten, de skal også i det “frivillige” filter, til trods for at det ikke er ulovligt (for Danskere) at gamble på siderne, og siderne er fuldt ud lovlige i de lande hvor de er. Men bare det faktum at den Danske stat ikke kan tvinge dem til at betale afgifter (minder i en uhyggelig grade om den måde som organiserede kriminalitet indkræver beskyttelse penge).

    Før undskyldte man censureren ved at grundlove ikke gjaldte fordi det ikke var staten der påbudede det, men det var frivilligt. Men nu vil staten tvinge censur af sider som “staten” ikke kan lide, men ikke bryder nogen love, så hvordan argumentere man nu for at omgå grundloven ?

    Altså kan man se at man kontsant underminere grundloven ved at bruge spidsfindigheder for at gennemføre hvad man vil alligevel, og på trods af grundloven – Så hvad er grundloven endeligt værd? den overholdes ikke, den undermineres regulært, og omgås næsten dagligt.

    Normalt bruges Børneporno, og terror som midlerne for at få grundloven omgået, men der efter udvides det ukontrollerbart – det bekymere mig.

  40. Af Kristian Andersen

    -

    Omskriv det danefæ og afskaf Kongehuset!

  41. Af Flemming Rickfors

    -

    Jeg er helt enig med Lars Hvidberg i at det er helt nødvendigt, og et af formålene med Grundloven, at enhver dansk skal kunne forstå Grundloven og dets ordvalg. Dette er helt i overensstemmelse med dansk retsforståelse tilbage til arilds tid.

    Hør her fra hvad jeg mener er den bedst skrevne fortale til nogen lov noget sted i verden; Jyske Lov fra år 1241 e.Kr:

    ”Logh skaal wærr ærlie ræt. tholligh. æfthar landæns wanæ. quærnligh. oc rystlih. oc opænbar sua at allæ mæn mughæ witæ oc undærstand hwat logh sæghær og wær æi gørt æth skriuæn for ænnæn manz særlih wild…”

    eller:

    ”Lov skal være ærlig ret, tålelig, efter landets [sæd]vane, kværnelig og rystelig, og åbenbar så at alle mennesker må vide og forstå hvad loven siger og være ej gjort eller skreven for anden mands særlige vilje…”

    Det er det det skrevne ord i Grundloven, der sammen med det uskrevne ”landets sædvane” gør, at vi kan forstå Grundloven, og samtidig har en genial indbygget mulighed for tilpasning til omstændighederne i nutiden.

    ”Landets sædvane” er de sæder og skikke vi erholder til her lands, jf. Grundlovens § 67 (sidste halvdel), ordret videreført fra 1849-Grundloven (kap VII. § 81):

    ”…,dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

    Hovedproblemet er, så vidt jeg kan se, ikke Grundlovens ordvalg, men det ufattelige tab af historisk indsigt, der er udkommet af ændringen af folkeskoleloven af 7. juni 1958, og den derfra sprungne ”Undervisningsvejledning for folkeskolen” i marts 1960 (ofte kaldet ”Den blå betænkning” eller ”Betænkning nr. 253”).

    Kapitel 8 (Historie (med samfundslære), s. 117-123) indskærpede at verdenshistorien skulle vægtes højere, og at dette skulle ske på bekostning af Danmarkshistorien. Her findes årsagen til vor fuldstændige uvidenhed om hvem vi er, og hvorfor vi ofte famler i mørket når vi skal tage stilling til hvilke grænsebrydende udfordringer vi bør give køb på eller ej. Lyt til den politiske korrektheds ordvalg (s. 117):

    ”I de første 7 skoleår må der lægges hovedvægt på Danmarkshistorien, men jævnsides hermed må man tilsigte at orientere børnene om europæiske og verdenshistoriske begivenheder og forhold. Det er vigtigt, at eleverne vænnes til at betragte problemerne ud fra synspunktet ligeberettigelse mellem folkeslagene”.

    Det er alene i 5. skoleår, dvs. når børnene er 12-13 år gamle, at der undervises om Danmark i stenalder, bronzealder og jernalder. Så katastrofalt lidt fylder den vigtigste del af vor historie, og på et tidspunkt i børnenes liv, hvor det store indblik ikke kan forventes at være til stede, endsige gejsten til at lære om emnet. Dette burde retteligt fylde al undervisningstid i historie i 7. og 8. skoleår. Uden denne grundviden kan resten af vor historie umuligt opfattes ret.

    Min påstand er derfor at øger vi vor historiske grundviden, vil Grundlovens dybe indsigt træde helt klart frem for alle, og Grundloven er intet mindre end genial.

  42. Af JP Blogs: Frontalt - Blog forum - deltag i debatten

    -

    […] den gerne kritiseres for, dvs. dens første kapitler om kongens beføjelser (se et aktuelt eksempel her), royale beføjelser, der reelt er afløst af regeringens udøvende […]

  43. Af Krister Meyersahm

    -

    Et lille Grundlovs-hovedbrud.

    Her er lidt at bide i – for er der tale om en skrivefejl i Grundlovsteksten eller respekterer vi blot ikke, Grundlovens ukrænkelighed?

    Det drejer sig om Statsministerens ret til, at udskrive valg i utide, altså midt i en valgperiode. Dette uden at være stillet overfor et mistillidsvotum (§ 15).

    § 32, stk. 1 bestemmer:
    “Folketingets medlemmer vælges for fire år”.

    Her undrer det – kan statsministeren virkelig fyre det, af folket valgte ting, når det i øvrigt er arbejdsdueligt? Sidst vi oplevede situationen, var da Fogh udskrev valg midt i en periode. Herved forlængede han i realiteten sin regerings levetid med to år og – han var på forhånd sikker på at vinde, jvnf. opinionsmålingerne. Smart men – er det ikke et angreb på folkets valgret? Og – i strid med Grundlovens mening?

    Nej, siger de kloge og henviser til, at man skal bytte ordet “Kongen” ud med Regeringen og underforstået – repræsenteret ved Statsministeren.

    Så – i § 32. stk. 2, skal det første ord være Regeringen/Statsministeren og ikke som der står – Kongen.

    Stk. 2 bestemmer: “Kongen (nu Statsministeren) kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget”.

    Men – hvorfor skulle Statsministeren dog udskrive valg, når han netop er udnævnt og derfor har Folketingets flertal bag sig? Det giver da ingen mening?

    Som jeg læser og forstår det, må meningen være, at Kongen/Regenten er tildelt en beskyttende funktion.

    Man kan forestille sig, at der er taget højde for den situation, at Folketinget og regeringen misrøgter landet. Her vil det være fornuftigt, at spørge vælgerne om man fortsat vil lade sig plage af de folketingsmedlemmer man har valgt.

    Er der nogen der kan bidrage med viden om dette?

  44. Af John Ulrich Poulsen

    -

    For det første skal ordet “kongen” i øjeblikket overalt i grundloven læses som “dronningen” 🙂 For det andet skal ordet “dronningen” de fleste steder i grundloven læses som “statsministeren”; men netop i § 32, stk. 2, er fortolkningen imidlertid lidt drilsk.

    Den historiske forklaring er den uheldige situation, der opstod under den såkaldte påskekrise i 1920, hvor kongen kom til at afskedige et ministerium, der havde et flertal bag sig i Folketinget, for at kunne udnævne et andet alene med henblik på at få udskrevet nyvalg, fordi kongen mente, det siddende ministerium ikke havde flertal i vælgerbefolkningen. Dette andet ministerium ønskede imidlertid ikke at fremstille sig for Folketinget, hvor det ville være blevet mødt med et mistillidsvotum.

    På den vis har § 32, stk. 2, karaktér af en “kupregel” på linje med § 15, stk. 2, til beskyttelse af det parlamentariske princip.

    Se i øvrigt http://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5skekrisen og i særdeleshed Tage Kaarsted: “Påskekrisen 1920”.

  45. Af Gunnar Langemark

    -

    Alle de “kloge” der mener at “Kongen” skal læses “Dronningen” og at begge dele skal læses “Statsministeren” er blot mennesker, der har lært det af deres underviser.
    Det er et utilsløret bedrag, der viser at respekten for grundlovens ord, må vige for den rå magt.
    Der er INTET belæg for at læse grundloven anderledes end dens bogstav. KUN magt – og det er så magtens lakajer der læser og fortolker.
    Så meget for demokratiet.

  46. Af Anders Bendtsen

    -

    Den nuværende Grundlov er da fantastisk. Når nu vores politikere ikke kan finde ud af noget som helst, og vi må sande at demokratiet har spillet fallit, er det godt, at vores Konge/Dronning kan tage over. Fantastisk at ens statsoverhoved faktisk har en funktion og ikke blot er til pynt.

  47. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Jamen dog hr. Gunnar Langemark!

    Men helt i orden med mig. Så kalder vi hende da bare Kong Margrethe. Det vil Prins Henrik imidlertid næppe synes særlig godt om 🙂

  48. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Hr. Anders Bendtsen har mere ret, end han muligvis selv tror. Man kan ikke helt afvise, at der skulle være et mikroskopisk residual af en personlig politisk beføjelse for regenten i det danske forfatningssystem, som kunne være nyttig for selve den demokratisk/parlamentariske idé i en hypotetisk krisesituation.

  49. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    For mig at se, var vi bedre tjent, med “Jyske loven”, da den omfatter individet meget mere end staten!

    Det er muligt, at jeg tager fejl; men det er en strötanke.

    m.v.h.

  50. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Bare rolig hr. Carl-Erik Pedersen. Du tager fejl. Jyske Lov fra 1241 var netop ikke en grundlov, men derimod en hårdt tiltrængt nedskrivning af den ganske almindelige danske privatret.

    Danmarks første egentlige “grundlov” kom først med kong Erik Klippings såkaldte håndfæstning fra 1282, 67 år efter Englands berømte Magna Carta fra 1215. Selv den dag i dag er der jo ikke nogen i Danmark, der gerne vil ses i nærheden af Finderup Lade.

Kommentarer er lukket.