Matador og “Krigen”

Af Lars Hvidberg 28

En af de mest forunderlige ting ved Internettet er sammensmeltningen af fortid og nutid. Selvom det ofte virker som en historieløs ingen-tid, når vi flyder rundt mellem Facebook og Berlingske.dk og har glemt, hvilken blog vi læste for to minutter siden, har vi samtidig adgang til en uendelig mængde arkiver med det mest fantastiske den danske kultur hidtil har produceret. Hertil hører – naturligvis – tv-serien Matador.

I disse Befrielsesdage, hvor vi fejrer 65-året for den tyske overgivelse i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark, vil jeg snige mig til en påstand: De fleste danskere har deres viden om besættelsen fra Matador. Det gjaldt i hvert fald for mig selv indtil jeg selv begyndte at læse rigtige historiebøger om besættelsen (og da var jeg et godt stykke over 25). Det er jo heller ikke så mærkeligt: Matador giver et fantastisk tidsbillede og skildrer 20 års Danmarkshistorie med indlevelse og humor på en så charmerende måde, at generationer af danskere nu er Matador-junkier. De fleste har deres yndlingsafsnit og deres yndlingspersoner. Jeg afslører mine om lidt – skriv dine i kommentarfeltet!

Bonanza!

Med den nylige relancering af Danmarks Radios Bonanza-arkiv – det bedste ”public service”-initiativ fra DR i lange tider – er hele Matador nu tilgængelig for offentligheden på DRs net. Her kan nye generationer opleve serien om familierne Skjern og Varnæs’ kamp om fremtiden i den fiktive provinsby Korsbæk i 1930’erne og 40’erne med krise, kapitalisme og krig. Det er og bliver den danske tv-series guldstandard, på trods af at skuespillet sine steder virker noget bedaget og tempoet er langsomt. Alligevel lever serien stadig takket være sine ekstremt velskrevne karakterer, der fungerer både som folkekomiske arketyper og som dramatiske figurer, der udvikler sig i løbet af serien og som må omstille sig de nye tider eller gå under. Her er krigen naturligvis den ultimative dramatiske katalysator: Stikker de halen mellem benene eller klarer de udfordringen?

Yndlingsafsnittet – hvorfor?

Intet sted står dramaet klarere end i det afsnit, der både er mit og mange andre danskeres yndlingsafsnit: Afsnit 18, ”Hr. Stein”, hvor den evigt bekymrede Maude Varnæs (Malene Schwartz) finder sin indre heltinde og kører den jødiske bankfuldmægtige (John Hahn-Petersen) i sikkerhed fra de tyske forfølgere. Afsnittet lader også en anden af seriens krystere – den homoseksuelle Daniel Skjern (Jim Erichsen) – mande sig op og deltage i redningen af Hr. Stein, men såmænd i grisehandler Larsens koksdrevne klumpedumpe-lastvogn, for at det hele ikke skal blive alt for alvorligt. Jeg tror de fleste danskere elsker det afsnit, både fordi det er et billede på det mod, selv den mest ængstelige af os gerne vil udvise i krisesituationer, og fordi det er et rigtig godt portræt af hvad der faktisk skete i oktober 1943: De konfliktsky danskere mandede sig op og fik smuglet jøderne ud af landet. Historien holder.

Er Matador så historie? Skal vi så til at uddele Matador som anskuelseskunst til de unge mellem 18-25, der åbenbart ikke har helt så stor viden om Besættelsen, som vi gerne vil have? Nej, helst ikke, for mens det nok er rigtigt, at Matadors skildring spiller en stor rolle i den kollektive bevidsthed om besættelsen, så er det til gengæld også rigtigt, at portrættet af modstandsbevægelsen som helhed er meget misvisende.

Den kulturradikale modstandsbevægelse

Kendte man således kun modstandsbevægelsen fra Matador kunne man komme til at tro, at den primært bestod af ældre, kulturradikale læger (Ove Sprogøes doktor Hansen), violinspillende bankdirektører med sørgmodige øjne (Jesper Langbergs Kristen Skjern) og solide landbokoner med forretningssans og et hjerte af guld (Lily Brobergs Kathrine Larsen) – sekunderet af en socialt frisindet baron og så lige en enkelt ung bankassistent, der ender med at blive skudt af tyskerne. Forstå mig ret – jeg elsker Lily Brobergs Kathrine ud over alle grænser, men at gøre en type som hende til leder af Korsbæks modstandsbevægelse og ansvarlig for forbindelsen til de illegale ruter grænser til historieforfalskning.

Virkeligheden er tværtimod, at modstandsbevægelsen hovedsageligt bestod af ganske unge mennesker fra de ekstreme dele af det politiske spektrum. Nogle af dem var kommunister, der var tvunget under jorden da Stalins skrøbelige alliance med Hitler gik i vasken ved angrebet på Sovjetunionen i juni 1941. Andre var stærkt nationalistiske unge mænd med tilknytning til partiet Dansk Samling og til dels KU, og de var paradoksalt nok lige så anti-kommunistiske som de var anti-nazistiske. De var hverken kulturradikale bedsteborgere eller demokratiets bedste børn. De var oprørere.

Det er endnu et af besættelsestidens paradokser, at den modstandsbevægelse, der ledte kampen for det vi i dag kalder et ”frit og demokratisk” Danmark på mange måder havde et anstrengt forhold til demokratiet. Billedet blev noget mere broget imod slutningen af krigen, hvor rekrutteringen til modstandsbevægelsen blev en del bredere, men initiativet til væbnet kamp blev taget af unge mænd, der ønskede at gøre oprør imod netop de demokratiske og ansvarlige partier, især Socialdemokraterne og Venstre. De var nok demokrater i en vis forstand, men det skar dem i hjertet, da “de gamle” politikere vendte tilbage til magten efter krigen.

Den slags nuancer er der naturligvis ikke plads til i en fiktionsserie som Matador – og det skal der i øvrigt heller ikke være! Matador er en fiktion om Danmark fortalt gennem et helt specifikt perspektiv, og glimrende som sådan. Men når vi i disse dage prøver at lære yngre generationer om besættelsen, er det måske bedre at lede dem hen til Frihedsmuseets netudstilling og deres nye database over modstandsfolk. Eller til DR Bonanzas virkelige klip og dokumentarudsendelser fra besættelsen.

Fik jeg i øvrigt sagt, hvem min yndlingskarakter er? Lærer Andersen, naturligvis!

28 kommentarer RSS

  1. Af Søren Elbech

    -

    Wow. Det er jo som at se Matador igen, når jeg læser din blog. 🙂

    Mht det historisk-autentiske, så vil jeg uden tvivl foretrække den samtidige “Paul Hammerichs Danmarkskrønike” fremfor Matador.

    For mig var/er Matador rigtig god underholdning og en skildring af den enorme sociale forvandling, som Danmark gennemgik fra slutningen af 1920’erne til begyndelsen af 1950’erne.

    Altså, fra en “upstairs and downstairs” virkelighed i det Varnæs’ke hjem til en helt omvendt verden, når Agnes bliver tilbedt af Mads Skjern, ikke nødvendigvis fordi hun er kvinde, men fordi hun – som ham selv – kunne sætte sig ud over Janteloven.

    Og dét er måske også derfor, at min yndlingsfigur er en hybrid bestående af, naturligvis, bankdirektør Varnæs og så netop Agnes.

    Varnæs er både historisk tynget af familiens tarv og traditioner, ligesom der er enorme forventninger fra hjemmefronten mht hans evner rent patriakalsk. Hans indre rebel stikker hovedet frem af-og-til, men har meget trange kår.

    Agnes tager hele turen fra den absolutte bund og så til toppen – og hun vil for mig altid være det absolutte symbol på serien og min helt: det er jo HENDE, som trodser Janteloven og vinder Matador til sidst …

    Outsiderne: Oberst Hackel og så den svært servile tjener på Postgaarden 🙂

  2. Af Morten Dreyer

    -

    Det lyder ikke særlig rart, hvis du har din bedste information om Danmark under bestættelsen fra Matador.

    Tænk at en fremtrædende lokal frihedskæmper var doktor Hansen.
    At forestille sig en radikal modstandsmand, som selv risikerede liv og førlighed – er lige så absurd som at forestille sig Helle Thoring som statsminister.

  3. Af Thomas Jensen

    -

    Matador er historien om, hvordan vi ville ønske Danmark var, ing? I det omtalte afsnit er der ingenting om, at jøderne KØBTE sig til turen over sundet (eller at jødetransporterne skete i forståelse med tyskerne, som jo så havde et problem mindre), og i serien som sådan er de voldsomme klassemodsætninger som prægede datidens samfund totalt fraværende. Der er ingen omtale af, at Venstres betingelse for at indgå i krigsregeringen var at fratage folk på socialhjælp stemmeretten og der er ikke en eneste socialdemokrat overhovedet i serien, selvom socialdemokraterne havde magten i DK i stort set hele den periode, som serien skildrer. Serien er et glansbillede af, hvordan en konservativ med en ikke alt for bred horisont ønskede, historien skulle ha’ været.

  4. Af frederik hoff

    -

    jeg er 26. Jeg har aldrig set mere end et enkelt afsnit af matador. Jeg underkender ikke seriens indflydelse, betydning eller grænsende autencitet, jeg vil bare gøre opmærksom på at man også kan vide noget om krigen uden at have set serien.

  5. Af Lars Erik Bryld

    -

    @ Thomas Jensen
    Grisehandler Larsen er en erklæret socialdemokrat ifølge flere af hans godmodige dikussioner med “Røde” ved stambordet. Serien er ganske rigtigt nostalgisk og idylliserende, men faktuelle fejl er der temmelig langt imellem. Som sådan er den ikke fuldstændig værdiløs som historisk anskuelsesbillede, men den kan – som så meget andet – naturligvis ikke stå alene.

  6. Af Rasmus Olsen

    -

    Jeg er selv stor fan af Matador! Matador giver rigtig meget indblik og viden om den tid, men er fiktion, og skal selvfølgelig også betragtes som fiktion. Det er på en gang problematisk når man begynder at politisere for meget over serien, selvom det samtidig er uundgåeligt at gøre det, når man tænker på seriens betydning, og hvor mange væsentlige historiske begivenheder serien kommer omkring.
    Lidt i forlængelse af Thomas Jensens kommentar kan jeg dog ikke lade være med at undre mig lidt over at Lars Hvidberg starter med at hylde den stærkt idyliseret fremstilling af den heltemodige redningsaktion af jøderne, for derefter at kalde portrættet af modstandsbevægelsen i Korsbæk for historieforfalskning. Begge dele giver efter min mening god mening i den fiktive fortælling om personerne i Korsbæk, men skal der problematiseres i forhold til de historiske kendsgerninger, så er billedet Matador tegner i begge tilfælde vel lige misvisende!

  7. Af Nikolaj Winther

    -

    @ Thomas Jensen:
    “I det omtalte afsnit er der ingenting om, at jøderne KØBTE sig til turen over sundet”

    – Jo, det er der. Stein får et par kuverter af Kresten Skjern, som tydeligt forklarer, at den ene kuvert skal afleveres til bådens ejer. Der var ingen tvivl om, at fiskerne tog sig betalt.

    Skulle man have hele den tyske side med – at flugten foregik – ikke i forståelse med tyskerne, som du skriver, men med en grad af underforstået passivitet på tyskernes side. Der var ikke indgået egentlige handler med tyskerne.

    MHT socialdemokrater i serien, så er i hvert fald Grisehandler Larsen åbent socialdemokrat, ligesom Røde er det i begyndelsen. Også Arnold Vinther lader til at være på arbejdernes side, jf. hans henholden til spisepauser og andre faglige begreber.

    Det er langt fra et konservativt glansbillede. det ses tydeligt i modstandsbevægelsens sammensætning, der består primært af radikale stemmer. Faktisk er de konservative næsten ikke repræsenteret, udover Sofus Betjent’s “frit lejde” til Rødes fordel – men han angives ikke at være en del af modstandsbevægelsen før til allersidst. Derudover ved vi, at Katrine stemmer Venstre, ligesom Mads – og at de fleste i det Varnæske hjem er konservative, men de har jo også en folketingskandidat i familien.

    Hvis det skulle være et “konservativt glansbillede”, er det da bemærkelsesværdigt, hvodan netop de konservative fremstilles som alkoholiserede hyklere og historiske tabere.

    Jeg mener serien er ret afbalanceret, dog med en radikal tendens.

    @ Lars Hvidberg

    Det kan godt være, du mener skuespillet er langsomt. Men interessant nok, så lykkes det instruktør, forfatter og skuespillere at give seeren et noget nært komplet billede af, hvordan hvert enkelt individ er og tænker – også i situationer som ikke er afbilledet (Lærer Andersens bane er nok det mest udtalte eksempel).

    Sammenligner man med mere moderne serier, Krøniken kommer nok nærmest, så er det interessant, at selv om persongalleriet kun er på en femtedel eller lign. af hvad det er i Matador, og man har lige meget tid til rådighed (et par-og-tyve afsnit af ca. 50 minutters varighed) kommer man aldrig noget nær ind under huden på selv de væsentligste roller. I Matador er jeg ikke i tvivl om, hvordan f.eks. Sofus Betjent bor og hvad hans baggrund er – og han er med i serien i måske 15 minutter i alt!

    Det siger noget om, hvordan instruktør, forfatter og skuespiller har formået at formidle rollerne til skærmen – og det selvom tempoet er langsomt.

    Gu er der komiske roller i serien. Men aldrig urealistiske og aldrig ensidige. Oberst Hackel som ofte optræder som “comic relief” er ikke svær at tage seriøs. Det samme gælder Konsul Holm og især Viggo Skjold-Hansen (Axel Strøbyes nok stærkeste præstation på film)

    De eneste egentligt svage elementer er Agnethe (Arnolds kæreste), Arnold Vinther (til dels) og især den voksne Daniel Skjern.

    Vedr. det historiske, så er det efter min opfattelse en ret præcis skildring, modstandsbevægelsens politiske tilhørsforhold dog undtaget. Jeg har selv læst bøger om besættelsen, og den var ikke så rædselsfuld som den ofte gøres til – i hvert fald ikke alle steder.

  8. Af Thomas WC

    -

    TV-serien Matador har aldrig postuleret, at være andet end fiktion. Det er film/fjernsyn, som alt andet i den genre – en historie!
    Hvem Fanden vil fremsætte påstanden om, at H.C.A skriver historisk dokumenterbare (kilder og bla..bla..)eventyr/romaner?
    Er Hemmingway historiker? Blixen? Remarque? Osv…
    Så’gu er de ej.
    Derfor, fuldstændig indholdsløst indlæg.
    Hvem pokker tror, at mennesker skal have en magister i filmvidenskab til at fortælle dem at det er fiktion, de ser, når der tunes ind på Matador?

  9. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    “De fleste danskere har deres viden om besættelsen fra Matador”, siger Lars Hvidbjerg, og han har desværre ret. Denne uhyre primitive propaganda for den radikale/socialdemokratiske livsopfattelse påvirker mange lidet tænkende borgere i en uheldig retning, der er helt ahistorisk. Skønt serien er ren fiktion og dertil grotesk ensidig, så bilder mange sig ind, at de ved noget om besættelsen, bare de har set denne serie. Alene personkarakteristikken i serien er en stor kliche: Den sparsommelige og dygtige jyde, den anstændige jødiske bogholder, den kriminelle nazist, den hysteriske dame fra det højere borgerskab, den folkelige grisehandler, den fornuftige radikale læge osv. osv. Det er et persongalleri af en sådan banalitet, at tilskuerne hellere burde græde end føle sig underholdt og informeret. Matador-serien er petitjournalistens sejr over den historiske bevidsthed, og ingen bør sætte denne forrykte fiktive serie i forbindelse med besættelsen eller andre historiske begivenheder.

  10. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Thomas skriver, at folk er i stand til at skelne en fiktiv serie fra dokumentarisk materiale, ja, naturligvis, den tænkende del af befolkningen, men hvor mange er det? Netop i forbindelse med anden verdenskrig har det jo vist sig, at mange simpelthen ikke skelner mellem dokumentarfilm og spillefilm. Den meget opreklamerede film Schindlers Liste er et godt eksempel på det. Da der jo findes en historisk kerne i forlægget til spillefilmen, så tror mange naivt, at hele spillefilmen er et udtryk for den historiske sandhed. Og i denne spillefilm er misforståelsen da også tilsigtet, hvorfor næsten hele filmen er i sort/hvid, der bedst kan fremstå som “dokumentarisk” materiale. Og selv i Matadors tilfælde gør noget lignende sig gældende. En folkeskolelærer ville f.eks. undervise i besættelsen ud fra serien, og jeg tvivler faktisk på, at folkeskoleeleverne er i stand til at forstå, at der her bare er tale om en jounalists udpræget partiske opfattelse af besættelsen.

  11. Af Jon de Linde

    -

    Tjoeh. Hvorfor ikke Matador ?

    Det kan jo umuligt være værre end folk der kun har viden om f.eks Vietnamkrigen fra “Platoon” eller “Rambo”. Det ville være rart engang i mellem at folk i det mindste havde basisviden i stedet for udlukkende fordomme.

  12. Af Thomas WC

    -

    “Det kan jo umuligt være værre end folk der kun har viden om f.eks Vietnamkrigen fra “Platoon” eller “Rambo”. Det ville være rart engang i mellem at folk i det mindste havde basisviden i stedet for udlukkende fordomme.”

    “Viden, det handler netop ikke om viden – det handler om fiktion – ikke faktabaseret viden. Derfor er indlægget indholdsløst. Ingen mennesker render rundt og tror Rambo, Platoon Dr. Strangelove osv….osv… er andet end fition….
    Det er film….for Fanden.

  13. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Man kan vist roligt sige, at Sandras indlæg er irrelevant i forhold til emnet.

    Men tilbage til emnet; når Matador-seriens propaganda forekommer mig at være en mere alvorlig ting end Hollywood-propagandaen i diverse Vietnam-film, så er det naturligvis på grund af den skadevirkning, som Matador har på ubefæstede sjæles historiske bevidsthed. Det svarer fuldstændigt til, at man i skolen vil beskæftige sig med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 ved at lade Bitten læse digtet “Dengang jeg drog afsted” højt for klassen og derefter betragter emnet som udtømt. På samme åndelige niveau befinder den kvindelige lærer sig, der ville undervise sine elever om besættelsen gennem Matador. Naturligvis har en journalist lov til at skrive en serie som Matador, hvis hun vil det, men problemet opstår, når uvidende eller overfladiske personer begynder at lægge mere i denne fjernsynsserie, end der reelt er, ja, ligefrem begynder at forveksle dens udsagn med en form for virkelighed. Og her er medierne de store syndere, idet medierne opreklamerer serien på en helt uansvarlig måde. Medierne har f.eks. påstået, at serien fortæller om, hvordan danskerne tænkte under besættelsen, men det gør serien jo ikke. Matador fremstiller, hvordan Fru Nørgaard tænker sig, at danskerne tænkte under besættelsen, eller hvordan hun selv tænkte, og det er jo straks en helt anden sag.

  14. Af Jan Wammen Dam

    -

    Matador er fremragende trods enkelte anomalier, som at den radikale dr. Hansen er modstandsmand.

    Den er langt bedre end Krønikken, hvor personer ikke udvikler sig, men er enten onde eller helgener som Palle FROM ;o)

  15. Af Jon de Linde

    -

    “Ingen mennesker render rundt og tror Rambo, Platoon Dr. Strangelove osv….osv… er andet end fition….
    Det er film….for Fanden.”
    – Du vil blive overrasket… specielt hvis du har huseret på debatfora på yderfløjene. Der er mange flere end man skulle tro der har en feberfantasi om at “platoon” er en dokumentarfilm.. 😀

  16. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Jan Wammen kalder Matador-serien for fremragende, og det er den i en vis forstand også, nemlig som folkekomedie. Seriens store succes skyldes jo netop, at der absolut intet nyt er i den. Den bekræfter uden forbehold den socialdemokratiske/radikale samfundsopfattelse, der har været propaganderet for i 60-70 år, og derfor opfattes serien af den brede befolkning som hyggelig, dvs. uden modsigelser i forhold til folks forventninger. Det er ren spekulation fra fru Nørgaards side, og det er en vellykket spekulation. Men det er heller ikke andet!

    At de fremstillede personer i Matador skulle udvikle sig i modsætning til de fremstillede personer i Krøniken, det er vist ikke rigtigt. Persongalleriet i Matador er jo netop typer og ikke individer, idet personerne er karakteriseret med de samme hurtige adjektiver fra begyndelsen til slutningen. En journalist påstod, at fru Varnæs udvikler sig fra en hysterisk madamme til noget andet, fordi hun hjælper den jødiske bogholder i en vanskelig situation, men det er noget sludder. Der findes ingen beskrivelse af en åndelig udvikling hos fru Varnæs, der er kun beskrivelsen af selve handlingen, og implicit i denne beskrivelse ligger negationen af udviklingen også, idet fru Varnæs ved en ren tilfældighed kommer til at hjælpe den jødiske bogholder. Nej, i tilfældet fru Varnæs er der snare tale om, at hun som type overskrider sine naturlige grænser og ikke om en udvikling.

  17. Af t. petersen

    -

    Matador har altid været sådan et lidt øllebrødsdansk forsøg på at efterligne Bernardo Bertoluccis’ 1900 (Novecento), der beskriver Italiens historie fra 1900 til befrielsen.

    Uden den kunne man ikke have lavet Matador (den er i øvrigt en formidabel film – to helaftensfilm på i alt godt seks timer. Se den før fascisterne brænder biografen af).

    Ser vi lidt på demografien i Danmark, så har flertallet af befolkningen enten selv oplevet krigen, eller er børn af forældre der har, eller har bedsteforældre der har oplevet krigen.

    Flertallet har eller har haft adgang til andre kilder, end Lise Nørgaard & Co. Det ændrer selvfølgeligt ikke ved, at der er en risiko for at serien billedside og Bent Fabriks musik på en måde bliver den grød, der limer mange de de faktiske oplysninger sammen hos en del af befolkningen.

    Men tilstandene i dag kan give anledning til at man trækker paralleller til 1929 og den økonomiske liberalismes falit. Resultatet blev massearbejdsløshed og krav om en stærk mand en fører, der med en plan kan fortælle hvor skabet skal stå.

    Sådanne tendenser ser vi hvergang kapitalismen trues. Så kommer oprustningen på det yderste højre vendt mod fællesskab og solidaritet på tværs af køn, kultur og klasse.

    Det ser vi igen i dag, hvor kravet om solidaritet med folket (sit “eget folk”) og sætten den nationale idealisme før alt andet igen runger i den kapitalistiske presse og på det yderste højre.

  18. Af t. petersen

    -

    PS:

    Kathrine er bestemt ikke “historieforfalskning”. Kathrine er et billede af forfatteren Karin Michaelis (der i øvrigt var døbt Kathrine).

    http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1437/query/michaelis/

  19. Af Lars Hvidberg

    -

    @T: Mon ikke der er betydeligt mere inspiration fra “Upstairs Downstairs” end fra Bertoluccis film? Eller alle mulige andre familiekrøniker? Du er naturligvis velkommen til at fortolke Matador ind i den kontekst, men det er nok at vride materialet en anelse.

    Jeg skrev ikke, at der ikke fandtes inspirationskilder til Kathrine, men at det er meget urealistisk, især som “repræsentativt” for modstandsbevægelsen, at en kvinde som hende kunne være leder af modstandsbevægelsen i en lille provinsby (især når man ser, at gruppen åbenbart udfører sabotage helt tilbage i vinteren 1943!).

    Karin Michaëlis var jo for øvrigt heller ikke landbokone eller gift med en grisehandler, vel?

  20. Af t. petersen

    -

    Karin Michaelis boede på Thurø – det er da landet. Hun havde blandt andet Bertolt Brecht boende da han flygtede fra nazisterne. Bertolt Bercht er Matadors “Herbert” – den tyske digter.

    I år 1900 begynder fortællingen på Verdis dødsdag i 1901. På et gods fødes to drenge – en landarbejders og godsejerens. Vi følger de to drenge vokse op som venner og klassefjender. Det er den samme fundamentale spænding som Nørgaard lægger ind i forholdet mellem Mads Skjern (opkomlingen) og Hans Chr. Varnæs (byens førstemand).

    Men, du har da ret i, at DR har lært og lært af BBC’s serier. Det særlige ved Matador og 1900 er den måde vi får fortalt samfundets udviklingshistorie i de to hovedpersoners historie på – men se den den kan køben for 49,95 rundt omkring, og er spækket med den ene større skuespiller præstation efter den anden. Unge DeNero, Depardieu, gamle Burt Lancaster og unge Donald Sutherland i en af hans helt store præstationer. Alle taler italiensk og filmen er fra midten af 70’erne og og og …

  21. Af Lars Hvidberg

    -

    Jo, jo, jeg har skam set den, det er en udmærket film. Kun med engelsk tale dog, hvilket spolerede stemningen noget. Jeg er dog nok mere til Visconti end Bertolucci, men det er nok en smagssag.

  22. Af Henry Jensen

    -

    Der findes en amerikansk serie efter James A. Micheners romaner som hedder ” centennial” ( Colorado sagaen). den handler om Vestens/ USAs historie beskrevet ud fra een lokalitet. I dette tilfælde området mellem North Platte og south Platte I colorado. Serien starter med pelsjærgernes møde med indianerne og slutter i novemmber 1972, hvor der bliver skuet frem, bl. andet bliver der idet sidste afsnit diskuteret vand til den øgede befolkningen. Og der bliver samtidig skuet tilbage til stedets udvikling fra en bar mark og vidder kun befolket af omstrejfende indianere og bisonokser. Problemet med denne serie er det samme som med “matador”, nemlig det med, at et begrænset antal Karakter og et på forhånd begrænset sted skal indeholde det hele. I “Colorad sagaen” kommer vi hele vejen rundt. Både de gode og dårlige begivenhder bliver nævnt altsammen i tilknytning til Lokaliteten.

    Det samme med “matador”. Vi ser Danmarks udvikling. Derfor er der nogle Matador karakterer som kan virke en smule utroværdige, netop fordi de skal indeholde alt.

    Begge serier kan man tage udgangs punkt i som oplæg og som inspiration til at lære mere, men de må ikke stå alene

  23. Af t. petersen

    -

    Jo, men jeg mangler meget i Matador og i 1900. Det er brede historiske linjer, men 1900 slutter på en måde meget ok med at vores to hovedpersoner holder af hinanden, ikke kan holde hinanden ud, ikke vil mere, og vil alligevel, og på den måde giver en poetisk forklaring på hvorfor Italinen efter 2. Verdenskrig skulle have 48 regeringer på 50 år!

    I Matador savner jeg stikkeren. Jeg savner at se danske nazister beskrevet som andet end lumpenproletarer og mennesker der ikke kan læse og skrive. Jeg savner de unge sabotører. Lærlingene, gymnasieelever og studerende, som blev taget, torteret og dræbt.

    Hele den spænding der lå i, at mange danskere var positive overfor Hitler og beundrede hans mirakler – og på anden side var kun 1% glødende nazister og kun 1% var voldsomt imod og alligevel var 99% imod selve besættelsen, og 100% ville være på det vindende hold.

    Det har ikke været let at orientere sig. De første par år mødte Hitler ingen modstand noget sted i Europa. At han ikke ville vinde krigen kan have været vanskeligt at se for mange, og der har næppe været noget reelt alternativ til samarbejdspolitikken.

    Det savner jeg i Matador. I Matador er vi et lille folk, der følges ad i den mørke nat, og hvis alt havde været så fredeligt som i Matador, hvorfor skulle vi så ende med er retsopgør af den styrke og den størrelse som vi gjorde? Det rimer ikke.

  24. Af louboutin booties

    -

    Many thanks for your post. I’d like to comment that the cost of car insurance differs from one insurance plan to another, given that there are so many different issues which give rise to the overall cost. By way of example, the make and model of the car will have a large bearing on the price tag. A reliable outdated family car will have a less expensive premium over a flashy performance car.

  25. Af Heath Gurwitz

    -

    You made a few nice points there. I did a search on the subject material and discovered most people will have the exact same opinion together with your blog.

  26. Af hyips

    -

    I agree with your Matador og “Krigen” —
    Internet Revolutionen, good post.

  27. Af Funny Facebook Status

    -

    I agree with your Matador og “Krigen” —
    Internet Revolutionen, excellent post.

  28. Af birthday quotes

    -

    Appreciate it for sharing Matador og “Krigen” —
    Internet Revolutionen with us keep update bro love your article about Matador og “Krigen” —
    Internet Revolutionen .

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info