Digitale tyranner – pas på!

Af Lars Hvidberg 18

Internetfrihed er igen på dagsordenen i toppen af amerikansk politik. Ved et stort anlagt pressemøde sidste onsdag lancerede fire senatorer – Joe Lieberman, Sam Brownback, Ted Kaufman og Bob Casey – en tværpolitisk alliance, der skal sætte internetfrihed øverst på to-do-listen i den amerikanske kongres. Eller sagt mere kulørt af senator Brownback: ”Digital tyrants of the world, beware! We’re on to you now!”

Forenede for internetfrihed

De fire senatorer repræsenterer det nybagte såkaldte ”U.S. Senate Caucus on Global Internet Freedom”. I amerikansk sammenhæng er et ”caucus” en formaliseret samling af kongrespolitikere, der arbejder for det samme mål, eksempelvis den afro-amerikanske sammenslutning eller den republikanske ”studiegruppe” af konservative politikere. Nu har internetfriheden også fået sin sammenslutning, og ud over de nævnte, støtter blandt andet John McCain op om initiativet, der i øvrigt følger i kølvandet på en usædvanlig direkte erklæring om internetfrihed fra udenrigsminister Hillary Clinton i januar (min omtale af Clintons tale her).

De fire senatorers syn på Internetfrihed er klart og entydigt. Internetfriheden vil styrke friheden i verden og subsidiært den amerikanske udenrigspolitik ved at underminere autoritære regimer som Kina, Iran og Cuba. Senatorerne ser den amerikanske støtte til internetfriheden som en pendant til det informationsarbejde, den amerikanske stat udførte under Den Kolde Krig med etableringen af radiostationer som Radio Free Europe, der sendte nyheder over jerntæppet og som i hvert fald fra et amerikansk perspektiv spillede en vigtig rolle i at fremskynde Sovjetunionens sammenbrud. At effekten var betydelig bevidnes blandt andet af den tidligere dissident og senere præsident Václav Havel i denne video fra 2004. Radioen og dens søsterstationer i Asien og Mellemøsten sender også i dag på en lang række sprog, men nu foregår mere og mere naturligvis på nettet. Desuden sender blandt andet tv-stationen Voice of America, som er meget populær i Iran, fordi den lader en stor mængde eksiliranere komme til orde.

Senatorerne i Global Internet Freedom Caucus ser direkte kampen for internetfrihed som en fortsættelse af Radio Free Europes bestræbelser, og vil arbejde for, at en del af de penge, der i dag går til at finansiere de mange forskellige radioer (ca. 7-800 millioner dollars, men der er også andre ”demokrati-dollars” at tage af) i fremtiden skal gå til finansiering af forskellige former for software, der kan omgå internetcensuren og beskytte internetaktivisters anonymitet.

Eksempelvis fastslog den såkaldte VOICE (Victims of Iranian Censorship)-lov fra 2009, at en række ekstrabevillinger til de amerikanske stationer også kunne bruges til finansiering af anti-censur-software og opsætning af flere proxy-servere, der lader internetbrugere omgå censuren. Det lyder som en rimelig prioritering: Den amerikanske stat bruger i dag meget få midler på udvikling af software, der potentielt kan få meget stor betydning, sammenlignet med de betydelige summer, der går til tv-stationer som Voice of America eller den irakiske Al-Hurra, for slet ikke at tale om de pengebeløb, der bruges på militært isenkram. Tanken er jo, ligesom under Den Kolde Krig, at hvis man kan vinde den ideologiske kamp, behøver man slet ikke gribe til våben.

Bjørnetjenesten

Men der er også noget, der trækker i den modsatte retning, som senatorerne måske har overset. Kan man ende med at gøre internetfriheden en bjørnetjeneste, ved at gøre den til et rent ”amerikansk” projekt, som eksempelvis kineserne eller iranerne kan afvise som vestlig propaganda? Med i panelet ved det store pressemøde i onsdags var også en repræsentant for Google, der et par dage i forvejen havde flyttet deres kinesiske server til Hong Kong i et forsøg på at omgå den kinesiske censur (se mit indlæg her). En journalist fra den kinesiske avis Global Times spurgte, om man nu kunne slutte, at Google var blevet et redskab for den amerikanske udenrigspolitik. Googles repræsentant Alan Davidson og Michael Posner, der repræsenterede udenrigsministeriet, afviste naturligvis forbindelsen, men mistanken er jo egentlig rimelig nok. Der er i forvejen meget tætte forbindelser mellem Google og den amerikanske administration, og man kan godt få fornemmelsen af, at Google i konflikten med Kina nu er løbet hjem og har ”sladret til far” for at få hjælp. Det giver nemme point for Kina, og også for Rusland, hvis reaktion interneteksperten og “tekno-pessimisten” Evgeny Morozov her skriver om.

På den anden side er det også vigtigt at huske, at beskyldningerne om, at ytringsfrihed og internetfrihed er en ren vestlig opfindelse allerede er meget udbredte (selvom også Kina og Iran har underskrevet artikel 19 i menneskerettighedserklæringen). Enhver kritik bliver i forvejen afvist som et forsøg på at blande sig i landenes ”indre anliggender”. Desuden må man realistisk spørge: hvem andre end USA har i dag de midler der skal til for at finansiere den nødvendige software, som kan omgå censuren og bevare anonymiteten for menneskerettighedsaktivister, der kommunikerer på nettet?

Der foregår konstant et højteknologisk katten-efter-musen-spil mellem aktivister og regimer, og hvis musene også skal kunne blive ved med at spille i fremtiden, har de brug for støtte. Der kommer naturligvis også bidrag fra private fonde og andre aktører, men lige nu er den amerikanske stat på godt og ondt den væsentligste spiller.

18 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg synes, at du køber på “aktivisternes” falske selvforståelse alt for let.

    Der er jo ikke tale om en ansvarlig gruppe med et sammenhængende mål, som man kan holde ansvarlige for deres synspunkter, eller for manglende etisk integritet.

    “Aktivisterne” er en ekstremt løs “gruppe”, der både omfatter folk, der mener, at det er censur at forbyde børneporno, copyrighttyve og ægte menneskerettighedsforkæmpere, der ikke har andet til fælles end oprørskhed – velbegrundet OG totalt ubegrundet oprørskhed.

  2. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Spørgsmålet er vel, om censur kan være godt?

    Fremstilling af børneporno blev først forbudt i Danmark midt i 90erne efter press fra bla. USA. Og presset skyldes i høj grad muligheden for elektronisk distibution over landgrænserne ved hj af bl.a Fidonet og Internettet.

    Sidenhen blev besiddelse osse forbudt ud fra den betragtning, at efterspørsel fremmer overgrebene mod børn. Men fra ophør af forbud mod billedpornoen i Danmark under den konservative justitsminister Knud Thestrup sidst i 60erne og frem til ca 1995 var der intet forbud.

    Det sanmme er sket med ophavsretten. Det er en forholdsvis ny rettighed, der osse kommer af den teknologiske udvikling – radio, fotokopiering, digitalisering osv. Mozarts, Beethovens osv værker var ikke beskyttede af ophavsret.

    Og nu har mange åbenbart indset, at det ikke er nogen god ide at afbillede en bestemt herrer.

    Så hvornår er der egentlig tale om ægte menneskerettighedsforkæmpere?

    Det er nok mest et politisk spørgsmål, når det kommer til stykket.

  3. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Jakob. Jeg gengiver her senatorernes begrundelse, ikke nødvendigvis mit fulde synspunkt. Det er en meget kompleks debat, som du også antyder. Det er vel svagheden ved de fire senatorers analyse, at de ikke tager med i deres betragtninger, at anti-censur værktøjerne kan bruges til alt muligt, og ikke kun vil blive brugt til det, som de regner med?

  4. Af M. Nielsen

    -

    @ Jakob Schmidt-Rasmussen
    Er det så dig der skal skelne mellem “velbegrundet OG totalt ubegrundet oprørskhed”? Eller skal det afgøres ved demokratisk flertalsafgørelse? Eller måske en sagkyndig kommission?

    Friheden til tanke, tro og tale er udelelig. Friheden til handling kan begrænses, men kun i den udstrækning den indskrænker andre menneskers frihed.

  5. Af georg christensen

    -

    Internetfrihed, tror jeg ikke på!

    Friheden vil altid på grund af “magtbegærd”, begrænse sig selv, på sin egen “illusion” desværre.

  6. Af Per Hansen

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen fremhæver “børneporno” som et stridspunkt. Men definitionen af børneporno er jo bestandigt blevet udvidet først ved at hæve aldersgrænsen fra 15 til 18, og senest med forslaget om at forbyde animeret børneporno, selv hvor det er åbenbart at der ikke er noget medvirkende offer.

    I øvrigt er retstilstanden sådan, at aldersgrænsen for fremstilling, besiddelse og udbredelse af børneporno ikke følger den seksuelle lavalder, hvilket medfører den absurde mulighed, at den unge har ret til dyrke sex, mens at optagelsen af det på film samt besiddelsen og udbredelsen er ulovlig. Det giver ingen mening, for argumentationen forkriminaliseringen af børneporno var oprindeligt begrænset til ønsket om at undertrykke markedet for utugtige produktioner fremstillet ved overgreb på børn. Disse overgreb var i forvejen strafbare men vanskeligt at bevise, hvorfor det gav mening at indføre forbuddet mod fremstilling og erhvervsmæssig udbredelse i 1982.

    Men de seneste stramninger har kraftigt afveget fra dette fornuftige princip og handler mere om at opretholde en mnypuritansk ufrihed for unge, der i lovens forstand er gamle nok til at blive straffet og til at dyrke sex men ikke til at medvirke i yutugtige film. Derfor bør man nok overvjeje, hvad der helt konkret ligger i “børneporno” før man problematiserer det som et frihedsparadoks.

  7. Af Per Hansen

    -

    Det som man i mange lande retsteknisk definerer som “børneporno” inkluderer forresten ikke kun kommercielle film men ligeledes rent private produktioner, hvor teenageunge dyrker sex og optager det med deres mobiltelefoner.
    Hvis børne har ret til at dyrke sex og til at sidde i fængsel, burde de naturligvis også have ret til at optage deres lovlige aktiviteter på film og dele dem med vennerne. Hvis det udgør et problem, er det et forældreansvar. At staten i mange tilfælde behandler disse unge ligesom pædofile, hvis krænkelser var lovens oprindelige kerneområde er helt sygt.

  8. Af Fritz Wolder

    -

    Joe Lieberman er den jødiske lobbys hovedmand på Capitol Hill, så hans engagement giver mening vis-a-vis Iran. Hvad de andre tre herrers motiver kan være, kræver mere research. Hvis der er andet og mere i det end blot et ønske om at fremme amerikansk propaganda.

    Det kan vel også altid give et par vælgerpoints at slå et slag for det meget misbrugte begreb “frihed”.

    Hvad dette “initiativ” bringer af nyt eller kommer os ved, er svært at se.

  9. Af claus claus

    -

    “Internet freedom” – fra USA ? Ophavslandet til den kommende super-duper hemmelig-nemmelig ACTA aftale der i den grad begrænser internet “friheden” til kun at beskytte Amerikanske mastodont dinosaur medie-koncerners profit?

    Samme ACTA aftale som absolut IKKE måtte offentliggøres fordi så ville de andre demokratier ikke kunne lide den og måske være imod de?

    Fandens til syn på begrebet frihed og deraf afledte demokrati opfattelse.

    Som alt andet der stamme fra United Bluff, så er det gennemsyret af særinteresser for ublu egen indtjening og vædet i hykleriske båltaler der drypper af uvederhæftighed og uoprigtighed.

    Interne frihed ville være rart, hvis nogen gad kæmpe for den.

    Og så har jeg ikke engang kommenteret børneporno indlægene, hvor jeg lægger mig op ad Per Hansen og Axel Hammerschmidts betragtninger.

    Det er et sygt samfund der straffer teenagere for at være nysgerrige ang. sex og stempler dem som sex forbrydere fordi man har et- eller-andet religiøst betinget psykose mht. sex mellem to (eller flere)individer.

  10. Af Per Hansen

    -

    @11. claus claus
    Rent faktisk har Danmark allerede implementeret mange af de værste punkter i ACTA. Takket være underholdningsindustrien er internetudbyderne her i landet underlagt strenge sanktioner, dersom de ikke spærer kundernes adgang til tjenester som The Pirate Bay.

    Det er ligeledes blevet foreslået, og ikke den 1. april, at internettet skal pålægges en ny særskat, der selvfølgelig sideløbende med den eksisterende afgift på blankmedier skal gå til ophavsrettighedsindehaverne. Det er vel overflødigt at nævne, at der formentligt ikke bliver tale om nogen liberalisering af borgernes ret til kopiering, hvorfor den nye brandskat ikke længere kan retfærdiggøres som en kompensation for ulovlig kopiering.

    Dit noget følelsesladede antiamerikanske perspektiv er faktisk hvad angår misbruget af ophavsret til indskrænkning af den personlige frihed helt rigtigt. Til gengæld har USA ingen mundkurvslove som § 140 eller § 266 b. I USA kan man derfor kun smides i fængsel for sine ytringer, hvis man retter dødstrusler mod en person eller tilstræber at tilskynde til umiddelbar vold eller anden lovløshed.
    Selv afbranding af flaget og bibelen er beskyttet af First Amendment.

  11. Af Peter G. Harboe

    -

    Tak for godt blogindlæg,
    Og lige til diskussionen;
    Undgå venligst i diskussionen at omfatte fotografier med børn i seksuelle positioner (!)

    Det er ret simpelt at adskille fra diskussion af intellektuelle rettigheder og samfundskritik.

    Selv Google kan sortere så burde vi også kunne dette i Danmark.

  12. Af claus claus

    -

    Per Hansen

    Tak for svaret.

    Hvad angår ACTA og de bestemmelser som vores uvidende politikere har indført er jeg ganske klar over – også Lene E.’s falden-på-halen for det Amerikanske hemmeligheds forslag, hvilket jeg selvfølgelig synes er adeles forkasteligt.

    Jeg er blot af det opfattelse at man nok ikke skal hyle alt for højt op angående frihed, især ytringsfrihed, når man som land presser en sådanne bestemmelse ned i halsen på andre lande, udviser en skrigende foragt for alle demokratiske beslutningsregler herfor og pisser på de (hårdtvundne) rettigheder som internetbrugerne har.

    Underligt at demokrati, rettigheder, frihed og ytringsfrihed antages at være opfyldt i den civliserede verden og ikke skal kæmpes for og forsvares – for det skal de.

    Jeg er også klar over, at der i USA findes en stor grad af ytringsfrihed – noget som man i dette land og i Neuropa kunne lære lidt af…ISÆR hvad angår 266b og 140 (Racisme og Blasfemi paragraffen)men mens man jubler over disse friheder, tager man sig til hovedet i rystede forfærdelse over Amerikanernes andre holdninger, især til kroppen (egen og andres), sex (egen og ISÆR andres) og deres uendelige hykleri. Der er meget godt ved USA, men der er ved alle guderne så meget skidt også.
    Amerikanerne var ej heller blege for at kritisere DK for at have bragt pædofeten muhammed’s karikatur i dagspressen. Man kan ikke klandre dem, det ved jeg godt, for hele den samlede kryster-presse i DK undgik jo også at udgive tegningerne…heribladt Berlingske Tidende selv.

    Det er forøvrigt ikke mit indtryk at nye (brand)skatter bliver begrundet, refærdiggjort eller forsvaret – de bliver bare indført ned over hovedet på befolkningen.

    Men tak for svaret.

  13. Af Per Hansen

    -

    @14. claus claus
    Jeg er helt enig med dig, men har følgende kommentar til den amerikanske presses svigt under Muhammed-sagen.

    Der er vist efter hvad man hører ret stor forskel på pressen (MSM) og på almindelige menneskers holdning til tegningerne i Jyllands-Posten. De elektroniske medier som FoxNews er ejet af saudierne, og vi ved jo ikke, i hvor vidt et omfang saudiske oliepenge har korrumperet den trykte presse og meningsdannerne. Men ifølge Daniel Pipes er flere tidligere embedsmænd på den saudiske lønningsliste.

    Amerikansk presse er ikke så slem som den svenske, men i USA er der trodsalt mulighed for at bruge nettet uden risiko for at blive arresteret af et swat team som det skete for den hollandkse tegner Gregorius Neckshot..

  14. Af Michael Nielsen

    -

    @Peter G Harboe
    “Og lige til diskussionen;
    Undgå venligst i diskussionen at omfatte fotografier med børn i seksuelle positioner (!)”

    Jeg ville ønske man kunne, men argumenterne der bruges for at øge kontrollen med internettet, og indfører mere og mere censur er de følgene 3 emner.

    1. Børne porno
    2. Terror sider
    3. Ophavsret.

    I den rækkefølge. Hver gang der drøftes censur, og man debatter i mod det, så kommer fortalerne for censur med argumentet “Jamen så støtter du jo de pædofile/terror/tyve osv”, man bliver kædet sammen med forfærdenlige ting.

    Hvordan forsvarer man sig mod dette i debatten? Disse argumenter bruges til at tvinge modstander af censur til at tie, og bruges til at få modstanderen af censur til at lyde som et forfærdenlig menneske.

    Det er også hvorfor vi I Danmark i dag har censur, som stille og roligt udvider sig.

    Det startede med.

    1. Børne porno.

    Så kom

    2. AllOfMP3 – en fuld lovlig side, men som de lokale copyright virksomheder i Danmark ikke kunne lide.

    så kom

    3. CDWow – en parallel import af lovligt musik fra kina, men det kunne de lokale copyright virksomheder heller ikke lide, og staten tabte nogle afgifter.

    så kom

    4. Pirate bay – som basalt set er en søge maskine, på samme niveau af Google, men specialiserede sig i data deling, hvoraf noget var ulovligt indhold, ejerne blev straffe, ikke fordi de brød loven, men at deres brugere brød loven.

    Nu kommer.

    5. Forbud mod Spil sider, der ikke betaler beskyttelse penge til staten.

    6. Forbud mod tegninger, hvis indhold nogen finder forstyrrende.

    på bordet er.

    7. Hate speech – kritik af religioner, kulture, racer.

    8. Blasfami – kritik af religioner.

    Hvor ender det ?

    Desværre kommer man ikke uden om at snakke om børn i seksuelle positioner, eller terror hjemmesider, da dette er de fundamentale værktøjer for dem der ønsker censur, og fjernelse af frihed på internettet.

    Det er fuld ud muligt for myndigheder at samarbejde og fjerne/straff ulovligt indholdudbydere.

    Men det passer ikke ind i ønsket om kontrol af internettet, feks politiske debat sider m.v. Til trods for at vesten kalder sig selv fri, er vi ved at indføre mere restriktive censur regimer end mange af de lande vi skælder ud nu.

    Hver gang debatten kommer frem, er argumentet børne porno, terror, ophavsret og nu lokal love om afgifter.

    England har lige indført love hvor ordlyden er en blanding af “ekstreme porn” og “Undesirable content”

    Nu er så spørgsmålet hvor går grænsen for “Undesirable Content”, og “ekstreme porn”.

    Ytringsfriheden er under press, fordi man har sagt A, så kommer B,C,D,E….. og vi er på en glide bane.

    Derfor er det desværre umuligt at diskutere censur, uden at nævne den der bliver indført i vesten, som er baseret på Børne Porno.

  15. Af Terrance Tiggs

    -

    Great write-up, I am normal visitor of one?s web site, maintain up the excellent operate, and It’s going to be a regular visitor for a long time.

  16. Af hyip

    -

    I agree with your Digitale tyranner – pas pÃ¥! —
    Internet Revolutionen, fantastic post.

  17. Af Elease Freundlich

    -

    Wow, incredible weblog format! How lengthy have you ever been running a blog for? you made running a blog glance easy. The entire look of your website is fantastic, let alone the content!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info