Nettet er ingen sølvkugle

Af Lars Hvidberg 60

Der var engang i Internettets pure ungdom, hvor vi var nogle idealister, der forestillede os, at den frie meningsudveksling i cyberspace var en sølvkugle, der ville gøre en ende på denne verdens diktaturer og andre politiske varulve. I modsætning til almindelige medier som aviser, tv og radio ville nettet være umuligt at kontrollere: Det var decentralt og den enkelte blogskribent var sin egen nyhedsredaktør og holdningsspreder. Sandheden ville ikke længere kunne holdes skjult, og så ville verden ændre sig. Trompetfanfare, tak.

Well, det var dengang, og vi er vist alle sammen blevet meget klogere. For bag ved ideen om nettet som sølvkugle lå to teser, som bare ikke holdt vand. Den ene var, at alle mennesker i virkeligheden ønsker at blive som os. Eller som den amerikanske general siger om vietnameserne i Stanley Kubricks Full Metal Jacket: ” Inside every gook there is an American trying to get out.” Den anden tese var, at de autoritære styrer ikke ville have kapacitet til at styre nettet. Den første tese er stadig under afprøvning, den anden er definitivt afvist.

Hvorfor være vestlig, når man kan være sig selv?

Angående den første tese, var det vist salig Samuel Huntington, der først smed bomben: Han argumenterede i The Clash of Cilivilisations (som jeg engang har skrevet om her) for at nationalstaternes politiske indretning er underlagt de kulturelle værdier, som befolkningen vedkender sig, og at det vi i vesten regner for selvindlysende, regner andre kulturer for den skinbarlige ondskab. Det kaldte Huntington civilisationernes sammenstød – et misforstået begreb, som det pæne selskab ikke ville kendes ved. Mon ikke vi nu, med blandt andet Muhammedkrisen, et mere selvsikkert Kina og en vanvittig irakisk borgerkrig in mente, må erkende, at vejen til det liberale demokrati er lang og trang og fuld af tilbageslag (var der nogen, der sagde ”Rusland”?).

Det betyder ikke, at man skal stoppe med at kæmpe for ideen om, at det vi i vesten kalder ”personlig frihed” vinder større indpas i resten af verden – og måske skulle vi også til at kæmpe for, at ideen vinder større indpas herhjemme. Men det betyder, at ideerne ikke spreder sig af sig selv og at de vil møde betydelig modstand, også selvom debatten bliver friere i de autoritære stater. Manglen på demokrati og frihed er desværre ikke nogen anormal varulv, men menneskets almindelige, historiske tilstand. Modernisering er ikke lig vestliggørelse – tværtimod kan den øgede selvtillid føre til en stærkere og mere aggressiv hævdelse af egen identitet og forskellighed. Man kan sagtens gå i jeans og drikke cola og stadig være islamist eller kinesisk nationalist. Nogle af de dygtigste internet-aktivister har været de forrykte jihadister i Al Qaeda og omegn.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tro på, at det kan lykkes. Når man eksempelvis ser på den iranske opposition er der god grund til optimisme set fra et vestligt synspunkt. Når ordet bliver frit har ideernes darwinistiske markedsplads trods alt en tendens til at favorisere vestlige værdier. Men ordet kan ikke stå alene, selvom det bliver frit. Hypen om nettet som den store befriende sølvkugle fik en genopblussen under ”Twitter-revolutionen” sidste år i Iran, men indtil videre er styret jo netop ikke faldet, på trods af en bred opposition, der benytter sig af elektroniske virkemidler.

Nettet er ikke nok

De sidste 5 års erfaringer med Internettet, hvor autoritære regimer mere og mere har fået øjnene op for den mod-offentlighed, internettet udgør, viser desværre (som jeg har beskrevet i mit forrige blogindlæg), at ytringsfriheden på nettet kan undertrykkes, hvis der afsættes midler og ikke mindst vilje til det. Myndighederne kan naturligvis ikke få fat i alle bloggere, der skriver noget grimt, men hvis bare de får sat et par enkelte i fængsel i mange år, så afskrækker det betydeligt. Og hvis myndighederne har adgang til at slette indholdet, behøver de jo ikke engang straffe bloggerne – så forsvinder indholdet bare. Naturligvis har begrænsningen visse omkostninger, både økonomisk og udviklingsmæssigt, men det er en pris eksempelvis Kina er fuldt ud klar til at betale.

De ideer, der spredes på nettet, kan virke som en fantastisk katalysator, men for at skabe virkelig forandring kræves der en helt anden form for politisk organisering og mobilisering. Det gælder ”boots on the ground” som man siger i militærsprog – demonstrationer, møder, protester, kampe og kropslig risiko i en helt anden liga end at sidde foran Facebook og skrive provokerende opdateringer.

Desuden er der en række tekniske begrænsninger. Der findes efterhånden mange forskellige teknologier (”circumvention tools”) til at omgå internetcensuren (og jeg har vist et par gange lovet læserne af denne blog at skrive nærmere om dem), men det er ikke givet, at de i sig selv kan gøre den afgørende forskel. Som Ethan Zuckerman skriver i et meget læst og velargumenteret blogindlæg:

”What I mean is this – we couldn’t afford to scale today’s existing circumvention tools to “liberate” all of China’s internet users even if they all wanted to be liberated.”

Zuckerman er en af de vigtigste forskere og meningsdannere i tværfeltet mellem politik og Internet, og på trods af, at han selv synes, at han hører til i Accra (som hans blog hedder), så er han forsker ved Harvard Law School’s Berkman Center for Internet and Society, der er den centrale forskningsinstitution på området. Han er også initiativtager til det geniale site Global Voices Online, der oversætter og distribuerer interessante blogindlæg fra hele verden, en slags ”global offentlig sfære”. Når Zuckerman skriver, så er det værd at læse med – men læs også kommentarerne til hans post. Emnet er ekstremt hedt lige nu, for der er faktisk nogle der mener, at de HAR fundet en sølvkugle til at ændre den politiske offentlighed drastisk ved hjælp af nettet. Men mere om det på torsdag.

Indtil videre er konsensus, at der ikke er nogen universalløsning. Ligesom våben i sig selv ikke slår mennesker ihjel, så skaber Twitter ingen revolutioner. Det er mennesker, der skaber dem.

60 kommentarer RSS

  1. Af carsten nielsen

    -

    t. petersen

    Hvad jeg mener er, at for at have en mening om noget der foregår i et helt andet samfund, så skal vi for alt i verden ikke gøre som vi plejer, gå ind og mene, påvirke og endda udøve ret, for det kan vi ikke og det HAR VI IKKE GODE ERFARINGER MED FORDI VI IKKE VED HVAD DET ER VI GÅR IND OG GØR. HVERKEN NU ELLER FOR SENERE GENRATIONER AT SKULLE FORHOLDE SIG TIL.

  2. Af Helge Hübschmann

    -

    @Carsten Nielsen
    …så har vi da i vesten et kæmpe problem med dem, nemlig at alle folks meninger skal høres,..

    Du har været inde på problemet tidligere i starten af diskussionen.
    Også jeg synes, at den problematik er noget overset.
    Hvis alle udsagn og alle meninger bliver lige gyldige, bliver de alle ligegyldige, og de kvalificerede udsagn drukner i støj.

    Det kan bare ikke løses ved at begrænse adgangen til nettet på “adgangsplan”, for så åbnes der for en total kontrol af meningsdannelsen. Dels i strid med de demokratiske principper, vi står for, dels til skade for den individualistisk drevne kreativitet og udvikling.
    Problemet kan derfor kun adresseres gennem “selektiv, decentral censur”, d.v.s. ved en vis oprydning på blogs forestået af blogejeren og/eller udnævnte moderatorer efter fornuftige, offentliggjorte og dermed kendte retningslinier.
    Adgangskontrol/censur på et centralt niveau som i Kina og Iran (m.fl.) vil altid blive arbitrært og angribe selve kernen af de nye, mulige indfaldsvinkler til igangsættelse og vedligehold af demokratiske processer.

  3. Af Helge Hübschmann

    -

    @Carsten Nielsen
    ikke om det er de kinesiske myndigheder eller selvstændige kinesere, der laver hacker’angrebene. Jeg håber blot på, at vesten ikke igen forveksler den tilsyneladne årsag med den faktiske årsag, som det har været tilfældet så mange gange før.

    Kina er et “velordnet samfund”. Såfremt der foregår massive hackerangreb på lovlige sider og tjenester som f.eks. Google, er det i et sådant velordnet samfund også myndighedernes ansvar og burde være i deres interesse at finde frem til kilden til disse angreb og få dem stoppet. Det er på ingen måde sket, hvorfor der er al mulig grund til at antage, at angrebene er “statsautoriserede”. Men skulle de så evt. ikke være det, er det altså alligevel også de kinesiske myndigheders ansvar at bistå Google med at standse dem. Som dansk politi består ved opklaringen af angreb på banksystemer, ulovlig kopiering o.s.v.

  4. Af carsten nielsen

    -

    Censur

    Jeg mener at Zuckermann, isaer med den tilgang han har til stoffet, maaske har fat i noget af det helt rigtigt mht. at faa det vigtige igennem uden reel censur. Laes venligst det link der er fremhaevet i Lars Hvidberg’s indlaeg.

    Mht. Kina’s evt. kontrol,

    saa synes jeg ikke vi skal goere for meget. Det synes som at naar vi kaemper en sag for andre nationer, saa gaar det altid galt et eller andet sted. Dette kunne have at goere med at vi skal feje foran egen doer foerst.

    Er vesten maaske pragteksemplar paa demokratiets succes og ytringsfriheden maaden hvorpaa at faa fat i sandheden?

    For mig synes det ikke bedere end fortidens Kina, hvor laegerne feks. fik penge naar folk arbejdede og kunne betale laegerne for at vedholde dem raske og intet naar folk var syge, da folk saa ikke kunne betale foer de igen var tilbage paa arbejde og tjente penge. Laegerne havde direkte interesse i at holde folk ved godt helbred for at faa mest mulig betaling for mindst muligt arbejde. De drev saaledes en virksomhed paa folket, der var til alles fordel. Idag har bankerne erstattet folkets indbetalinger paa forhaand med laan og se hvor vi er havnet?!

    Det er egentlig det samme system, blot mere ud-/indviklet og sofistikeret vi har i vesten idag.

    Spoergsmaalet er saa, om ikke det er bedre at vaere saa taet paa de aktuelle emner istedetfor store komplicerede organisationsstrukturer?
    Virksomheder synes at efterstraebe kortest mulige strukturer med faerrest mulige led der kan fejle eller fordyre og komplicere processen.

    Selv synes mn fars visdom om at det er bedre at vedligholde sin bil for at undgaa problemer end det er at fikse noget senere naar det er gaaet i stykker.
    Dette skaber konflikt med en anden myte paa engelsk der hedder: “Why fix it if it ain’t broken?”
    Denne er vistnok amerikansk eller engelsk. Min far siger om denne: “englaendernes og amerikanernes motorcykler gaer tit i stykker!”

    PS. min fars fiat Uno 1,1 koerer igennem syn uden bemaerknnger hver gang og gaer som en droem. Han koerer ikke Fiat Uno af noed, men fordi der ikke er brug for mere og fordi man kan rette bulerne ud uden problemer.

    Hvis ikke google kan klare sig i Kina, er det maaske med at traekke sig ud.

  5. Af carsten nielsen

    -

    Maaske er det godt hvis kineserne censurer lidt, da vi ellers ville lide under 1 miiliard + kineseres arbejdsomhed paa nettet…

    I vesten har vi saa vidt, ikke engang kunnet faa rigtig hold paa feks. essensen i Hitlers taktik; arbeit mach frei, koncentrationslejre, arbejde udvikler koncentration, koncentration udviklet gennem arbejde saetter een fri(koncentrationsudvikling er essensen i meditation)og een berretiger via produktivitet sin eksistens paa jorden. Istedet kalder vi disse udryddelses lejre, kz lejre mm. Vi fanger med andre ord ikke essensen, selvom muslimerne goer dette klart og enkelt, trods deres primitive udvikling. Maaske fordi der ikke har vaeret fornuft i at gaa laengere?!med risiko for at gaa vildt som vi har gjort det.

    Jeg er hverken muslim eller nazist men proever at foelge disses tankemoenstre og disse giver reelt mere mening end kloge vestlige tankemoenstre.

    Biologisk er der ogsaa fravigelser i joeders organismer, men siden jeg aabenbart er den eneste der ser dette og er interesseret i organisk kemi, skal jeg spare andre for udpensling. Jeg haaber blot at kunne holde nogle bevidste om, at hvad vi tror vi ved og har greb om er ikke altid sandheden.

  6. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Carsten. Jeg sendte nogle af dine indlæg til moderation, dels fordi der kom 5 i træk og dels fordi, du begyndte at fortælle om koncentrationslejre og hvorfor der er noget galt med jøderne. Det er du begyndt på igen, og det bedes du holde dig fra. Tak.

  7. Af carsten nielsen

    -

    der er intet galt med nogen, blot er der noget galt med vores forstaaelse og hvad vi tror vi forstaar, det er det jeg soeger at belyse. Undskyld hvis dette er blevet opfattet fejlagtigt.
    Dette skal undlades i fremtiden.

  8. Af carsten nielsen

    -

    Lars Hvidberg,

    var det blot herfra, at Zuckermann’s blog opfattedes som at være en sølvkugle fordi problematikken om relevante emner og måder at forholde sig til disse emner på, ud fra hans tilgang, kunne undgå at skabe uoverskuelighed?
    Med andre ord, er hans blog en slags censur?

  9. Af workfromhomecanada

    -

    You really make it seem so easy with your presentation but I find this matter to be actually something that I think I would never understand. It seems too complicated and extremely broad for me. I’m looking forward for your next post, I’ll try to get the hang of it!

  10. Af Karly

    -

    I respect time and effort you put in your site.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info