Trusler mod internetfriheden

Af Lars Hvidberg 72

Internettet er den største kommunikationsmæssige revolution siden Gutenbergs bogpresse. Nettet har fundamentalt vendt op og ned på magtforholdene i medieverdenen og relationen mellem borgerne indbyrdes og mellem borger, stat og presse. For det meste til det bedre, både i Danmark og ude i verden. Men udviklingen giver ikke sig selv, for den er et resultat af en række meget specifikke teknologiske udviklinger og en række juridiske bestemmelser – eller fravær af juridiske bestemmelser – der har givet nettet frit spil i et frodigt, halv-anarkistisk og hyper-kapitalistisk landskab, hvor de legesyge entreprenør-hippier og programmeringsnørder i Silicon Valley tæt på San Francisco har været hovedaktører.

Det hele kan godt blive anderledes i fremtiden. Samtidig med at nettet udvikler sig med eksplosiv hast truer en række udviklinger de gamle Wild West-tilstande. I takt med at nettet fylder mere og mere i vores liv, opstår der også større og større incitament til at regulere det på forskellige måder. Nettet er i stigende grad ikke noget ”ved siden af” vores almindelige liv, men simpelthen bare en forlængelse af det. Derfor vil det også i stigende grad blive underlagt (eller forsøgt underlagt) de almindelige regler, der gælder for resten af samfundet – uanset om de regler så passer dårligt til nettets specifikke kommunikationsformer og teknologi. På globalt plan er der lige nu fire hovedområder for trusler imod internetfriheden. Problemerne er meget forskellige fra land til land, men alligevel er der nogle generelle tendenser.

1. Censur og blokering. I lande som Iran og Kina censurerer og blokerer myndighederne rask væk netsider. I Iran kunne man efter Muhammedkrisen ikke komme på danske aviser og i Kina er mange udenlandske sider blokerede. Desuden deltager vestlige selskaber ofte i censuren, hvor søgeord eksempelvis fjernes fra søgemaskinerne. Begrundelserne er næsten altid, at censuren sker i den offentlige anstændigheds navn, for at bevare samfundets sammenhængskraft og andre gode ting, som mange borgere desværre køber som gode begrundelser. I Kina sletter myndighederne desuden uden nåde sider, hvis indhold de ikke mener er gavnligt. I Danmark kan vi også være med: Rigspolitiet har en liste over forbudte børnepornosider (og vi må heller ikke se listen), piratsitet piratebay.org er blokeret og der er forslag om nu at blokere netadresserne for spillesider fra udlandet for at beskytte Danske Spils monopol i Danmark.

2. Retslige efterspil. Det er meget fint, at man i eksempelvis Egypten har frihed på nettet til at skrive en blog om de emner, man vil. Men det nytter ikke så meget, hvis man ryger i fængsel for at skrive det. Nettet har igen gjort ytringsfriheden til en central værdi, og trusler mod bloggere og andre aktivister er omfattende både fra myndigheder og ikke-statslige aktører. Vi har her i Danmark netop oplevet, hvad der sker, når ytringsfriheden bliver international – danske aviser stod ikke under anklage for injurier fra en saudisk advokat, hvis ikke danske aviser (og tegninger!) kunne ses over hele verden.

3. Infrastruktur. Selvom nettet virker ”virtuelt” og uvirkeligt, er det i sidste ende meget fysisk. Det er afhængigt af lyslederkabler, telefonledninger, mobilnet-master og mange andre former for infrastruktur for at kunne fungere. Det er afgørende, hvem der har kontrollen med den infrastruktur. De kinesiske myndigheder investerer kraftigt i strukturen, men har også kontrol med den. Cuba, derimod, har valgt næsten ikke at have nogen internetstruktur, og har i stedet et statsstyret ”intra-net”, der kun giver adgang til andre cubanere. I USA er der en stor debat om net-neutralitet, altså om nogle net-udbydere skal have lov til at forfordele forskellige former for indhold.

4. Overvågning og privatliv. Nettet giver ikke kun adgang til uhæmmet kommunikation, men også til at være anonym – eksempelvis når man kommenterer her på bloggen (hvilket mange jo benytter sig af). Det er der mange, der synes er en dårlig idé, men det kan også ses som en styrke for kommunikationen – især i mere repressive samfund end det danske. Mange stater ønsker imidlertid meget større kontrol med, hvem der gør hvad på nettet, og private virksomheder som Facebook og Google indsamler oplysninger i et hidtil helt uset omfang. Samtidig udfordrer den voldsomme mængde information, vi selv lægger ud på nettet, vores almindelige opfattelse af privatliv.

Løsninger? Hvad gør vi ved problemerne? Først og fremmest handler det om viden. Der findes bestemt metoder til at omgå censur og overvågning – men de må vente til et senere blogindlæg.

72 kommentarer RSS

  1. Af Mogens Olsen

    -

    Lars Hvidberg er alt for emsig med at blande sig i kommentarerne. Det er der ingen af de andre blog skribenter der gør – måske med undtagelse af Pind og Uffe Elledreng, men de er også politikere og har deres overordentlige (over)-estimerede ry at tage hensyn til. Det skulle jo nødig tage skade.

    Lars Hvidberg derimod er jo blot en elendig journalist. Og så er han barberet skallet – noget som er meget uborgerligt. Som borgerlig lever man med det udseende man nu engang har. Ikke noget med at fjerne den hårpragt man fra naturens side har fået.

    Han taler meget om sin dagligstue – og at man ikke kan sige hvad som helst dér. Tror han monmstro han bare sådan uden videre kan flytte sin dagligstue herind.
    Jeg kan betro ham at jeg i hans dagligstue ville sige nøjagtig de samme ting som jeg gør her.

  2. Af Hugo Jarevik

    -

    Der er altså ikke noget nyt i det, du skriver. Ovenstående har været åbenlyst for de fleste med indsigt i emnet siden cirka 2004.. hvis ikke før.

  3. Af Steen Thaulow Olsen

    -

    Jens Christensen har naturligvis ikke ret. Det er vigtigt at alle meninger kommer frem. Naturligvis skal bestemte debattører ikke forholde deres meninger til deres egen blog, fordi nogle andre, inklusive tilfældigvis blogskriveren, er uenige med deres synspunkter. Og det hele bliver endnu mere latterligt af at bloggen handler om truslen mod ytringsfrihed. Men som jeg skrev tidligere gider jeg ikke at skrive her mere- radio har ganske ret i sin påstand om at denne blog- og andre på Berlingske- er yderst styret. At folk her kan synes at det er okay at fjerne indlæg for at “beskytte” skribenter viser også (desværre) en del om, hvor vores samfund er på vej hen.

  4. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Kristian. Jeg fjerner mest kommentarer, hvis de ikke har noget med emnet at gøre. At du ser racisme i stort set alt, der bliver skrevet på Berlingske, kan jeg ikke gøre noget ved.
    @ Mogens. Vil det sige, at borgerlige heller ikke går i bad, barberer sig eller bliver klippet? Eller tager tøj på? Spændende vinkel på borgerligheden.
    @ Hugo. Det er flot, at du har fulgt med siden 2004. Måske er bloggen ikke henvendt til dig?
    @ Steen. Hvis du ikke gider skrive her mere, hvorfor bliver du så ved med det?

  5. Af jens holm

    -

    De var dog en rædsom blog. Man kan kun glæde sig over, at Lars Hvidberg laver censur ind imellem.

    I det daglige er mit største problem faktisk væsentlighedskriteriet, når jeg slår noget oop på en søgemaskine.

    Og Hvidberg og andre. Der har altid været mange typer af censur i alle lande incl. strafansvar fra dir nævnte Ægypten til hvem der må se en film i biografen her.

    At man nu kan kommunikerer uendeligt meget nemmere jævnfø teknologi er ikke det samme som, der så kommer større eller mindre ytringsfrihed.

    Større ytringsfrihed og udbredelse af viden i almindelighed er bare blevet mulig.

    Når man ikke er begrænset af spaltepladsen i en avis og på dagen eller fx Moses med sine stentavler, så er ulempen også, at der kommmer flere uovervejede ting frem.

    Men ja, hvem er snart med på en kikker eller lytter. En af mine tidligere venner drøftede aldrig noget pr tlf. uden at omskrive fx blev Lone til hende henne i Nørregade. Det var det samme med mail. Man omskriver en række nøgleord og skriver så internt, at ægsalon ikke sprotter 2.

  6. Af Asger Trier Engberg

    -

    OFF TOPIC:

    Hykleriet i den danske presse tager i disse dage et omfang af store dimensioner. Ord som ytringsfrihed og kvindefrihed produceres af medierne som en seddelpresse uden en stopknap. Er det fair? Giver det mening at bekende sig til idealer, som man i samme åndedrag gør alt hvad man kan for at knuse?

    Her er min historie, som dansk intellektuel, og min kamp for ytringsfrihed og kvindernes rettigheder.

    I de sidste fire år har jeg kæmpet for ytringsfriheden, flere gange har jeg været ved at give livet for denne kamp. To gange er jeg blevet overfaldet af autonome, den ene gang var jeg tæt på at betale med mit liv. En gang kæmpede jeg imod hele EU apparatet. En kamp der lød så bragende i det verdenspressen, at de ringede fra American Thinker for at høre om jeg ville være med. En kamp som praktisk taget fik mig fyret fra bestyrelsen af Dansk Forfatterforenings fagbestyrelse.

    Har du nogensinde hørt om den kamp? Måske som ham som interviewede Lars Hedegaard, men ikke som en individuel person. Hvorfor? Censur. Det kan ikke være anderledes. Jeg er den person, som medierne forsøger at undertrykke, fordi holdningerne ikke er comme il faut. Fordi jeg mener noget som medierne ikke vil have frem.

    Så på den ene side holdes der i disse dage skåltaler om ytringsfriheden. Alle er enige om at Seidenfaden er en værre en, fordi han har svigtet ytringsfriheden. Alle er enige om at kvindernes frihed skal støttes overalt på jordkloden. Ja, specielt i Tyrkiet er det, efter i følge JP bloggeres side, vigtigt. På den anden side hykler man: Hvad med Danmark? Hvad med de kvinder, danske som muslimske, der bliver undertrykt af de mandschauvinistiske muslimer? Skal de ikke også bekæmpes. NEJ! Når Asger Trier Engberg og Lars Hedegaard gør et forsøg på bare at tale om problemet, slår alle de ulidelige intellektuelle syv kors for sig og udtaler bandeord som; generaliserende.

    Hykleriet er dagens kost, dagens kost i de danske medier. Hvis du vil vide sandheden, så skal du læse udenlandske medier eller holde dig orienteret på blogge, som f. eks. den du læser nu. Vi vil efter bedste evne forsøge at bringe sandheden, hele sandheden og intet andet.

    Fra Dansk Kulturs nye blog:

    http://www.danskkultur-debat.dk

  7. Af peter g

    -

    @Asger Trier Engberg

    Du har pebet lige siden Hedegaard fik al opmærksomheden, og du intet.

    Du kan så udlægge det som et komplot (bring on the usual suspects), men der kunne være en anden forklaring: ingen gider høre på dit piberi og dit selvretfærdige ævl. Du kan selv udgive en avis, eller lave en blog, i stedet for at hyle op om et komplot. Mig bekendt har staten ikke pålagt dig nogen begrænsninger, så din ytringsfrihed er ikke i fare.

    Din og Hedegaards kampagne mod muslimer, og dermed også muslimske kvinder, “skal de ikke også bekæmpes” (tydeligvis en Freudian slip, jf. dit indlæg), er velkendt og ingen gider høre på den heller. Og nej, ikke alle er enige om alle dine “alle er vel enige om” postulater, som du bare slynger ud uden nogen begrundelse.

  8. Af Claus A.K

    -

    @ Asger Trier Engberg og Radiolummerartig: i skyder efter graaspurve med kanoner og nogle gange er det sig bare saadan at man ikke har ret og faar det ej heller fordi man forsöger ihærdigt. Det eneste i gör er at gentage de samme ting igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen ooooooog igen og igen og igen og igen igen og igen og helt uden belæg andet end youtube og whatever og er saa skide rabiate og fyrigt forfængelige at alt hvad i disker op med er helt ude i hampen og ingen gider hverken höre eller læse det og slet ikke igen og igen og igen og igen…

  9. Af Kristian Andersen

    -

    Lars Hvidberg
    11. marts 2010 kl. 20:22

    @ Kristian. Jeg fjerner mest kommentarer, hvis de ikke har noget med emnet at gøre. At du ser racisme i stort set alt, der bliver skrevet på Berlingske, kan jeg ikke gøre noget ved.

    —-

    Du twister totalt mine ord. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at der er racisme overalt på Berlingske blogs. Jeg har derimod sagt, at på Pinds og Lilleørs Blogs censurerer Pind og Lilleør rask væk deres kritikeres indlæg mens rabiate racistiske indlæg ignoreres af disse to blog-“ejere”. Berlingske egne debat regler bliver gentagne gange overtrådt (bla. ved at visse debatører lover andre bank eller likvidering samt sviner muslimer til generelt) men Berlingske fortager sig intet velvidende at disse debatører fortsætter deres dagsorden.

  10. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Kristian. Ok, jeg har ingen idé om hvordan Pind og Lilleør forvalter deres kommentarspor. Jeg tror ikke, at du skal regne med, at der bliver ført nøje øje med det fra Berlingskes side (inklusive at man spekulerer i, at racisme sælger aviser, hvilket du tidligere har hævdet). Hvis du er utilfreds kan du evt. skrive en klage til Berlingske.

  11. Af Martin Svendsen

    -

    Morsomt hvordan et par skribenter af typen der er totalt forblændet og forelsket i nogle paranoide internet-konspirationsteorier, så fuldstændigt kan afspore enhver meningsfuld debat.
    Nå men… Hvad var det egentlig vi skulle diskutere?

  12. Af Preben Madsen

    -

    Martin,

    Helt enig og derfor er mere filtrering af indlæg positivt for ytriingsfriheden på nettet.

    Lars Hvidberg bør fremover være mere aktiv i at holde sin blog ren for spam.

  13. Af Claus A.K

    -

    Jeg er enig i at de her konspirationsteorier afsporer debatten, men en ytringsfrihed sat under restriktioner, det er da ikke ytringsfrihed.

    Det er en sandhed, enkel og ligetil for enhver.

  14. Af Preben Madsen

    -

    Claus,

    Ja de afsporer debatten, fordi som du selv siger, gentager hvad de mener igen og igen og igen. Er det ikke spam? Spam er den største trussel for ytringsfriheden, fordi det gør at andre ikke kan komme til orde.

    Hvis Lars Hvidberg kunne træde i karakter og sætte en stopper for spam på sin blog, kan vi få mere ytringsfrihed.

  15. Af Kim Olsen

    -

    Claus A K

    Der er forskel på at hindre folk i at ytre sig og på at opsætte nogle rammer for et debatforum.

    Hvis jeg ikke vil have graffitte på min bil, er det så en “ytringsfrihed sat under restriktioner”?

    Sagt på en anden måde: Berlingske har ikke pligt til at lægge spalteplads til allehånde mystiske teorier. Så langt kan vi vel blive enige?

    Ytringsfirhed er snart blevet den nye jantelov. Enhver plattenslager der bliver afsløret påberåber sig at være offer for janteloven. Enhver lommefilosof/fantast (i bedste fald) mener at have fået sin ytringsfrihed krænket hvis berlingske ikke vil trykke hans/hendes masseproducerede indlæg.

    Det har intet med krænkelse af ytringsfriheden at gøre… blot i nogle tilfælde – god smag, sund fornuft og et ønske om at holde debatten på sporet!

  16. Af radioilluminati.com radioilluminati.com

    -

    Fuldstændig enig med Kim. Ytringsfrihed er at lade alle komme til orde og ikke kun nogle enkelte der forurener blogs med en masse spam.

  17. Af radioilluminati.com radioilluminati.com

    -

    Kan du ikke selv se hvor Orwellian double speak dette synspunkt er?

  18. Af » Nettet er ingen sølvkugle - blogs.berlingske.dk

    -

    […] øjnene op for den mod-offentlighed, internettet udgør, viser desværre (som jeg har beskrevet i mit forrige blogindlæg), at ytringsfriheden på nettet kan undertrykkes, hvis der afsættes midler og ikke mindst vilje […]

  19. Af Steen Thaulow Olsen

    -

    Lars Hvidberg:
    @ Steen. Hvis du ikke gider skrive her mere, hvorfor bliver du så ved med det?

    Du stiller et spørgsmål og jeg bliver så nødt til at svare på det.

    Hvidberg- hvis du ikke har nok i at mobbe blogkommentatorer ud fra dine blogs men også lige skal komme med en sidste provokation, så har du et attitudeproblem, så enkelt kan det siges. Over and out herfra, medmindre der kommer flere indlæg fra dig, rettet mod mig, så bliver jeg nødt til at svare igen.

  20. Af Mellie Coonrod

    -

    Hi, it is my quite time browsing your web site. The article was great to study and filled with which means full of understanding. Congrats.youve got 1 far more followers now

  21. Af Detra Yepez

    -

    It?s actually a nice and useful piece of information. I?m satisfied that you just shared this useful information with us. Please stay us up to date like this. Thank you for sharing.

  22. Af Leanne Spire

    -

    I?ve recently started a site, the information you offer on this web site has helped me greatly. Thanks for all of your time & work.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info