Kom nu, Pind: Støt internetfriheden og red verden!

Den iranske opposition er lige nu de eneste, der kan forhindre krig i Mellemøsten. For krig kommer der, hvis Iran fremturer med sit atomvåbenprogram (og det gør de) og Israel derfor angriber præventivt (og det vil de gøre). Kun en regimeændring i Iran vil kunne forhindre katastrofen, og Den Grønne Revolution er derfor lige nu vores bedste, skrøbelige håb for fred.

Den optimale måde at støtte den iranske opposition på er at støtte internetfriheden i landet, og derefter lade iranerne selv rydde op. Iran har allerede en levedygtig og bred opposition, som vil afstikke en helt anden kurs for landet, men dens primære problem er, at oppositionens kommunikationsårer er skåret over – aviser og websites lukkes, journalister og ledere arresteres, torteres og slås ihjel. Alligevel lever oppositionen videre og lancerer den ene massedemonstration efter den anden.

Nemme metoder

Der er imidlertid metoder til at komme udenom kontrollen og censuren – og mange iranere benytter sig allerede af dem. Jeg skal i senere blogindlæg vende tilbage til de mange ingredienser i den efterhånden ret omfattende ”værktøjskasse” af software, der kan omgå den iranske firewall og internetovervågning. Hvis endnu flere iranere får adgang til disse værktøjer – ”circumvention tools”, som man kalder dem på engelsk – vil hullerne i den iranske firewall blive større og større. På et tidspunkt vil hullet være stort nok til at muren falder. Og så bliver det nye tider.

Det iranske styre er udmærket klar over faren, og de afsætter meget store midler – millioner og millioner af oliedollars – på mandskab og hardware, der kan holde censuren og overvågningen gående. Storayatollah Khamenei – der er landets religiøse overhoved og egentlige leder – udtalte efter Clintons tale den 21. januar 2010, at Vesten forsøger at bruge Internettet til at destabilisere Iran. Det er naturligvis noget sludder, at det er Vesten, der bruger nettet – det er Irans egen opposition – men citatet viser, at det iranske styre forstår faren. Hvis nettet bliver frit, falder diktaturet. Lad os da hjælpe det lidt på vej!

Hjælpen er på vej

Støtten til internetfrihed har den fordel, at den ikke kompromitterer den iranske opposition. Andre former for vestlig støtte kan vendes imod oppositionen, der kan ses som marionetter for Vesten, men her er det udelukkende oppositionen selv, der skal stå for organiseringen. Vi giver dem bare redskaberne til at organisere sig. Det er det hele. Spørgsmålet er, om der er tid til det, før krigen kommer. Det er faktisk nu, der skal handles.

Desuden vil det være relativt nemt at fremme de mange forskellige teknologier, der vil kunne omgå den iranske internetcensur (jeg skal vende tilbage til hvordan i senere indlæg). Det kræver bare nogle penge – ikke nødvendigvis særligt mange – og der findes muligvis allerede en ”Magisk Sølvkugle”, der kan bruges.

Måske var det en sag for nyudnævnte minister Søren Pind, der netop har sagt, at han vil gøre sit Udviklingsministerium til et Frihedsministerium? Hvad siger du, Søren?