Islam med et menneskeligt ansigt

Af Lars Hvidberg 58

”Der bliver krig”. Den unge, iranske mand så nervøst på mig og nikkede. ”Det her betyder, at der bliver krig.”

Scenen var en kupé i nattoget mellem Teheran og Esfahan engang i april 2007. På den ene side af seks-mands kupeen, der mindede om DSBs Intercity-toge i gamle dage, sad tre unge, iranske mænd. På den anden side sad vi – en dansk mand i starten af 30’erne og en dansk kvinde med tørklæde om hovedet efter den islamiske republiks forskrifter.

På bordet mellem os lå en iransk avis, hvor forsiden prydedes af præsident Ahmadinejad, der pralede af landets atomprogram og bad resten af verden rende og hoppe. Det var kort efter, at 15 britiske søfolk var blevet arresteret tæt på den iranske kyst og holdt fanget i en uges tid. Der var krig i luften.

Det var nok ikke det rigtige tidspunkt at tage til Iran på, men det gjorde vi nu alligevel. Vi var ankommet samme nat og efter en kort dag i Teheran var vi på vej til Esfahan, Irans sagnomspundne kulturelle hovedstad med de smukke moskeer og den vigtige historie. Det var nu ikke historien, vi primært var på udkig efter, men mennesker. Og allerede første aften var der bid.

I det samme øjeblik, døren var lukket, begyndte de unge mænd at tale til os, selvom de ofte spejdede imod døren for at se, om nogen lyttede med. En af dem – en velsoigneret ung mand med briller – sagde, at min ledsager ikke behøvede at have tørklæde på her. Alle kvinder i Iran skal bære tørklæde i offentligheden, men her ville hun ikke støde nogen ved at tage det af. Det var en venlig tillidserklæring, der viste, hvor begge parter stod. Herefter gik snakken.

Bekendelser i en togkupé

Jeg husker det som ekstremt overvældende, hvor ivrigt og direkte de fortalte, hvad de syntes om det iranske styre. Den unge mand med briller forklarede det mest diplomatisk: Inkompetence var det store problem. Alle mennesker med forstand var for længst stukket af fra landet – det ville han nok også selv (han var muligvis ingeniørstuderende). På daværende tidspunkt var landbrugsministeren admiral af uddannelse. Havde han så bare været general, så havde det da haft et eller andet med landjorden at gøre.

De to andre – den ene var designstuderende, den anden vistnok noget med kunst – var mere direkte. Farouk erklærede sig som ateist, han troede ikke på Allah og afskyede præstestyret. De var bange for, at der ville komme krig og at de ville ende ved fronten – og de var sikre på, at Ahmadinejad var godt i gang med at drive landet ud i en krig med USA. Vi mente nu ikke, at en krig var overhængende – USA havde rigeligt at bestille i nabolandet Irak – men det var klart, at de var bange. Hvis det endte med krig, ville de alle tre ende i hæren, og sikkert blive slået ihjel på stedet af amerikanske bomber.

Vi talte i flere timer og sad tilbage med et dybt og positivt indtryk af nogle begavede, venlige og imødekommende unge mennesker, der var fanget i en forfærdelig klemme: Gidsler for et vanvittigt styre og med vestens kanoner pegende på sig. Der var intet de ønskede sig mere end at komme ud af klemmen, og for dem var det klart, hvad der skulle ske: Der måtte et nyt styre til.

Krig blev der heldigvis ikke ved den lejlighed, men et nyt styre er der måske på vej nu. Der demonstreres igen og igen i Irans byer, situationen er eksplosiv og faretruende. Måske kommer der reformer, måske borgerkrig, måske ingenting. Jeg er imidlertid ret sikker på, at de tre unge mænd er på oppositionens side.

Religiøse demokrater?

Så vidt så godt, en fortælling om de unge liberale mod det teokratiske styre af mørkemænd og mullaher. Men der er mere endnu til historien. Flere timer senere, efter vi havde lagt os til at sove, stoppede toget ved en lille moské, så alle kunne bede morgenbøn. Det var åbenbart et krav i Iran, at togene standser for de fem daglige bønner, ligesom alle tv-stationer hver aften stillede om til aftenbønnen, hvilket fik det til at risle koldt ned at ryggen på os.

Det mærkelige var imidlertid, at den unge mand med brillerne faktisk stod op for at gå ud og bede sin morgenbøn i det sene nattemørke. Selvom han var ekstremt kritisk overfor regimet, var han også troende muslim, meget troende endda. Det forvirrede mig: Var det ikke de religiøse imod ateisterne? De moderne mod de gammeldags? Måske ikke.

Jeg har oplevet det flere gange siden. Jeg mødte et tidligere iransk parlamentsmedlem, der for nylig var flygtet til USA, fordi han var for kritisk overfor regimet. Han var en høflig og interesseret mand, men hans kone ville imidlertid ikke give mig hånden. Det var ikke uvenligt eller hovent ment, det ville hun bare ikke, og hun smilede undskyldende. Dybt religiøs, men imod regimet. Mærkeligt. Jeg hørte også en iransk kvinde, der var rådgiver for oppositionsleder Musavi, holde et foredrag i Washington, iført tørklæde. Igen: dybt religiøs, men for demokratiske forandringer, mere frihed og et atomprogram, der gennemføres efter internationale forskrifter. Samtidig er der mullaher i den religiøse by Qom, som er så religiøse, at de slet ikke mener, at det er mullahernes opgave at styre landet. I hvert fald ikke på den måde, det gøres nu.

En af repræsentanterne for oppositionen er kendt som ”Mullah Bloggeren” Mohammed Ali Abtahi, et parlamentsmedlem, der i længere tid har skrevet på sin blog, både på farsi og på engelsk. Her er hans indtil videre sidste blogindlæg på engelsk, fra juni sidste år lige efter valget. I juni blev han arresteret og idømt seks års fængsel for at ville omstyrte regeringen. På billederne her ses en synlig forandring af den stakkels Abtahi, der sandsynligvis har oplevet fysisk og psykisk tortur som så mange andre af de tusinder, der har været i regimets kløer i det sidste halve års repressalier, som Amnesty International har kaldt de værste krænkelser af menneskerettighederne i 20 år.

Så hvad vil den iranske opposition egentlig? De er i hvert fald enige om, at præsident Ahmadinejad og Storayatollah Khamenei har kastet Iran ud i unødvendige konflikter med omverdenen, smadret økonomien og ødelagt flere generationers fremtidsmuligheder. Men ellers kommer de fra vidt forskellige vinkler: Nogle er liberale demokrater, andre religiøse demokrater – glem ikke at oppositionens farve er grøn og deres slagråb er ”Allah er stor” – nogle er ateister, nogle socialister, nogle vestligt orienterede. Men måske er diversiteten oppositionens force: Det åbne, frie samfund er netop karakteriseret ved, at det ikke skal ét bestemt sted hen, men skal mange steder hen på samme tid, alt efter hvad menneskene i det vil. Måske er oppositionens splittelse også dens store mulighed: Kan de ikke blive enige om andet, kan de blive enige om at dele magten og skabe mere åbenhed. Islam kommer til at spille en rolle, naturligvis, men det kan blive Islam med et menneskeligt ansigt.

58 kommentarer RSS

  1. Af jens holm

    -

    Overså endnu af Jens Lorentzens bolledejsklaskerier.

    Men I andre :

    xxx For befolkningerne i Danmark, Sverige og Holland tegner tal og fakta meget negativt xxxx

    Der er helt sikkert et meget stor mindretal, som mener noget andet, måske 10 mio.

    Måske er han ramt af den globale opvarming.

  2. Af jens holm

    -

    Dit Jakob Schmidt-Rasmussen.

    xxx Ti unge SF’rere sammenlignede for at par år siden Hizb ut-tahrir med halvefjerdsernes danske venstrefløj, på trods af, at det fascitske partis talsmand var dømt efter racismeparagraffen for at opfordre til mord på jøder.xxx

    Måske skulle Du så lige gå en smule mere ned i indholdet. 1) Der var ikke Folketingsflertal for at forbyde Hisb Ut, så andre udtalte sig også og 2) Hvilke dele syntes den SF-del var udmærket. Her synes jeg nu ellers nok, der burde ligge et link….

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvis du havde fulgt bare overfladisk med i debatten, om Villy Søvndals kritik af Hizb Ut-Tahrir, ville du vide, at utroligt mange “antiracister” mener, at Søvndals blotte KRITIK af de islamistiske racister var udtryk for islamofobi, populisme, xenobi, og endda nazisme.

    Jeg ved heller ikke, om det racistiske parti burde forbydes, som det er i Tyskland, hvor de ikke har de problemer med at genkende antisemitiske antidemokrater, som du åbenbart har.

    Men efter at det er kommet frem, at medlemmer fra partiet, også systematisk har truet adskillige demokratisk orienterede danske politikere med muslimsk baggrund – flere af dem var kvindelige socialister -udelukkende fordi parteist medlemmer mener, at de overtræder deres fortolkning af islam som en religion, der ikke kan forenes med demoratiet, burde et forbud måske overvejes igen.

    Du kan selv gå på biblioteket og søge på Infomedia efter de ti unge SF’eres kronik, hvor de sammenligende det stærkt racistiske parti med venstrefløjen…

  4. Af Jens L. Lorentzen

    -

    Saa er “Jens Holm”- knald-i-laaget igen paa banen med sine smaa lokumsudgydelser. Er der efterhaanden nogen , der gider laese hans infantile vroevl.

  5. Af jens holm

    -

    Til Churchill kenderen :

    Churchill var politiker, ikke kender af Islam.

    Han var også utroligt dårlig til det militære overordnet set og lod Atatyrk slagte Ozzierne ved gallipoli og canadiere ved Dieppe.

    Det eneste virkeligt vigtige han gjorde, var at ihærdigt holde den brítiske krigsmaskine kørende i 5 år.

    Det gør så, man har lagt dnne heltegerning på hans liv som et slags æresbånd, der dækker resten.

    I øvrigt slogedes 1/2 mio. muslimer mod Der Kaiser og Tyrken under første verdenskrig.

    Et lignende antal eller flere gjorde det mod såvel Hitler som Japanerne, men selvfølgelig var de dele af det brittiske Imperium.

    Når han så senere er mere mild i sine udtaleser angående Islam/muslimer, så handler det om, det Britiske Imperium efter sit sammenfald har brug for samme områder som handelspartnere i fx Commonwealth.

    Her må man(han) accepetere kendsgerningerne.

  6. Af Flora D. Møller

    -

    Apropos Islam med et menneskeligt ansigt–
    Som bekendt har landet haft besøg af en amerikansk imam M. Barberossa–hvorom det hed sig–at han skal fortælle hvad islam er.
    Ja. Og det gjorde han, idet han bl.a. gav udtryk for at en mand må slå sin kone–uhada
    siger man så–jamen er det ikke det som står i Koranen, dette at man må tugte sin kone ?

    Manden skal komme til landet hver anden måned, og det lover vist ikke godt.
    Hvor bliver alle de såkaldte moderate muslimer af ? Ties og samtykkes der ? Idet kun få med
    den tro har været på banen,for at modsige.Tør
    man ikke ?

    Ikke alle russere var tilhængere af Stalins
    kommunisme, ligesom ikke alle tyskere elskede
    Hitler–men modstand var ensbetydende med Gulag
    eller koncentrationslejre.

    Er det den tredie “isme” vi ser nu og folk der er bange for at trodse styret i Iran etc.?

  7. Af S Karlsen

    -

    Et noget rodet blogindlæg, men med gode tanker. Islam og vestens demokrati, kan ikke forenes; heller ikke selv om man synes at det ville være en god idé. Demokratiet skal flytte sig for meget.

  8. Af jens holm

    -

    Flora D. Møller.

    Utroligt Du bliver ved med at kævle løs uden at fatte etklap.

    Ham amerikaneren er den type, som vi i Danmark også kender som den veltilpassede fx Pakistander.

    Det betyder, man bliver ved med at være mest muligt muslim med diverse osv; men man fungerer, så der er brug for som nyttig samfundsborger.

    De er vdit forskkelige fra den integration, jeg ønsker.

    Men de er vil under alle omstændigheder være milevidt fra dine krav med eller uden pigmetering af huden.

    I din verden hører disse folk til her lige meget hvad, så hvorfor ikke bare pisse løs på dig, som Du gør på andre.

    jeg har også en vis glæde ved det, da jeg lige nu sider temmeligt langt fra såvel WC som håndvansk.

    Sådan er det Flora Von Osepind.

    Det eneste Du gør er at prøve at sørge for, at tingene ikke komer til at fungere. Trods dette kæfteri, så gør mange det, for mange er ganske stærke folk lig fx mange af vore udvandrere til USA, Australien, Israel, Argentina osv.

    Modsat dig er de startet med 0.

    At Du tilsyneladende end ikke kan skelne melle Shiaer og Sunnier undrer mig heller ikke.

    Du snakker ævler på samme måde løs som om derikke var andet end religion i disse folks verden. mange er helt a religiøse ligesom dig. Du er i hvert fald ikke kristen i denne religions grundbetydninger.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info