Software der redder liv

Af Lars Hvidberg
Torsdag den 4. februar 2010 kl. 05:40

Hvert nødråb rammer som et stik i hjertet:

”Der er to personer fastklemte under min bygning. Send hjælp!”

”Mangel på mad og vand truer igen børnenes liv. Der er 80 små børn mellem 0 og 2 år. Hvis I kan komme med mad og vand, kan vi redde deres liv.”

”Innocent Renar er 27 år og døende … han skal have dialyse med det samme, ellers dør han. Indre blødninger og hjertestop her til morgen, hans blod er forgiftet … han skal med hospitalsskibet i morgen. Er der noget I kan gøre for at redde hans liv?”

Vil de overleve? Vil de klare den? Der skal handles hurtigt, når katastrofen rammer, som den har gjort på Haiti, der for nogle uger siden blev smadret af et af de mest forfærdelige jordskælv i mange år. Problemet var ikke mindst, at jordskælvet også ødelagde enhver infrastruktur for nødopkald, ambulancetjenester og brandvæsen, i det omfang Haiti overhovedet besad den salgs goder før jordskælvet. Der var masser af råb om hjælp, men der var ingen til at svare. Og dog … der var nogen, der lyttede:

(klik for at forstørre)

De tre ovenstående nødråb blev opsamlet – ikke af 112 – men af websitet Ushahidi. Det lyder som en eksotisk dans, men som er et af de mest spændende stykker software i de sidste år. Det er software, der kan redde liv.

Ushahidi er et såkaldt crowdsourcing-program, der ”outsourcer” indsamlingen af information til alle dem der ”er på stedet” og ”ude i marken” - mængden, “the crowd”. Man kan indrapportere med sms (telefonnummeret på Haiti er 4636), e-mail, twitter, eller direkte på websitet. En gruppe af frivillige står for oversættelsen fra kreolsk (hvis nødråbet kommer fra en lokal) og for at sætte en GPS-kode på stedet, nødråbet kommer fra, så nødhjælpsarbejdere kan rykke ud med lægehjælp eller forsyninger. Hvor er der mennesker begravet under ruinerne? Hvor er der plyndringer, hvor er der sult? Og omvendt, hvor er der klinikker, hvor er der maduddeling? Når medierne bryder sammen, tager Ushahidi over og formidler kontakten mellem tusindvis af mennesker, der kan samle deres viden ét sted.

Fra Afrika med omtanke

I modsætning til de fleste computerprogrammer, der fremstilles af velbetalte nørder og smarte entreprenører i Californiens ”Silicon Valley”, kommer Ushahidi fra det mørke Afrika – fra Kenya. Ushahidi betyder ”vidne” eller ”bevis” på swahili.

(klik for at forstørre)

Ideen til programmet opstod under de voldsomme uroligheder i forbindelse med valget i Kenya i december 2007, hvor præsident Kibaki simpelthen lukkede ned for landets tv- og radiostationer. Kenya var mørkelagt og det var umuligt at få nyheder om de omfattende uroligheder, der kostede mange mennesker livet. Som et modsvar besluttede en gruppe lokale programmører – nogle med europæisk baggrund, andre med afrikansk – sig for at skabe et program, der kunne opsamle information fra e-mails og sms’er og placere dem på et Google Map i et mash-up, som man kalder det på IT-sk (det vil sige, at man blander information fra flere forskellige steder i et slags “remix”). Programmet var meget simpelt, næsten primitivt, men det virkede og hjalp faktisk demokratiaktivister og almindelige mennesker til at få et overblik over optøjer, dødsfald, voldtægter, plyndringer og meget andet godt. Det gamle kort kan stadig ses her.

Så længe mobilnettet fungerer og serveren holder til alle de mange input, så fungerer Ushahidi. Derfor vakte programmet berettiget interesse på bloggerkonferencen Global Voices Summit i Budapest i 2008, hvor jeg selv deltog. Det var langt det mest inspirerende indslag på konferencen, og siden har programmet gået sin sejrsgang og tilbydes nu til alle i en gratis og letanvendelig udgave, som enhver kan bruge. Det er blandt andet blevet brugt med succes af Al Jazeera, der har været den første professionelle nyhedsstation, der har taget programmet til sig (i dækningen af Gaza-krigen i 2009). Bliver Berlingske Tidende mon det næste?

Nettet, når det er bedst

Når et samfunds almindelige informations-struktur bryder sammen, og alle taber hovedet, er Ushahidi et forsøg på at give et svar på, hvad man så gør. Hver person har et lille bitte udsnit af det samlede billede, og når man sætter de mange individuelle observationer sammen opstår en mosaik, der ligner et overblik – ganske vist noget rodet og i mange mudrede farver, men bedre end ingenting. Ushahidi vender splittelsen på nettet til en fordel ved at samle informationerne hurtigere og mere overskueligt end nogen enkeltperson (eller organisation) kunne gøre. Indsamlingen sker så hurtigt som muligt, og informationen kommer videre til dem, der kan reagere på informationen. Ushahidi er et bud på, hvordan fremtidens informationsstruktur kommer til at se ud i nødsituationer – øjeblikkelig, fleksibel, decentral.

Ushahidi er ikke et perfekt program. Der er problemer med at verificere og sortere de budskaber, der kommer ind (naturligvis, det foregår jo i realtime). Især i politisk ladede konfliktsituationer er det vigtigt, at parter i konflikten ikke kan påvirke den information, der spredes, men den slags kan der tages højde for i programmet (Swift River hedder næste generation). Og der er problemer med at få budskabet om muligheden ud: Det nytter jo ikke noget, hvis ikke de nødlidende ved, hvilket nummer de skal ringe til! Men et sådant nummer spredes forbavsende hurtigt, som det er blevet i Haiti af NGO’er, FN og amerikanske myndigheder.

For nødhjælp og varslingssystemer i forbindelse med konflikter er Ushahidi fremragende. Men mulighederne er nærmest uendelige – det bruges blandt andet nu til overvågning af vildtbestanden i Kenya eller vold i Atlanta. Hvad med en kortlægning af glatføre i trafikken, når snestormen rammer Danmark? Snart lærer vi måske alle at sige ”vidne” på Swahili.

Reddet

Hvordan gik det i øvrigt med de tre nødråb fra starten? Heldigvis blev både de to fastklemte personer og børnene fra børnehjemmet reddet. Hjælpen nåede ud i tide, takket være rapporterne via Ushahidi. Desværre melder historien ikke noget om, hvordan det gik Innocent Renar. Lad os håbe det bedste.