Danmarks Radios Facebook-fadæse
68 kommentarerEgentlig havde jeg troet, at jeg her på bloggen skulle skrive om fængslede egyptiske bloggere eller kinesisk cyberkrig, men faktisk er der et vaskeægte dansk net-oprør på vej. Danmarks Radio har nemlig dummet sig ved at få lukket en licenskritisk Facebook-gruppe, og det er både rigtig dårlig stil og har givet fortjent bagslag.
Sagen starter engang i foråret 2009, hvor den nyuddannede politibetjent Lars Kragh Andersen beslutter sig for at oprette en Facebook-gruppe, der hedder ”Støt Lars’ kamp imod Licens” (faktisk er det hans ven, Rasmus, der opretter siden, men lad os nu ikke fortabe os i detaljer). Lars Andersen er en af de mange danskere, der efterhånden er ret utilfredse med den måde, licenssystemet fungerer på. Engang var der kun én kanal, man kunne bruge fjernsynet til, men nu er der mange kanaler, og man skal også betale licens for en computer eller mobiltelefon med internetforbindelse. Man skal altså betale for en ydelse, man aldrig har bedt om, og som man ikke nødvendigvis bruger. Den slags gør Lars gal.
I modsætning til andre sortseere og licensnægtere, der gemmer sig bag nedrullede gardiner og mumlende benægtelser i dørtelefonen, beslutter Lars sig for at kæmpe med åben pande. Ja, ikke bare med åben pande, men i direkte konfrontation med dragen selv, DR’s Licenskontor. E-mail korrespondancen mellem Lars Kragh Andersen og DR’s advokat Peter Skov, DR Licens og såmænd også generaldirektør Kenneth Plummer, der kommer ind i dramaet for en kort bemærkning, må efterhånden udgøre mange A4-sider. Lars kædebombarderer DR’s medarbejdere med krav om aktindsigt i det ene og det andet og forespørgsler om hvad som helst vedrørende sin sag. Og han offentliggør hele korrespondancen på sin Facebook-side, som en klassisk, garvet internetaktivist.
Lad os bare gøre det klart, at Lars Kragh Andersen er lidt af en pestilens. Han skifter vedvarende forklaring om, hvorvidt han har fjernsyn eller ej og han udfordrer DR til at bevise, om han nu også er licenspligtig (hvilket de ikke kan). Han påkalder sig Den europæiske menneskerettighedserklæring og sammenligner sin sag med jødeforfølgelserne, når Kenneth Plummer påpeger, at DR jo blot ”følger ordrer” – eller: følger de love, der nu gælder i Danmark. Korrespondancen er imidlertid ret sjov at læse, og i løbet af sommeren 2009 vokser Facebook-gruppen til mange tusind medlemmer. Lars er ganske vist på vej i retten, for Skat vil lægge sag an imod ham for licensunddragelse, men han har nu fået sig en sag og en fanklub – han er blevet en net-berømthed.
Ballet slutter brat den 22. januar i år, da Lars’ gruppe uden varsel forsvinder fra Facebook. Overfor netavisen 180grader erklærer DR’s advokat Peter Skov, at han i december har bedt Facebook om at lukke gruppen, uden at advare Lars Andersen, fordi gruppen efter hans mening opfordrer til ulovligheder. Lars holder sig nemlig ikke til at beklage sig over licensen, han opfordrer også folk til at unddrage sig licens og hans adfærd bliver angiveligt opfattet som chikane af nogle af DR’s medarbejdere. Facebook er en privat virksomhed, der sletter først og spørger bagefter, så gruppen forsvinder hurtigere end pengene til DR’s Koncertsal.
DR fik altså lukket Lars’ gruppe. Men den slags feje kneb hævner sig. Få timer senere genopretter Lars sin gruppe og nu ruller lavinen for alvor, fordi blandt andre Ekstra Bladet tager sagen op. I skrivende stund har gruppen på lidt over en uge fået 36.000 medlemmer. Altså det dobbelte af, hvad gruppen havde, da DR fik den lukket.
DR har erklæret, at de også vil lukke den nye gruppe. Men sagen er eksploderet og truer med helt at spolere respekten for Danmarks Radio. For DR’s show virker temmelig tyndt. Og her mener jeg ikke X-Factor, men derimod den arrogante attitude overfor kritikken fra Lars Kragh Andersen. Det er nok rigtigt, at Lars opfordrer til ulovligheder – altså at unddrage sig licens – men han opfordrer altså ikke til at slå nogen ihjel, og da licenssystemet er et offentligt anliggende, har gruppen også almen interesse. Det ligner et forsøg på at lukke kritik, og selvom Lars Kragh Andersens e-mails nok er besværlige for DR Licens og DR’s juridiske kontor, ja, så er det nok bare den slags man skal finde sig i som offentlig virksomhed. (Jeg vil dog medgive, at hvis der er hold i Plummers historie om, at Lars ringer privat til DR’s medarbejdere, så er han gået rigtig meget over stregen).
Er de ting, Lars gør, fair? Det ved jeg ikke, men et eller andet sted forstår jeg ham godt, for licensen er en træls ordning. Reelt er der tale om en kopskat på husholdninger, forklædt som en perverteret brugerbetaling, hvor man ikke betaler for brugen, men for ”muligheden” for brug, også selvom man kun bruger sit fjernsyn til at se dvd’er eller sin mobiltelefon til at skrive e-mails. Tilmed vender licensen den tunge ende nedad, fordi enlige med lavindkomster forholdsmæssigt betaler mere end større husholdninger. Licensen er derfor endnu en asocial skat i stil med momsen og de grønne afgifter. Hvis folketingets medlemmer absolut synes, at Danmarks Radios bidrag til det danske mediebillede er livsvigtigt, så bør de fjerne licensen og finansiere mediegiganten direkte over skatten. Det ville spare både licensbetalerne og Danmarks Radio for mange besværligheder.
Hvis det var en privat virksomhed, Lars’ hetzede, ville sagen naturligvis forholde sig anderledes. Og man kan også indvende, at det jo ikke er DR, der har skabt licenssystemet. De gør bare, hvad de får besked på. Men på den anden side holder DR sig ikke for gode til aktivt at propagandere for licensen, ikke mindst i en række fingerpegende (og logisk inkonsistente) videoer og i moraliserende breve til sortseere og fjernsyns-nægtere. Danmarks Radio nyder en unik beskyttelse i den danske lovgivning, der giver medieinstitutionen en gavebod på over 3 milliarder kroner om året. Så må de også kunne holde til mosten, når tvangsbetalerne svarer igen og gør sig utidige.
Hvis du har lyst, kan du kan melde dig ind i Lars Kragh Andersens nye gruppe her. Men skynd dig, den slettes måske snart!
68 kommentarer RSS feed
Det er helt i Danmarks Radios ånd at man lukker munden på kritikere af DR! Nu har mange af disse røde lejesvende jo i mange år helt uforstyrret kunne malke de skatteplagede danskere for godt 2200,- kr. om året for at få lov til at tænde for sit TV – selv om man ikke ser DR! Det er utroligt at man i et såkaldt demokrati kan tvinge folk til at betale for en gang talentløs lort og underholdning! Det svarer jo til at staten ville tvinge folk til at købe en bestemt avis! Hvor er folks valgfrihed? Hvorfor bliver DR ikke også udsat for konkurrence som de andre kanaler? Jeg er træt af alle disse offentlige virksomheder og institutioner hvor inkompetente folk får lov til at fise den af!
Tak fordi du udtrykker det så klart og afbalanceret Lars.
Jeg håber at politikere og DDR besinder sig, og finder ud af at den del af DDRs arbejde der har med public service at gøre, kan laves for ca 300 millioner om året. Det er selvfølgelig penge som skal bevilges over finansloven og ikke en licens der er hul i hovedet.
Jeg vil gerne betale for at mine børn kan bruge DDRs udmærkede tilbud til dem. Men hverken min kone eller jeg benytter DDRs tilbud – overhovedet. Vi hører ikke radio og vi ser ikke tv. Når ungerne er færdige med at se børne- og ungdoms-tv, så vil vi gerne kunne melde fra og slippe for at betale til x-faktor og lignende uetisk idioti. Men det kan vi bare ikke nu.
Ganske udemærket tankegang. Dog vil jeg lige kommentere en enkelt ting.
“(Jeg vil dog medgive, at hvis der er hold i Plummers historie om, at Lars ringer privat til DR’s medarbejdere, så er han gået rigtig meget over stregen).”
Det er blevet pure afvist fra Lars’ side at han har gjort dette. Plimmer kan ikke bevise at Lars har ringet til DR’s medarbejdere privat, så han smider sådan en fesen kommentar ud i luften.
Angiveligt er der en retssag for injurie og bagvaskelse på vej, på baggrund af den artikel. Det bliver spændende at se hvad den ender med.
Tak for en god og velafbalenceret analyse af problemet – nemlig at licens bare er en skat. Jeg går fuldt ind for DR – jeg synes feks DR2 og DR HD er gode kanaler, jeg gerne ser, MEN – det skal som andre offentlige tilbud betales over skatten. Det er påstået at dette ville give politikerne hånd og halsret over DR og de vil kunne påvirke sendefladen, men spørgsmålet er – sker det ikke allerede. DR er en fast slagplads for politikerne der i tide og utide truer med at begrænse DR’s budgetter etc. Hvad er det præcis der ville blive anderledes hvis det var opkrævet over skatten? Kunne man ikke indbygge den samme sikkerhed for at DR kan være rimeligt apolitisk i en bevilling over finansloven. Som det er idag går der mange millioner bare med at opkræve den s*tans licens, og jeg er principielt imod at man beskatter adgangen til information, ved at sige at computere og mobiltelefoner også er omfattet – Det er bare forkert!
Danmark er et lille land, og hvis vi skal have TV af høj kvalitet – og det leverer kun DR på dansk, kontrollér blot det andet smat på kabeltv – koster det nogle penge.
Jeg skal gerne medgive, at DR måske ikke behøvede at sende så mange timer, som de gør, hvis blot de så sendte lødige programmer af høj kvalitet og undgik dét smat, de tror, de skal lokke seere til med; det ville dog næppe betyde lavere licens, men givetvis højere kvalitet.
Allerede siden nytår er der sket et bemærkelsesværdigt kvalitetshop – f.eks. er den brede debat åbenbart nu stærkt på vej tilbage, K har allerede sendt opera 2 gange (uhørt i mange år), og hvis vi venter lidt, kommer der sikkert også tv-spil, transmissioner, koncerter m.m., så DR igen bliver et væsentligt led i opretholdelsen af et højt kunstnerisk niveau i dansk kulturliv, således som det var tilfældet frem til Christian Nissens misregimente.
Vi betaler alle for noget, vi ikke bruger, over skatten. Jeg har ikke været til læge i de sidste 5 år, men jeg glæder mig over, at det er der for mine gamle forældres skyld. Jeg har ikke haft brug for politiet (bank under bordet), og jeg synes, at pengene til krigsførsel i fjerne lande kunne spares og gives i skattelettelse (eller yderligere løft af kvaliteten hos DR, ha-ha). Der er mange ting, jeg egentlig kan være ligeglad med, f.eks. har jeg heller ikke børn og kan være ligeglad med institutioner og skoler; men jeg anerkender nødvendigheden! Jeg anerkender i den grad også, at det efter mange år med parabol- og kabeltv stadig i højere grad er de offentligt ejede tv-stationer, en overvældende majoritet af befolkningen vælger at benytte sig af. DR (og TV2) er stadig det omdrejningspunkt, diskussionerne om aftenens tv på arbejdspladserne koncentrerer sig om.
Og i et lille land som vores må vi alle trække på samme hammel, hvis økonomien skal hænge sammen. Til gengæld har vi jo nogle af verdens højeste lønninger og dermed mere tilbage til forbrug efter skat end de fleste andre.
Jeg synes Lars skulle få sig en sundere hobby, eller som det mindste rette sin kritik til rette adressat, nemlig lovgiver.
Jeg betaler gerne licens. Men jeg synes bestemt ikke, at pengene skal gå til at ofre en masse administrative midler og timer på at besvare denne Lars’ og hans følgesvendes utallige mails. De penge var bedre brugt på opsøgende journalistik eller kvalitetsbørnefjernsyn. Så jeg synes, det er fint, DR har fået lukket kværulantens facebook-kampagne.
Hvordan kan nogen af jer retfærdiggøre at man skal betale for et produkt som man ikke benytter sig af? Vi lever ikke i en bananrepublik, men derimod i et demokratisk samfund med fri markedsøkonomi. Hvad retfærdiggøre så at man bliver tvunget til at betale i dyre domme for noget som ingen reel værdi har for mig som person? Hospitaler, politi, lignende er nødvendigheder for opretholdelsen af en god levestandard, men der er DR fanderme ikke!
Det kunne da være interessant, at få undersøgt fordele og ulemper ved de to modeller, licens og skattefinancieret public service støtte.
Umiddelbart må man jo indrømme, at begge modeller sætter prismekanismen ud af kraft. På den ene side, betaler borgerne for mange services, de måske ikke benytter, men her er jo tale om en særlig opkrævet afgift på et gode, man i dag vanskeligt kan takke nej til (internet og computer i hjemmet).
Lad os få en kvalificeret diskussion på højt niveau. Efter 85 år med licens er det da på tide, at tage ordningen op til revision.
Det er rart at se Lars’ oprør mod DRs stasi-metoder; det er rart at ikke alle blot lader sig kue.
DR har udvandet public service begrebet, har tigget sig til at få lagt skat på internet hos politikerne… og har vist at der intet mådehold er i økonomien (DR byen til 3,7 milliarder?).
Lad DR financiere af de som ønsker det at bruge det, så kan vi andre slippe for det politiserende statspropaganda.
Jeg ser det ikke som en løsning at finansiere DR over skatten. Giv dog borgerne friheden til at vælge hvilke medier de vil betale for og hvilke de helst vil være fri for. Er det virkeligt så skræmmende?
Det er stadigvæk et politisk spørgsmål, om vi skal betale licens eller ej. Det eneste man kan klantre DR for her er, at DR tilsyneladende har igangsat en lukning af en fb-side. Og DRs elendige smag, når institutionen laver selvgod licensmoralisering for borgerne
Men en ulovlighed er altså en ulovlighed. Det er noget pjat at formulere en gråzone, der hedder “ok ulovlighed, fordi den ikke slår nogen ihjel”. Og jeg mener, det er komplet useriøst og respektløs at påberåbe sig menneskerettigheder og som tv-seer – jeg gentager: tv-seer! – sammenligne sig selv med en forfulgt jøde. Føj, hvor er det ækelt! Mange gode hensigter, K Andersen og Hvidberg, men hvis I prøvede at vende øjnene en anelse væk fra navlen, kunne det være I fik øje på steder i DK og resten af verden, hvor menneskerettigheder rent faktisk blev trådt under fode, og folk blev forfulgt.
Jeg er enig i, at tiden er løbet fra licensen. Og at DR fremstår usympatisk i sagen. Men seeraktivismen, som her er blevet beskrevet, er usmagelig og dum. Kom igen…
Årsag: DDR smider kr 3,7 milliard af danskernes penge ned i et kæmpe hul på amager.
Virkning 1: Ingen national fodbold på DDR.
Virkning 2: Medialoven opfindes for at sikre DDR flere penge – Alle ejer af mobiltelefoner og computer som har adgang til internettet skal betale penge, således at DDR kan lave “Vild med dans”, uanset om de (ejerne) nogensinde gøre brug af DDRs produkter.
Virkning 3: Kriminalisering af de mennesker som ikke ønsker at betale for at andre kan se “vild med dans”.
Der er forargelse, som er så forudsigelig, at man er nødt til at grave dybere ind i det for at finde det, medierne ikke sørger for – hele sandheden.
I denne historie sker der det, som sker alt for tit i pressen: To parter mod hinanden. Offentligheden og pressen tager stilling til fordel for den ene, ud fra sædvanlig politisk korrekthed. Det fører til, at alt hvad den ene part siger er rigtigt, og det stoler man på – mena alt det den anden part siger er forkert.
Jeg kan nævne talrige eksempler på store pressehistorier, som ser sådan ud. Det er dødssyg journalistik. I denne sag ser vi at Kenneth Plummer siger, at Lars og hans venner ringer rundt og optager tid hos DRs medarbejdere ved at sætte helt igennem fiktive opgaver i gang. Lars siger, at det ikke passer, ergo konstaterer den kloge offentlighed, at så må det være Plummer, der lyver. Det er da til at kaste op over. Vær dog lidt selvtænkende – hvorfor fanden skulle Plummer da opfinde sådan et postulat. Desuden véd jeg for sure, at der rent faktisk er orkestreret disse telefonopkald ind i DR. Og det findes der lyddokumentation for. Så lad os håbe, at sagen ender i retten, så vi kan få svar på alle spørgsmål. For det er jo sjældent sådan, at den ene part er 100 procent sanddruelig og den anden part er 100 procent løgnagtig. Det er sgu ikke forbudt at være en smule kildekritisk – især ikke hvis man er nogenlunde begavet og har taget sig en uddannelse af mere end to års varighed.
Jeg forstår ikke I kan retfærdig gøre at vi skal betale 2200 kr om året, bare fordi jeg har en computer og en mobil med internet adgang. Jeg synes det er forkasteligt at jeg skal betale 2200 om året, for at have produkter der allerede at købt og betalt samtidig med at jeg betaler abonnoment på min mobil og mit internet, jeg kan ikke se det er retfærdigt på nogen måde da jeg betaler lige godt 600 kr om måneden for at have disse apparater, på SU er det en rimelig stor regning at få hvert halve år, samtidig med at ældre kan rabat på licensen, hvorfor skal de have rabat når en studerende skal betale fuld pris? hvorfor skal 2 studerende der bo samme betale dobbelt bare fordi de bor sammen uden et registreret partnerskab?. Jeg synes det er på tide licesloven kommer til revision og får gjort DR brugerbetalt, så må vi jo se om de kan overleve eller ej!
Jeg forstår ikke hvorfor alle debatter om DR altid ender med at folk snakker om licens eller skattefinancering. Hvad er det der er så farligt ved at privatisere dr, og lade dem og deres elendige programmer konkurrere med tv 3, kanal 4 osv. Jeg ved udemærket godt at kvaliteten af tv3′s programmer måske ikke er vanvittig høj, men hvis der er et publikum for at se på en eller anden ældre mand der vandre i en mose, eller gudstjenester om søndagen, så skal de nok fortsat blive sendt.
i virkeligheden i VKO regeringens ånd – hvis man opfordrer til ulovligheder så får man kantslag. En harmløs demo til miljøtopmøde så ender man i fængsel i ugevis og nu dette.
Jeg kan godt forstå, at DR bekæmper kritikken med alle tænkelige midler, ikke mindst advokater betalt af vores allesammens licenspenge. Det kan de gøre uden frygt, for systemet er statsgaranteret, og DR sidder tungt på den største del af nyhedsdækningen i Danmark – herunder et fuldt monopol på radiosiden.
Lars er en modig mand, der ikke finder sig i hvad som helst. Var kritikken rettet mod en privat virksomhed, ville den sikkert forlængst være gået i dialog med Lars og havde fundet en løsning, f.eks. ved at man kun betalte for en kanal pr. apparat (jeg kender ingen, der ser fire kanaler samtidig) eller noget i den retning.
Men DR er (efter eget udsagn) en del af staten, og derfor vil kritikken formodentlig ikke føre til noget videre.
Problemet er nu, at jeg ikke længere opfatter DR som _Danmarks_ Radio, men som en forvokset institution, der forfalder til magtmisbrug i forfølgelsen af institutionens egne interesser.
Forresten har jeg stadig ikke forstået det juridiske grundlag for, at licensen kan gøres til en pligt. Der står i Grundlovens §73, at ejendomsretten er ukrænkelig.
Alligevel vil DR blande sig i, om jeg ejer et fjernsyn, og vil have penge af mig, hvis jeg har et.
Selvfølgelig er det da en god historie at DR får lukket en kritisk Facebook-gruppe, men helt ærligt, ville det så ikke være smartere at henvende sin vrede til politikerne?
Det er trods alt dem, der vedtager både formen og satsen for licensen, så det er entydigt der aben skal parkeres.
At stjæle DR-medarbejderes tid fra alle os andre virker som om man har RIGTIG god tid…
I stedet for at bitch’e over udfaldet af medieforliget, så prøv at gøre noget selv: gå ind i politik, og kæmp for din sag, men husk, at alle vi andre har lige så meget ret til vores holdninger…
Ja man kunne med ganske samme typer af hysteriske argumenter fastholde at enhver form for betaling agf ydelser til et demokratisk fællesskab er i strid med menneskerettighederne, Amnesty International, forbrydelse mod menneskeheden og you name it.
Det er naturligvis en fejl at DR tager initiativ til at lukke siden, men den gode Lars (der angives at være politibetjent?) er et eksempel på hvorledes en kværulant, der kun respekterer sin egen næsetip og kun har foragt til overs for demokratiske vedtagelser kan forpeste den offentlige orden.
Jeg mener enhver der støtter Lars burde skamme sig. I særlig grad over at debatten om hvad man kan finansiere i fællesskab (f.eks. over skatten) og hvad der måtte være i strid med en opfattelse af det enkelte menneskes ‘ret’ eller ‘værdighed’ på denne måde saboteres. F.eks. tvang jo et lille flertal alle danskere til at betale for deltagelse i Irak-krigen. Og et lille flertal tvang alle danskere til at blive uden for EUROen. Og så videre, – enhver demokratisk afgørelse kan nævnes som eksempel.
Lars er en nasserøv på os andre, der skal betale for hans brok. Uden vi bliver spurgt.
Nordkoreanerne og Cubanerne har utallige gange udtrykt deres misundelse på D(D)R. Vi kan være stolte!
Vi har skabt en statslig mediemastodont, der forklædt som et såkaldt objektivt medie, som plæderer for statslig styring som svaret på ALLE problemer.
D(D)R er i dag større end CNN. Hvor kan vi være stolte, når vores dejlige D(D)R statsmonopol har vokset sig større end en af verdens største medievirksomheder.
Licensgestapo er en velsignelse! Alle licensgestapo soldater burde bydes velkommen i de danske stuer med varm kaffe og basser. De yder et fantastisk stykke arbejde med udbredelsen af statspropagandaen til de dumme frihedsorienterede mennesker, der nægter at betale.
HURRA FOR D(D)R
HURRA FOR D(D)R
HURRA FOR D(D)R
DR er blot et meget synligt symptom på det der virkelig er galt med det velfærdsstaten er blevet til: Nationalstatens indblanding i efterhånden ethvert aspekt af borgernes liv. Er det en statslig opgave at levere underholdnings-tv? Nej. Vi kunne med samme ret kræve ludo til alle. Er det statens pligt at oplyse befolkningen? Nej. Frie nyhedsmedier trives glimrende så længe vi lovgiver inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention. Er det hensigtsmæssigt at lægge straf-skat på besiddelse af kommunikationsudstyr? Ja, hvis man finder at det er et problem at mennekser kommunikerer.
At forsvare DR som den institution den er i dag, svarer til at forsvare enevælden i 1800 årene: Utidssvarende, menneskefjendsk og dumt.
Martin Rytter skriver: “Jeg ser det ikke som en løsning at finansiere DR over skatten. Giv dog borgerne friheden til at vælge hvilke medier de vil betale for og hvilke de helst vil være fri for. Er det virkeligt så skræmmende?”
Licensen er såmænd teknisk set en skat. Den skyldes, at man ejer et bestemt apparat, men er uafhængig af forbrug – på den måde er den en fuldstændig parallel til fx vægtafgift/ejerafgift på biler. Så stop nu det vrøvl om forskellen på licens- og skattefinansiering. Det, man kan diskutere, er størrelsen og fordelingen af licensmidlerne – og den politiske indflydelse på programmerne.
Jeg ser meget, meget sjældent TV3 og TV2 Zulu, men jeg er tvunget til at betale for den slags bras via de varer, som jeg køber. Jeg kan jo ikke nede i supermarkedet sige, at jeg ikke vil betale fuld pris for en tube tandpasta, fordi der reklameres for den på TV3. Hvor er friheden der?
Kære Ole Mikkelsen
Du skriver at “Lars er en nasserøv på os andre, der skal betale for hans brok. Uden vi bliver spurgt.”
Det er selvfølgelig et spørgsmål om perspektiv, men jeg vil påstå at jeg for første gang i de tyve år jeg har betalt licens, rent faktisk får noget underholdning for mine penge.
Jeg støtter ham fuldt ud og vil til næste valg stemme på den politiker der lover at nedlægge DR.
Statsfjernsyn for tvangsinddrevne midler hører ganske enkelt ikke hjemme i et vestligt land.
DDR i en nøddeskal. Statsradifonien er venstreorienteret og totalitær i al sit virke. Lad os så se at få askaffet denne tvangslicens, som hører fortidens mediebillede til.
Folk, der føler sig kaldet til at skrive DDR i stedet for DR er så svage og hadefulde i deres argumentation, at det dybest set er synd for dem og debatten.
Henrik Clausen forstår ikke det juridiske grundlag for licensen.
Det er meget nemt: Den lovgivende magt kan ved lov fastsætte regler om opkrævning af skatter. Og det er det, man har gjort.
Så den eventuelle vrede skal rettes mod Christiansborg.
Hans, licensen er da netop ikke en skat..?
Det er ikke uden en vis morskab og undren, at man kan læse visse kommentatorer glæde sig over Lars’ bevidste og idealistiske lovbrud, som skyldes, at han ikke gider betale penge via licensen. Glæden står nemlig i stærk kontrast til de samme kommentatorers dybe forargelse og vrede et par måneder forinden over Kirkeasyl’ aktivisters tilsvarende bevidste og idealistiske lovbrud.
Det springende punkt turde være selvsagt. Det har aldrig handlet om principperne eller legaliteten, alene den politiske observans er afgørende.
Lige så vel, som jeg ville finde det særligt problematisk, at en dommer eller anklager ikke kan eller vil overholde dele af dansk lovgivning, finder jeg det også bekymrende, at en politibetjent, som er ansat for at opretholde lov og orden, mener, at han er hævet over denne. Det er nu engang ikke DR, der har fastsat licensordningen men Folketinget.
“Er de ting, Lars gør, fair? Det ved jeg ikke, men et eller andet sted forstår jeg ham godt, for licensen er en træls ordning.”
Vis mig en skat eller licens, der ikke er ‘træls’. Som en person, der ikke ejer en bil, synes jeg også, at det er ‘træls’ at jeg skal betale for vedligeholdelse af veje. Som en person, der ikke bruger hospitalet, synes jeg også det er ‘træls’, at jeg skal betale til sygehusvæsenet. Jeg har heller ikke noget forhold til skolevæsenet, hvorfor skal jeg betale til det? Det er ‘træls’.
I det hele taget er den danske lovgivning fyldt med ting, der ‘træls’. Et skud fra hoften er, at de ting, som jurister ville klassificere som borgervendte pligter. Gad vide hvilket samfund, vi ville få, hvis alt der var ‘træls’, var luget ud.
Man kan også se på Licens spørgsmålet på denne måde:” Skal vi virkelig betale til en organisation, som kæmper for at Danmark skal leve efter sharia istedet for grundloven?
her tænker jeg på de ufattelige mange gange imam stening petersen er i radioen og på tv.
Og alle de hyldest programmer om islam.
DR fylder mig med rædsel.
DR er enormt politiserende, og det er ikke værdigt for et moderne samfund, at tvinge folk til at støtte et politiserende medie, når de ikke deler mediets værdigrundlag.
Det svare til at indføre tvungene abonnemeter til “Land & Folk” og “Jyllandsposten”.
Det er dybt krænkende at skulle betale til for en ydelse jeg ikke har efterspugt, og min stemmer går til den politiker, der lover at nedlægge DR.
Det var et taktisk smart træk af politikerne at udskille DR fra vores normale skattebillet, så folk særskilt kan se sig sure på dem og kræve at nyheder og underholdning fremover kun leveres af disse fantastiske private enterpriser, hvis upartiskhed snildt kan forhandles med tunge annoncører.
Tænk hvor mange andre af statens tiltag ville blive mødt med samme had og foragt, hvis vi reelt kunne se hvor skattekronerne endte.
Selvfølgelig skal DR ikke forstumme kritikken, men omvendt synes der heller ingen ende på den, med mere eller mindre lødige argumenter, fra folk der mener at interesseuafhængig nyhedsformidling ikke er i nationens interesse.
Privatiser DR. Lad folk betale for hvad de har lyst til at se. Det kan ikke siges mere simpelt.
Ved han mon at det er CIA der står bag Facebook?
(D)DR er et magtfuldt foretagende. Meget mere magtfuldt end de fleste forestille sig. Og de benytter sig naturligvis også af magtmisbrug, som nu hvor de prøver at lukke munden på kritikere, true med retssager, besøg af deres gangstere, som nu må kigge ind ad folks vinduer, skrive truende breve til dem og ringe og true folk som ikke vil betale til de venstreorienteredes propaganda-medie, DR.
Det er en uskik, at vi i et såkaldt frit land har statsejede medier og ikke mindst tvangslicensfinansierede statsejede medier. At DR tillige har en så entydig propaganderede, indoktrinerende venstreorienteret slagside gør det kun endnu mere uacceptabelt. DR har ansat en spindoktor, Jacob Mollerup, som er tidligere DKP-kommunist og lærer i Østtyskland. Han skal tage imod klager fra folk. Hvordan tror I selv det går? Ja, han sorterer klarer om DRs venstreorienteret bias fra. DRs nye chef for TV-avisen Naja Nielsen var ungkommunist, uddannet i Moskva. Plummer selv går ved festlige lejligheder med Ungdomshuset-t-shirt og melder vist ganske tydeligt ud hvor hans venstreorienterede sympatier ligger.
Politikerne må træde i karakter og lukke den bizarre gevækst som DR er på det danske samfund.
I mellemtiden kan enhver licensfrihedskæmper afmelde sin licens her:
http://www.dr.dk/OmDR/Licens/Privat/Afmelding.htm
Synes DR burde klare sig på markedsvilkår, og så kunne man lave noget ala en public service fond, hvorfra tv selskaberne så kan søge tilskud, som en bruger her foreslår:
http://www.180grader.dk/Erhverv-og-finans/danmarks-radios-facebook-fadaese-1#c14246
Dog vil jeg sige at Enhedslistens holdning om at tage det over skatten er bedre ind, den licens ordning som der findes idag.
Det er også det eneste parti i folketinget, som er modstander af medielicensen.
http://enhedslisten.dk/flertal-for-skat-i-stedet-for-licens
At Lars’ handlinger er forkerte kan man ikke diskutere – de er ulovlige og da vi ikke er borgere i et diktatur med absurde regler eller lignende altså implicit forkerte.
Jeg mener dog det er vigtigt, at de kommentatorer, der har givet sin støtte for licensen forstår, at vi er nogen der ikke som princip er imod licensen – den bidrager med tv-serier af høj kvalitet, børne/ungdoms-tv, debatprogrammer mm. – men at licensen i sin udformning og størrelse er så urimelig, at springet fra at være imod alle ulovligheder, til at bakke op om Lars’ kamp ikke er så stort; hvilket 30.000 tilmeldinger i Lars’ gruppe også er en indikation af, selvom de tal altid skal tages med et gran salt.
I er nødt til at forstå, at det i højere grad er størrelsen af licensen kombineret med det faktum at licensen praktisk talt er tvungen i dag, der gør den urimelig. Til forskel fra vægtafgifter på biler, der rigtigt nok er meget lig licensen, er vægtafgift en del af de økonomiske overvejelser, der naturligt bør følge med når man erhverver sig en bil.
Licensen har derimod intet at gøre med en studerendes erhvervelse af en computer, hvilket er en nødvendig for at kunne følge sit studie.
Alligevel er vedkommende tvunget til at betale 2200 (over 2000 kroner!!) om året fordi de har købt en computer.
Og hvad får de så får dette?
P3, indrømmet er rigtig god radio, og muligheden for at se DR på internettet (P1, P2 og P4 henvender sig i højere grad til andre aldersklasser). Det er dog kun hvis de samtidig har en internet-forbindelse, der også er en væsentlig post. Og forbindelsen skal gerne være en hurtig en, medmindre man vil se fjernsyn i minimeret format på skærmen som så man fjernsyn på en 5” skærm – små fjernsyn er i dag 20”!
Så i stedet for at diskutere licensen skulle vi måske diskutere, hvad vi får for licensen? Kunne de 2200 kroner mindskes ved at gå DR’s programmer igennem – eksempelvis med public service briller, så de programmer, der tvivlsomt kan beskrives som public service, ikke figurerede på DR’s sendeflade og DR’s produkt dermed skabe mere værdi for os ‘kunder’; et princip alle store virksomheder i dag arbejder med i forbindelse med implementeringen af ledelseskonceptet lean.
Og ja, jeg ved godt at public service bland andet betyder at der skal være noget til de få, men bær over med mig et øjeblik. I forbindelse med en sådan ‘omkostningsanalyse’ er det for nemt at nævne DR-bygningen, så man kunne måske påpege en succes (?) som X-faktor. Et amerikansk (eller engelsk om man vil) koncept, hvor formålet er at finde et skjult talent og så samtidig udstille alle dem der er villige til at gøre sig selv til grin. Hvad har det med public service at gøre? Programmet er i hele sin grundvold amerikansk og blot en direkte kopi af programmet i USA, bortset fra at vores talentmasse er væsentlig mindre og derfor ender med at middelmådige sangere udråbes til morgendagens superstjerner – altså lige indtil næste år, hvor møllen kører igen.
Et andet områder der bør påpeges er de indbyggede rabatter i licensen, der er helt hul i hovedet og bare er en rød klud i hovedet på dem der i forvejen er bitre.
Hvad skal man gøre for at få rabat? Have en tillægsprocent på 100, hvilket har at gøre med hvor mange penge du har (fair nok)… og være fyldt 65! Hvorfor alder pludselig har noget med ens betalingsevne at gøre vil undre mig indtil den dag jeg selv er pensionist, men der er den fordel nok også skåret bort sammen med efterlønnen og alle de andre goder ældre har, så den kan gennem mine og mange andres briller kun betragtes som fuldstændig uretfærdig (Danmark kan takke Ældresagen for en masse positivt diskriminerende goder, hvor betalingsevne er erstattet med en dåbsattest, men det er en helt anden diskussion).
Hvorfor er licensen ikke indkomst-afhængig, så vi alle betaler i forhold til hvad vi har råd til.
Afslutningsvis bør nævnes, at det i dag er lige omkring 99 % af den danske befolkning, der med den nye medielicens er pligtige til at betale licens; et argument DR selv er hurtige til at påpege i sin indrivelse af licensen. “Når nu ‘alle’ er pligtige og du ikke betaler fuld licens må du være sortseer, så tilmeld dig hellere licensen nu” er praktisk talt budskabet i deres kampagner. Når så forsvindende lille en del af befolkningen ikke skal betale licens, hvad så med at spare hele licensafdelingen i DR væk og i stedet forære DR licenspengene gennem skatten i stedet. Vi burde få et billigere DR og alles økonomi ville blive belastet væsentligt mindre; familierne med 5 fjernsyn og en licens ville selvfølglig spare relativt mindre en de studerende, der bor sammen med en eller to venner og betaler lige så mange gange licens som det antal mennesker der bor i lejligheden – selvom de kun har et fælles fjernsyn.
Så i et forsøg på bidrage til debatten vil jeg påpege, at det er rimeligheds-princippet jeg mener er der essensen i debatten og årsagen til at Lars finder så stor opbakning… Så slipper vi måske for ‘DDR’-kommentarer, mod at det spirende oprør bliver forstået lidt bedre?
Jeg har indtil for nogle mdr siden betalt min licens som de fleste andre i det danske land.
Min økonomiske situation har så fået en drejning som har gjort at jeg måtte prioritere mine udgifter og jeg må indrømme at licensen ikke stod øverst på min liste.
Jeg undlod så at betale licensen hvilket resulterede i rykkere og sidst et fint brev hvor DR skriver at de har sat deres produkter til min husstand på pause indtil licensen er betalt. Det syntes jeg med første øjekast er en kanon løsning da jeg meget sjældent benytter mig af DR’s produkter.
Jeg er betalende kunde ved Energi Midt og får internet og TV via bredbånd, det hele er ret nyt for mig og tænker det er skisme da smart at de bare kan lukke for DR’s kanaler. Her er det så det hele takker over.
DR har nu arrangeret det således at INGEN af de kanaler jeg får via Energi Midt kan ses. Den lille tv boks jeg har ved mit tv “fungerer” simpelthen bare ikke.
Derudover har SKAT lige sendt mig et brev, “Betaling af licensrestance” hvor de skriver at de vil sende mig nogle girokort der skal betales, og gør jeg ikke det, vil de tage andre inddrivelsesskridt i brug.
Min økonomi er virkelig dårlig for tiden og jeg kan ikke stampe penge op af den frosne jord til at betale de penge som DR nu har bedt SKAT inddrive. Den eneste mulighed jeg har er at lade de girokort ligge og samle støv og vente på at SKAT går ind og trækker dem i mine dagpenge.
Jeg syntes efterhånden at regeringen burde overveje meget kraftigt at gøre DR til ‘Pay per view’ for de her Mafia metoder er jeg ved at være godt træt af.
Jeg er ligeglad med hvad jeg “får” for licensen, jeg vil ikke være forbligtet til at betale noget, som jeg ikke vil se.
Det er da fuldkommen klart at alle de programmer det kan betale sig at lave kommercielt, og som DDR laver, er unfair konkurrence med de kommercielle kanaler.
Det er da fuldkommen klart, at det IKKE kan være det offentliges opgave at forsyne os med radio og tv af typer vi ligeså godt kunne få på kommercielle stationer.
Resten kan laves for 300 millioner – og det kan vi godt ordne over skatten.
Problem løst.
Jeg vil lige protestere mod den idé, at DR’s børne-TV er ‘af høj kvalitet’. Det meste er nærmere fladpandet underholdning.
Min dreng på otte er blevet god til at sortere, og når han er hos mig, finder jeg nemt noget andet at sætte på. Så kan han se DR hos sin mor.
DR er blevet noget overfladisk l#rt, som man ikke kan retfærdiggøre skal have 3 mia. af de danske borgere.
JEg taler om DR1 og P3 – jeg synes egentlig de resternede kanaler nogenlunde varetager det man kan kalde public service i den forstand at de kanaler sender tv, der ellers ikke ville komme på tv.
Men at størstedelen af pengene skal gå til DR1 som sender eks. hundedyre ærkekommercielle programmer som Xfactor – det giver ingen mening. Lad dog markedet sende den slags møj – pengene der tvangsopkræves må faneme skulle bruges med meget stor omhu og sende kun det som ellers ikke rigtig ville have en chance.
Og når DR får 3 mia, hvorfor kan de så ikke satse og opfinde nye koncepter i stedet for at stjælde de allermest pinlige udenlandske koncepter? Hvis ikke DR netop burde skulle være dem der satsede, så er der ingen der skal.
Man kunne sagtens skære 50 % af licensen fordi pengene pt bruges på produkter, som man ikke med rimelighed kan kræve at folket skal betale til via kopskat.
@42. Christian Hansen
Du skriver:
“At Lars’ handlinger er forkerte kan man ikke diskutere – de er ulovlige og da vi ikke er borgere i et diktatur med absurde regler eller lignende altså implicit forkerte.”
Ja civil ulydighed er udemokratisk, hvilket jeg håber du også anerkender er forkert med hensyn til organisationer som Flygtninge under jorden, der fremmer overtrædelser af udlændingeloven.
Men om regler er absurde har intet at gøre med, om disses ophav er demokratisk. Der er jo også folk, der mener, at Udlændingeloven er en absurd regel, og som gladeligt ville støtte flygtninge, der unddrager sig udvisning i medfør af Udlændingeloven. Så dobbeltmoralen må naturligvis fordømmes i alle tilfælde.
Enhedslisten har forresten også overrakt en pris til en socialrådgiver, der blæste højt og flot på Servicelovens regler. Og generelt er det faktisk dele af venstrefløjen, der påberåber sig civil ulydighed og retten til at begå lovbrud.
For at civil ulydighed skal være legitim forudsætter det, at den foregår offentligt; ikkevoldeligt, og at overtræderne tager deres straf; og at dens formål er at ændre samfundstilstanden. Det er altså ikke legitim civil ulydighed at skjule illegale udlændinge eller at unddrage sig medielicens,bare fordi man ikke respekterer retstilstanden.
“Jeg mener dog det er vigtigt, at de kommentatorer, der har givet sin støtte for licensen forstår, at vi er nogen der ikke som princip er imod licensen – den bidrager med tv-serier af høj kvalitet, børne/ungdoms-tv, debatprogrammer mm. ”
Hvorfor skal folk betale til et statsligt produkt, bare fordi nogen synes det er god smag? Dit ræsonnement er ret beset, at fordi du kan lide DR, skal alle være tvunget til at betale til produktet på den ene eller anden måde.
@7. Jakob Seerup
“Jeg betaler gerne licens. Men jeg synes bestemt ikke, at pengene skal gå til at ofre en masse administrative midler og timer på at besvare denne Lars’ og hans følgesvendes utallige mails. De penge var bedre brugt på opsøgende journalistik eller kvalitetsbørnefjernsyn. Så jeg synes, det er fint, DR har fået lukket kværulantens facebook-kampagne.”
@23. Ole Mikkelsen
“Det er naturligvis en fejl at DR tager initiativ til at lukke siden, men den gode Lars (der angives at være politibetjent?) er et eksempel på hvorledes en kværulant, der kun respekterer sin egen næsetip og kun har foragt til overs for demokratiske vedtagelser kan forpeste den offentlige orden.”
Det er ikke ulovligt at være kværulant eller at spilde myndighedernes tid. Det er lovligt at anmode om aktindsigt, uanset om ens motiver er rene eller egoistiske.
Ovenstående er desværre ikke kun et argument for at forbyde ulovlige tilskyndelser, men er faktisk en slet skjult støtte til censur af mennesker, hvis virksomhed bare “besværer” bureaukrater med for meget administration.
ME, ME, ME… Et udslag regeringens kulturpolitik/kamp.
Sörgeligt.
@ Per Hansen
Jeg forstår hvor du kommer fra, men mener at det er voldsomt at påkalde sig retten til civil ulydighed pga. licens. Et sådan problem skal, i mine øjne, håndteres på en mere demokratisk vis, eksempelvis ved oprettelse af en interesseorganisation/lobbyforretning. Man kunne håbe at sådan en kunne udspringe af Lars’ initiativ!
Med hensyn til min tilfredshed med nogle af DR’s programmer skal jeg beklage, at jeg ikke er klar nok i spyttet. Jeg mener, at vi som samfund har brug for en institution, der kan levere højkvalitets-tv, der ikke er amerikansk produceret. Eksempelvis mener jeg, at der også i fremtiden bør være mulighed for at se drama-tv, hvor der bliver snakket dansk og er historier baseret på vores nærsamfund. Derfor er det ikke pga. produktet i sig selv, at jeg vil have DR til at vedblive, men pga. behovet for produktet. At det så, efter min mening, er langt ude i overdrevet med program-udbud er en anden ting…
@Christian Hansen Hvad får dig til at tro at der ikke vil bliver lavet dansk drama hvis ikke der er noget der hedder DR?
andre lande har så vidt vides ikke de store problemer med at lave drama på diverse lokalsprog. Det kunne jo være at, hvis ikke DR var i stand til at være monopolist på det område, andre tv stationer ville være interesserede i faktisk at konkurrere på området. Det kunne være vi ville få nogle TV-serier som jeg også gad kigge på, som det er nu, er de danske TV-serier efter min mening ikke værd at kigge på. De er i hvert fald langt fra hvad jeg ville kalde kvalitet.
Problemet er , at DR en dag gik ind på internettet med en hjemmeside, og lige pludselig SKAL derfor alle, der ejer en modtager ,der kan tage internet ,betale licens, selvom man ikke har bedt om DR produkter på nettet, og ikke kunne drømme om at se dem.
I realiteten er det en fuldstændig vilkårlig internetskat.
Ifølge samme logik kunne ethvert statslig virksomhed oprette en hjemmeside og kræve penge ind, fordi man nu har muligheden for at gå ind på siden.
Eller hvis jeg opretter en privat hjemmeside, hvorfor skal jeg så ikke også kunne opkræve penge af alle andre, som har mulighed for at gå ind på den?
Det er uhyrlig arrogance og magtfordrejning de ligger bag internetskatten, for hvorfor i alverden opretter DR bare ikke en kode på deres møg, så kun betalende får adgang?
NU er det sådan, at de fleste har tv og betaler licens for dette apparat, og ser ikke tv på computeren.
Men sagen er er den , at DR kun har teknisk plads til, at allerhøjst nogle få tusinde computere ad gangen der kan koble sig på udsendelserne, og hvis det et populært program begynder billedet derfor at fryse.
Dvs alle de millioner af computere, ,som er indbefattet af skatten, er i virkeligheden totalt ubrugelige.
Alle computereejere burde meddele DR, at man har smidt TV’en ud, at man ønsker at se tv på computer, og nægte at betale licens, fordi man ikke kan se nogetsomhelst.
Hvorfor jeg betaler licens til DR? Fordi der står i loven, at jeg skal, når jeg ejer en computer eller et tv.
Men misforstå mig ikke. Jeg overholder ikke loven, fordi det skal man da. Men fordi, hvis jeg overtræder loven, så stiller der et par sortklædte herrer ved min hoveddør og slæber mig hen i retssalen, hvor en anden herre dømmer mig til betaling af en bøde subsidiært indespærring mod min vilje.
Jeg betaler med andre ord licens, fordi ellers sker der mig noget slemt. Når man betaler en vare, ikke fordi man har bestilt varen eller nogensinde har tænkt sig at gøre brug af den, men for at undgå en negativ konsekvens, så kaldes det i visse kredse for “Beskyttelsespenge”. I andre kredse altså for “Licens”.
@K. Hansen Der var du lige ved at få et sarkastisk svar fra mig, men så redede du den på stregen
Hvor er det ynkeligt at se D(D)Rs nuværende og tidligere medarbejdere gå ud og forsvare deres populistiske statsstyrede mediemonopol.
Den her sag handler om ytringsfrihed, og den er langt mere principiel end muhammedtegningerne.
Men DDR er åbenbart i det her land det eneste sammen med begrebet velfærd som er helligt og ikke må kritiseres.
Herfra en opfordring til at læse Orwell’s 1984, han beskrev ganske godt institutionen DDR, og situationen i dagens Danmark.
Skal vi ikke også have en statslig avis som alle skal tvinges til at abbonere på, eller statsligt styret internet som Hilden og teknologirådet foreslog i 90erne.
Sosserne i Sverige med deres leder Mona Sahlin ville jo for nogle år siden lukke alle private internetdebatfora…
Danskerne skal selv bestemme – ellers tak, man kan jo ikke leve af slik og kage. http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=3923
Med seertal der ser sådan ud er det nok bedst at der er nogle ikke kommercielle instanser til at tage sig af folkest mentale helbred. Jeg er meget uenig i mange af de ting DR gør, men man skal ikke undervudere værdien af en ikke kommerciel statsradiofoni. Dog bør politikerne arbejde seriøst med nogle initiativer der kan sænkes DR’s share så den ikke overstiger 50% på hhv radio og tv.
@54. peter kocsis
Jeg er for en gangs skyld helt enig. Fantastisk godt indlæg!
@ Rune Munch P.
Det kan jeg nok ikke. Jeg funderer blot mit argument på mine egne delvist subjektive observationer: DR har produceret drama-serier, der er blevet nomineret og tildelt Emmy’er, mens TV3 byder ind med ’2900 Happiness’, kanal 5 med ‘De unge mødre’ etc.
Jeg indrømmer gerne, at mit argument for at andre ikke kan gøre det samme er vagt, men jeg har en forestilling om at en produktion af eksempelvis Rejseholdet, Livvagterne eller Forbrydelsen kun kan lade sig gøre fordi DR ikke skal bekymre sig om seertal i samme grad som kommercielle kanaler og derfor kan tillade sig at satse større end markedet i Danmark kan bære.
Er der nogen der ved hvad en produktion som livvagterne koster og hvad en kommerciel kanal ville kunne hive ind i reklameindtægter og salg til udenlandske tv-stationer?
Et bruger (medlemsbetalt) medie som med “loven” i hænde, gennemtvunget, af “systemet”,(som DR), bør aldrig, glæmme sine rødder, nemlig os “licensbetalerne”. DR, er et alt for “pollittisk” topstyret “diktatur”.
Det er, “det”, som gør DR overflødig i den “danske” medieverden.
Hilsen
Georg
Kaal Andersen skriver:
“Desuden véd jeg for sure, at der rent faktisk er orkestreret disse telefonopkald ind i DR.”
Altså én der kalder sig Licens-Lars har foretaget disse opkald, eller hvad er det du mener?
Efter indførsel af logningsbekendtgørelsen, så skulle det ikke være helt umuligt at finde ud af hvor opkaldene stammer fra, undtaget hvis det er en ægte terrorist, for de ved hvordan man skjuler den slags (kun ærlige borgere logges).
Om ikke andet kan der jo laves noget stemmesammenligning af disse båndoptagelser og tiltalte.
“Det er sgu ikke forbudt at være en smule kildekritisk”
Helt enig. Du tror på en advokat fra DR uden at have forelagt alle detaljer. Lad os håbe der bliver en retssag.
Liberty Frihed, kl. 13:59
Tak for regulær info.
Jeg har ikke gidet åbne for DDR i flere år… dengang lød det altid symbolsk “Bush er en idiot”.. så var tonen slået an, og man blev fodret med den ene mere venstreorienterede holdning end den anden. Og man sku betale for at blive talt ned til… af Reimer Bo og Co. Vorherre Bevares! Var man i Østtyskland eller DK, man kunne da blive helt i tvivl..
Nedlæg den kommunistrede eller lad dem betale, der kan lide den vinkel!
Hvem kan lave en kanal hvor oplysning (altid fra mange forskellige vinkler… for og imod) og diskussion er i højsædet?
Danmark har principielt ytringsfrihed, men den politiske korrekthed, der er blevet undervist i på uddannelsesinstitutioner i årevis og som nu forsøger at styre folks mening… er blevet diktatorisk.
Diktaturet ses deri, at det i enhver snak er “tilladt” at fælde manden med den “forkerte” mening. Dette umuliggør grundlaget for demokratiet: den hudløs ærlige diskussion.
@Jakob Seerup, 12:33…. så du jeg skrev det der.. du ved…. Tak for dagens grin..
@ P. Larsen og ‘Liberty Frihed’
Udtalelser som dem om I kommer med, om et “frit land” kan I ikke seriøst mene? Fordi en regel – skabt og fastholdt af folkevalgte politikere, som der de sidste mange år har været liberalt flertal af – kræver I skal betale licens kan I da ikke seriøst sammenstille dette med at vi dermed ikke lever i et frit land! Hvis I ikke mener det er frit, hvad er det så? -diktatur, kommunistisk, noget tredje?
At der foregår politisk formynderi er jeg helt enig i. Vi er i den grad oversvømmet af en bølge af politisk korrekthed, hvor man meget hurtigt bliver irettesat, hvis man ikke er grøn, for åbne grænser og er imod alle der i jagten på at skabe mest for sig bruger økonomisk indtjening som målestok for sin succes – antihumanist, for dem der er for de nævnte ting er jo humanister og dem er vi imod.
Men bemærk, at der er tale om en irettesættelse! IKKE et forbud, så I kan stadig benytte jeres ytringsfrihed, I må bare være indstillet på, at der er mange der (pga. manglende indsigt) opponerer imod jeres holdning.
Jeg er enig med jer, at licensen er uretfærdig og ikke i tråd med liberale værdier, men skal vi ikke for debattens skyld undlade at mudre den til med DDR bemærkninger, personlige referencer etc.
Onde tunger kunne jo påstå dem samme om jer, hvis I eksempelvis er faste læsere på uriasposten – eller antage det bare på baggrund af jeres fladpandede indlæg her på bloggen. Skulle vi nå dertil er debatten om licensen og hvordan problemet/uretfærdigheden med den løses, så den er et kompromis mellem de liberale og socialistiske værdier (der er nogenlunde lige mange af i DK) og dermed tilgodeser hele befolkningen.
Er jeres formål kun at råbe højest om hvor dumme og røde, alle der er for licensen er, vil jeg henlede jeres opmærksomhed på uriasposten, hvor I finder mange ligesindede, der hører det I råber og ikke kun hvor højt I råber! At de så siger det samme som jer hjælper ikke jeres sag, men det gør det heller ikke at råbe herinde – til gengæld slipper vi andre for at få debatten mudret til…
For god ordens skyld kan jeg oplyse jer, at vi højst sandsynligt ikke er langt fra hinanden i vores syn på sagen, men jeres indlæg er en hindring og ikke et bidrag til løsningen af det der diskuteres.
Jeg er fuldstændigt enig med mange af dme som debatterer her, nemlig de folk som mener det er helt hen i hovedet at man skal betale for noget man ikke bruger…
Det er noget andet med betaling til f.eks. vedligeholdelse af veje, for set i det store hele, så bruger vi ALLE vejene, ligemeget om vi har en bil eller ej (Hvis vi f.eks. kører med i andres biler bruger vi stadig vejen).
Jeg hører selv til på venstrefløjen i politik,
men tvangsbetaling til noget TV som jeg personligt aldrig bruger (ser stortset kun DvD på mit TV) har bare intet med demokrati at gøre, og sidst jeg tjekkede, boede vi altså stadig i et demokratisk samfund. Og mange vil sikkert sige, at det ikke lyder særligt venstrefløjs-agtigt, men jeg har intet imod at betale Skat, hvis bare det er noget der kommer mig til gode, eller kommer til det, f.eks. sygehus, eller diverse ældreting. DR’s programmer kommer mig på ingen måde til gode på samme måde.
Det kan godt være at Lars’ metoder er ulovlige, men nu har vi for helvede fået fokus på sagen, og det skulle undre mig rigtigt rigtigt meget hvis ikke politikkerne også følger med i debattere, og på den måde har Lars igangsat hele debatten om det fuldstændigt latterlige licensbetalingssystem.
Ole Larsen skriver:
“Lars er en nasserøv på os andre, der skal betale for hans brok. Uden vi bliver spurgt.”
Det kan da godt være Ole Larsen, men DR kommer heller ikke og spørger mig “Undskyld, men vil du gerne have MULIGHEDEN for at se DR’s programmer? – for hvis ikke, så skal du bare sige nej tak”. Tror en hel del af dine argumenter fra det indlæg faldt på jorden der.
Bottomline:
Jeg gider fanme ikke betale for at se nogle TV programmer jeg ikke bruger. Det ville være det samme som at indføre tvangsbetaling af jyllandsposten, og hvis det skete ville alle folk gå helt amok.
Rettelse, manden jeg henfører til i mit indlæg hedder ikke Ole Larsen, men derimod Ole Mikkelsen.
Hovsa. Sorry.
@Christian Hansen
Jeg har ikke skrevet, at Danmark er et diktatur.. vi lever i et frit land og det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg skrev, at DR opfører sig diktatorisk ved at strø den ene politisk korrekte holdning efter den anden ud over skærmen og gang på gang fælde politisk ukorrekte debattører for åben skærm.
Jeg vil gerne betale licens til den slags kanal, som jeg efterlyser i mit indlæg. Een kanal der kan belyse ting fra alle sider og hvor diskussioner finder sted uden fældning….
Det ordvalg, du selv lægger for dagen i dit indlæg er ikke noget man får stor respekt for: fladpandet, råben, mudder.. du kunne måske prøve en mere sober argumentation, hvis din pande er så rund, som du selv mener.
Danske diskussioner har i mange år lignet diskussioner i diktaturstater… en reel diskussion kan ofte ikke finde sted, fordi samtalen afspores eller går i pinlig tavshed i det øjeblik der luftes politisk ukorrekte meninger…
Til: Lars Hvidberg.
SAVNER EN REEL HOLDNING OG LOGIK I DIT INDLÆG.
Efter at have henvist til dette tvangs-TV mønst
-er, og dets gidseltagning på hele internettet,
og reelt al form for medie-electronik, slutter
du gudhjælpemig af med at mene, TVANGEN skal ud
-vides ENDNU MERE, nu i form af en reel skat.
DET GIVER SGU DA ABSOLUT INGEN MENING OVERHOVET.
NEJ ven, dette verdens dyreste TVANGS-TV, har ab
-solut ingen gang på jord, anden end det åndede
argument, at det fremmer det Danske.. pladder.
I øvrigt.. Dansk dramatik, el. hvad man måtte
bruge som argument, kunne da snildt køre på en
hvilken som helst anden kanal med et mindre
produktionstilskud.. Hvad skal vi med en hel
TVANG-TV kanal X flere, alene herfor ???.
I øvrigt får du slet ikke en af de værste med,
nemlig hvordan man holder produktionspriserne
skjult for tvangs-betalerne, af konkurrence
-mæssige årsager som det hedder, skønt hele
konstruktionen netop går ud på NUL af sådanne.
Konklusionen på dit indlæg må derfor være, at
du egentlig ikke bryder dig om metoden DR ind
-river sin økonomi, og derfor mener løsningen
ligger i, at vanviddet skal flyttes væk fra elek
-tronik køb, og bare over på ALT = ren skat.
GO´ DAV MAND ØKESKAFT.. NUL sammenhæng.. NUL.
@Christian – Nu svarer jeg normalt ikke på kommentarer, der benytter sig af RÅBENDE CAPS, men jeg vil lige rette en misforståelse, som jeg også er blevet mødt med andre steder. Jeg skriver faktisk ikke, at jeg går ind for, at DR skal finansieres med skat og at “tvangen skal udvides endnu mere i form af skat” (hvordan det så eller er “endnu mere”?) – jeg skriver:
“Hvis folketingets medlemmer absolut synes, at Danmarks Radios bidrag til det danske mediebillede er livsvigtigt, så bør de fjerne licensen og finansiere mediegiganten direkte over skatten. Det ville spare både licensbetalerne og Danmarks Radio for mange besværligheder.”
Om Danmarks Radio overhovedet skal finansieres af offentlige midler – eller om skat overhovedet er en rimelig ting – forholder jeg mig ikke til, og det gør Lars Kragh Andersen for øvrigt heller ikke i sin kampagne. Jeg kan godt sympatisere med synspunktet om, at Danmars Radio bør privatiseres, men det er en anden diskussion, så vidt jeg kan se. Du er jo naturligvis selv velkommen til at skrive et læserbrev til aviserne, der falder i din smag – men husk at holde dig fra CAPS. DET LARMER!
Til: Lars Hvidberg.
Mht. til CAPS.. Enig, ser ikke så heldigt ud.
Samme med formuleringsevnen, & den hårde tone.
Mht. påstanden om, at du ikke ingen mening
giver tilkende, kan jeg isoleret set, ikke
følge, da det bør være substansen af en blog.
Men nu begår du rent faktisk en mening.. dette,
i form af at henvise til fordelen ved at udvide
TVANGEN, (skal stå med stort), til at gælde alle
borgere, via en ren medie-skat.
Og nej.. denne Lars Kragh Andersen´s handlinger,
forholder sig jo netop til, at DR ikke skal begå
nogen form for inddrivelse af krav, hvis kunden
ikke har bedt herom; og derved slet ingen skat.
Uanset min påstand, at du rent faktisk afsløre
en holdning som hælder mere imod tvangen, end
modsatte (siden du kan forslå skat som bedre),
kan jeg fortsat ikke forstå, hvorfor det er så
hammer vigtigt for dig, at holde dig neutral ?.
Har vi stadig demokrati her i landet? Hvis vi har, hvorfor har regeringen så ikke forlængst sørget for at få ryddet op i den propaganda-central og møgspreder som DR er. 3OOO ansatte, milliarder til rådighed, og så sender man genudsendelser i eet væk, udsender de tarveligste serier med voldsporno og bundsjofelt sprog, fylder lyttere og seere med fordummende, overfladisk og løgnagtig journalistik, samt fortier utallige ting af væsentlig betydning for borgerne. Tvangslicensen er nærmest organiseret tyveri, ligesom så mange andre arter af statslig udplyndring. Oveni afspiller man så med korte mellemrum en tekst man antagelig har lånt af den nordkoreanske statsradio, og så har fået oversat, den med: danskerne er verdens lykkeligste folk! Nej, de burde virkelig tage sig sammen i det såkaldte folketing, så at DR kan blive nedlagt og afløst af 3-4 uafhængige og indbyrdes konkurrerende foretagender, der hver skulle klare sig med et fornuftigt fast skattebetalt tilskud. F.eks. 150 mill. hver plus måske frivillige licensbeløb.
@Toffini. Jeg synes nu ikke, at jeg holder mig neutral, men jeg skal fortælle dig, hvorfor jeg ikke gør det til et spørgsmål om “tvangen” der er involveret: Fordi så havner vi i en hel anden diskussion om, hvorvidt skat er i orden eller ej, eller om det er i orden at opkræve skat til formål, som den beskattede aldrig nogensinde får gavn af. Jeg vil nok være tilbøjelig til generelt at mene, at man skal være varsom med at opkræve skat, men det er altså en anden diskussion. Det må du vel også kunne se? Det er jo ikke sådan, at licensen er tvang, mens alle mulige andre skatter ikke er tvang.
[...] Reaktionen er ekstremt dårlig stil fra Helle Thorning-Schmidt, der ligner en nærtagende gammel tante, som ikke kan tage imod kritik. Én ting er at blokere en irriterende person fra at deltage i debatten på din egen side – noget helt andet er at klage officielt over personen, så han får slettet sin profil. Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke bare at lukke for dialog, men er decideret hævngerrig. En tynd gentagelse af Danmarks Radios grimme spinatjokken fra januar. [...]
Skriv en kommentar