Velkommen til Internet-krigen

Af Lars Hvidberg 15

”Vi bryder os ikke om censur” – så klart formulerede Googles topchef Eric Schmidt det fredag på World Economic Forum i Davos, da han gentog søgemaskinen Googles advarsel om at trække sig ud af det kinesiske marked.

Google skabte tidligere i januar en mediestorm, da de afslørede, at Googles servere i midten af december var blevet udsat for at stort hackerangreb, der tilsyneladende gik målrettet efter email-kontoer for kinesiske menneskerettighedsaktivister. Som en konsekvens erklærede Google, at de ikke længere ville indvillige i at censurere resultaterne på den kinesiske udgave af søgemaskinen (google.cn) – og at de var villige til at tage konsekvensen og trække sig ud af det kinesiske marked, hvis det kom til en konfrontation. Hertil og ikke længere.

Konflikten mellem amerikanske Google og den kinesiske regerings strenge censur-krav til søgemaskinener – der eksempelvis skal udelade ord som diktatur og ét-parti-system – udgør et vigtigt skridt i optrapningen af Internet-krigen mellem frihed og censur. Vi står lige nu midt i en Internetrevolution (deraf titlen på denne blog), som det er vigtigt at forholde sig til: Det gælder fremtidens frihed på nettet.

Googles trussel

Der er dem, der siger, at Google kun bruger hacker-angrebet som en undskyldning for at trække sig fra Landet i Midten, fordi deres Kina-eventyr under alle omstændigheder ikke har været nogen udtalt finansiel succes (de har kun ca. 30 % af markedet). Der er også dem, der påpeger, at Internettet i den vestlige verden heller ikke er så frit, som vi selv praler af. Det er sandt, men derfor er det så meget vigtigere at holde fast i principperne. Det handler ikke om Øst imod Vest, men om frihed overfor censur.

Spørgsmålet om hvorfor Google præcist nu kommer med truslen, er på sin vis mindre vigtigt end selve den symbolske handling i, at en vestlig, kapitalistisk software-gigant siger fra og offentligt udtrykker, hvad det handler om: Internettet i Kina er ikke frit. Og det er ikke i orden, at det ikke er frit.

Googles trussel er ikke i sig selv noget, der holder kineserne vågne om natten – så meget fylder Google heller ikke i Kina. Men symbolsk er sagen pinlig for Kina, for der er angiveligt gode beviser for, at det store hackerangreb har forbindelse til kredse tæt på den kinesiske regering. Når toppen af det kinesiske samfund direkte kan sættes i forbindelse med hackerangreb, er det pinligt for styret, der gerne vil tages alvorligt som en respektabel partner på verdensscenen. Desuden kan Kina frygte, at Googles trusler tages op af andre vestlige firmaer, og så kan det for alvor begynde at gøre ondt i den digitale infrastruktur.

Clintons store initiativ

At Googles trussel ikke skal ses som et isoleret tilfælde, men også som et led i en diffus og verdensomspændende kamp om friheden på nettet, blev tydeligt, da den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton sidste torsdag lancerede sin længe ventede strategi for ”Internet Freedom” (talen kan både ses og læses på Clintons hjemmeside). Hillarys tale blev afholdt ved et stort arrangement i det formidable Newseum journalistisk-museum i Washington DC overfor et bredt udvalg af politikere (bl.a. Joe Lieberman), diplomater, internetaktivister og journalister – inkl. yours truly.

Hillary Clinton gav en overbevisende præsentation, der argumenterede for, at USA skal sætte alt ind for at sikre, at Internettet – og her menes både World Wide Web og mobiltelefoner – også i fremtiden er ”Frit, sikkert og stabilt”. Jeg talte bagefter med en kendt kinesisk blogger, der var meget begejstret. Han fortalte blandt andet, at mange tusind kinesiske netizens (”net borgere”) havde fulgt med hjemme i Kina, hvor talen blev streamet live. Han så talen som en ret tydelig sympatitilkendegivelse fra Clinton, der bagefter mødtes med kinesiske aktivister.

Lad os nu se. Indtil videre er Clintons advarsler til Kina ret diplomatiske. Der var luftige idealer og store armbevægelser, men konkret har USA for mange interesser i Kina til at gå alt for hårdt til stålet. Selvom der er god grund til at tro, at hackerangrebet mod Google kom fra kredse tæt på den kinesiske regering, anbefalede Clinton ikke andet, end at kineserne burde sætte en undersøgelse i gang. Og lidt for ofte argumenterede hun for internetfrihed ud fra en cost-benefit betragtning om, at hvis man begrænser borgernes adgang til nettet, afskærer man sig fra økonomisk vækst. Her ville det være mere på sin plads med et principfast forsvar for individets ret til frit at søge information og udtrykke sig på skrift og i tale, frem for at argumentere ud fra, hvad der nu er bedst for BNP’et. Men lidt har også ret.

Når alt kommer til alt, er det også et spørgsmål om penge. Ifølge Clinton støtter den amerikanske regering på forskellige måder internetaktivister og udviklingen af software, der kan komme udenom den kinesiske censurvæg – ”The Great Firewall of China”. Den slags initiativer (der er drevet af mange forskellige grupperinger, ikke kun amerikanske) er bestemt vigtige, men set i et største perspektiv er de penge, den amerikanske regering bidrager med, rene pebernødder. Som en tilhører ved siden af mig påpegede, koster den slags software kun en brøkdel af en smart ny F35-jager, men i sidste ende gør de meget mere nytte. Med en opgradering af Internet Revolutionen – og pengene investeret hvor de gør en forskel – kan den amerikanske regering måske spare sig for omkostningerne til mange kampfly i fremtiden.

15 kommentarer RSS

  1. Af Velkommen til Internet Revolutionen @ Whiteberg.dk

    -

    […] indlæg handler om optrapningen af Internet-krigen mellem Google/USA og Kina. Det er måske lidt meget at kalde det en krig, men lidt kold våbenraslen er der i hvert fald tale […]

  2. Af peter g

    -

    Halleluja. Eller …?

    Det er egentligt meget kendetegnende for tiderne. Regeringen sponsorerer software til at bryde igennem den kinesiske mur.

    Og så er der virksomhederne, som sælger software til at bygge den kinesiske mur med.Og til at dræbe Voip-trafik (IP-telefoni) med packet inspection software. Og til at logge sms/e-mail trafik – du har vel hørt om Nokia-boycot i Iran, da urolighederne var på sit højeste?

    At Googles trusler skulle blive taget op af andre i Kina? Hehe … pecunia non olet …det er jo det største trug man kan stikke snablen i i hele verden, og så afstå fra dette på grund af skrupler? Seeing is believing.

    Undskyld min pessimisme, men en skærv, mig bekendt, vinder som regel over moral.

  3. Af Keld Smerzen

    -

    Det hedder e-mail konti og ikke email-kontoer.

  4. Af Fritz Wolder

    -

    Selv velkommen. Det har længe været kendt, at cyberspace er militariseret. Det handler ikke (kun) om frihed contra censur, det er nok en kende for naivt. Det handler (især) om et magtspil. Flg. citat forklarer det meget godt:

    ‘In 1993, Arquilla and Ronfeldt [RAND Corporation, Santa Monica, Californien] prepared an earlier document titled “Cyberwar Is Coming!” It suggested that “warfare is no longer primarily a function of who puts the most capital, labor and technology on the battlefield, but of who has the best information about the battlefield” and uses it effectively.

    They cited an information revolution using advanced “computerized information and communications technologies and related innovations in organization and management theory.” They foresaw “the rise of multi-organizational networks” using information technologies “to communicate, consult, coordinate, and operate together across greater distances” and said this ability will affect future conflicts and warfare. They explained that “cyberwar may be to the 21st century what blitzkrieg was to the 20th century” but admitted back then that the concept was too speculative for precise definition.’

    Siden er internet og moderne it-teknologi blevet brugt med succes i USA’s “kulørte revolutioner”, ligesom det er en central del i USA’s såkaldte “Revolution in Military Affairs” (RMA), hvis hovedmand er den legendariske Andrew Marshall, læs et af de sjældne interviews med ham her: http://www.wired.com/wired/archive/11.02/marshall.html

    Med andre ord er der mange andre aspekter i internet og dertil hørende teknologi end “frihed og censur”. Det drejer sig om staternes vitale interesser, og man behøver ikke at være et strategisk geni for at forudse, at der vil komme mange flere episoder ala “Google contra Kina”.

    Så velkommen til cyberwar!

  5. Af H K

    -

    Man behøver såmænd ikke at tage til Kina eller andre mindre demokratiske lande for at finde internetcensur.

    I Danmark er man ved at vedtage lovgivning, som kan bruges til at indføre blokering af visse udenlandske hjemmesider, som tilbyder forskellige former for hasardspil. Begrundelsen er, at man vil beskytte de spillefirmaer, som har licens i Danmark, og som betaler skat til Danmark.

    Men hvordan kan vi kritisere Kina og andre mindre demokratiske lande for at indføre censur, når vi selv gør det samme?

    Og hvorfor er det ikke noget, som bliver behandlet grundigt af “den seriøse presse”?

  6. Af Lars Hvidberg

    -

    @ Peter: Virksomheders forventninger om indtjening afgøres af mange forskellige faktorer. Retssikkerheden i landet er ét af parametrene. Kan virksomheden se frem til, at dens investeringer generelt set respekteres? Ikke hvis de kan se frem til at blive hacket og underlagt mere eller mindre vilkårlige og skiftende regler.

    @ Keld: Retskrivningsordbogen anerkender begge former.

    @Fritz: Jeg skrev ikke, at “internet-krigen” kun handler om censur overfor frihed, men at det er et vigtigt aspekt. Jeg tror også, at du muligvis misforstår, hvad jeg mener med begrebet, hvilket kan være min fejl. Det er meget fint, at RAND tænketanken har tænkt det ene eller det andet, og at Andrew Marshall kommer med nogle spekulationer, men det gør nok ikke den store forskel for den enkelte kinesiske blogger, der bliver censureret. For ham handler det om frihed overfor censur.

    Så vidt jeg kan se, taler Mashall mest om hvordan militæret organiseres. Men marinesoldater med cyber-briller og pilot-løse dronefly har meget lidt at gøre med fx Ukraines Orange-revolution (jeg går ud fra, at det er den, du henviser til, selvom den jo ikke er USAs), der blev drevet primært med sms og mobiltelefon af ukraninere.

  7. Af Lars Hvidberg

    -

    @HK: Det er skam også for dårligt. Jeg har bl.a. skevet om begrænsningerne i den vestlige verden her:
    http://www.berlingske.dk/debat/kronik-friheden-paa-nettet-er-truet

    Når det så er sagt, synes jeg ikke er der nogen grund til at snakke om moralsk ækvivalens mellem begrænsninger på poker-sites og de repressalier, som bloggere i ikke-vestlige lande kan blive udsat for. Fx har en vietnamesisk blogger lige fået 16 års fængsel for demokrati-aktivisme:
    http://www.nytimes.com/2010/01/21/world/asia/21vietnam.html

  8. Af Thorbjørn Eriksen

    -

    (1)
    Jeg ser i stigende grad Google som en trussel mod det frie Internet. Eksempel: Vi så for nyligt hvordan Google censurede ordet “climategate” i auto-suggest. I vesten. Hvorfor er dette ikke er blevet omtalt i mainstream medier?
    Artikel i Examiner:
    h ttp://tinyurl. com/ybktd99
    (fjern mellemrum)

    Med sine milliardinvesteringer i den grønne sektor, har en Google en klar interesse i at begrænse folks viden om “klimaløgnen”. Episoden fortæller alt. Google gradbøjer moral når det kolliderer med pengeinteresser.

    (2)
    Anbefaler at læse Webster Tarpley’s udlægning af krigen mellem Google og Kina.

    Citat:
    “Many press accounts allege that Google is opposed to censorship in principle. This is pure baloney. Google supports censorship to the extent that it is dictated by the United States intelligence community.”

    h ttp://tinyurl. com/ydzvl3q
    (fjern mellemrum)

  9. Af georg christensen

    -

    Jeg vil gerne hermed give min fulde støtte til “google” chefen´s udtalelser “Eric Schmidt”.

    Censur er “diktatur”, når “meninger ikke længere frit kan udvæksles”, ender vi alle i et uoverskueligt “diktatur”.

    Hilsen

    Georg

    NB: Jeg håber bare, at han mener det “ærligt”, og ikke bare som et “reklameflop”.

  10. Af Stephan E

    -

    Der er ingen grund til at tro at Google er ude i en kamp for “ytringsfriheden” – det er smart (Hvidberg faldt tydeligvis for den), men tom pr som ikke er anderledes end når Kineserne skal “beskytte” tibetanerne.

    Google er en personprofileringsmaskine som lever af at proifllere borgere uden nogen former for datasikkerhed.

    Googles services kunne sagtens være etableret UDEN at skabe risikoen og muligheden for misbrug, men det ville blokere for selve forretningsmodellen – misbrug af persondata uden for kontekst.

    Google tjener sine penge på misbrug af data som er opsamlet på mere eller mindre obskure måder (Google-analytics er f.eks. på ingen måde transparant) og bruges på måder som er uigennemskuelige for den enkelte borger med den konsekvens at brugeren ikke kan gennemskue hvordan han betaler (alt for meget) for den tilsyneladende “gratis” service.

    Google har et seriøst problem. Hvis det hedder sig at også staten misbruger de data som Google misbruger vil det få hele kritikken rettet mod Google.

    Istedet prøver man så at skabe illusionen af at Google “forsvarer” borgerens data mod de onde statsmisbrugere med henblik på at flytte opmærksomheden fra Googles eget misbrug.

    Problemstillingen er mere kompleks og dem som går i forkamp for Google her er i virkeligheden draget til kamp over overvågningssamfundets stadigt mere magtkoncenterede samfundsstruktur – som hverken er demokratisk eller markedsbaserede.

    Og nej – det er ikke et spørgsmål om at “fravælge Google”. Den mulighed får skoleelever ikke i Odense, når Odense sælger deres data til Google for at finansiere noget it. Det valg forsøger mediesites at fratager brugeren, når de skjuler salget af persondata til Google i indlejrede kommendoer. Det valg forsøger Google at fratager borgeren ved at få andre borger til at indrapportere data (Gmail, foto etc.) etc. etc.

    Worst case er Google APps eller Cloud Desktops, hvor brugeren og alle brugerens modparter i kommunikation er totalt blotlagte overfor Google profileringsmaskiner.

    Hvis Google mente noget som helst seriøst med “ytringsfrihed”, så ville de indbygge sikkehred for borgerne istedet for at lave systemer optimererer sigtekornene til at misbruge alt hvad borgeren siger, gør eller ser på.

    Google agenda og adfærd er stik modsat deres pr – og en snævertsynet liberalisme som ser staten som den onde faktor skal passe på med at blive misbrugt som nyttige idioter ved at ignoree at det er Google som skaber problemet.

  11. Af H K

    -

    Hej Lars Hvidberg.

    Jeg er helt enig i, at man heldigvis ikke kan sammenligne repressalierne. Vi lever trods alt i et retssamfund her i Danmark.

    Men ikke desto mindre anvender man nogle af de samme begrundelser som Kina og Saudi-Arabien, når vi i den vestlige verden ønsker at blokere for adgangen til visse udenlandske sites. Typisk noget med, at det drejer sig om at beskytte borgerne mod skadeligt og ulovligt indhold.

    Så det er efterhånden vanskeligt for os i den vestlige verden at påberåbe os nogle firhedsrettigheder, som vi selv er med til at knægte fra tid til anden.

    Det finder jeg demokratisk betænkeligt.

  12. Af » Kom nu, Søren: Støt internetfriheden og red verden! - blogs.berlingske.dk

    -

    […] Storayatollah Khamenei – der er landets religiøse overhoved og egentlige leder – udtalte efter Clintons tale den 21. januar 2010, at Vesten forsøger at bruge Internettet til at destabilisere Iran. Det er naturligvis noget […]

  13. Af » Digitale tyranner - pas på! - blogs.berlingske.dk

    -

    […] De fire senatorer repræsenterer det nybagte såkaldte ”U.S. Senate Caucus on Global Internet Freedom”. I amerikansk sammenhæng er et ”caucus” en formaliseret samling af kongrespolitikere, der arbejder for det samme mål, eksempelvis den afro-amerikanske sammenslutning eller den republikanske ”studiegruppe” af konservative politikere. Nu har internetfriheden også fået sin sammenslutning, og ud over de nævnte, støtter blandt andet John McCain op om initiativet, der i øvrigt følger i kølvandet på en usædvanlig direkte erklæring om internetfrihed fra udenrigsminister Hillary Clinton i januar (min omtale af Clintons tale her). […]

  14. Af » Internetdemokrati - ellers tak - blogs.berlingske.dk

    -

    […] med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons både sympatiske og luftige erklæring fra januar, er Kouchner ude i et godt ærinde: Internettets frihed og pluralisme åbner for nye muligheder i […]

  15. Af Ryan Britsch

    -

    Thank you, I’ve recently been looking for info about this subject for ages and yours is the best I’ve came upon till now. However, what in regards to the conclusion? Are you sure concerning the supply?

Kommentarer er lukket.